Uge 22 - 2010

Importeret brucellose
Mæslinger i Bulgarien
Registrering af batchnummer på vacciner
Ændring af invasiv pneumokoksygdom på bagsiden 

Importeret brucellose

Brucellose er en bakteriel zoonose forårsaget af Brucella arter. Dyreværter omfatter blandt andre geder, får, kvæg, rådyr, svin, hunde og kameler.

Mennesker kan smittes ved indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter samt ved direkte kontakt med smittede dyr ved fx jagt, slagteriarbejde eller andet veterinært arbejde.

Danmark har siden 1964 været erklæret brucellosefrit, men i fx Mellemøsten og Asien er sygdommen udbredt.

Brucellose er ikke anmeldelsespligtig og forekomsten i Danmark er ukendt, men referencelaboratoriet på SSI modtager 1-2 isolater årligt.

I det følgende beskrives et tilfælde af importeret brucellose.

Sygehistorie

En fireårig pige, født i Danmark af tyrkiske forældre, blev henvist til børneambulatorium på grund af to ugers høj feber.
Egen læge havde forinden opstartet penicillinbehandling på grund af positiv Strep-A test, uden effekt på feberen.
På henvisningstidspunktet havde pigen stort set normale infektionstal, og var, fraset høj feber og træthed, ikke medtaget.

På mistanke om pneumoni blev penicillinbehandlingen opretholdt. Bloddyrkning gav vækst af små gramnegative stave efter fire døgn, hvorfor pigen blev indlagt. Ved indlæggelsen fandtes tydelig splenomegali samt små, smuttende, ømme glandler i aksiller og i lyskeregioner; herudover normal objektiv undersøgelse.

Der blev rejst mistanke om Brucella art, og bakterieisolatet blev af referencelaboratoriet på Statens Serum Institut identificeret som Brucella melitensis ved hjælp af massespektrometri (MS).

Diagnosen blev efterfølgende bekræftet med artspecifik PCR. Pigen fik ordineret sulfamethoxazol/trimethoprim og rifampicin i seks uger. Hun bedredes hurtigt, og var afebril et døgn efter behandlingsstart.

Brucellose var formentlig erhvervet under et familiebesøg i et landdistrikt i Tyrkiet tre måneder forud for symptomdebut. Her havde pigen indtaget upasteuriseret komælk og været i tæt kontakt med køer og geder.

Familien i Tyrkiet har efterfølgende fortalt, at både dyr og dyrepassere på tidspunktet for familiebesøget var syge af ukendt sygdom.
De øvrige familiemedlemmer, der havde deltaget i familiebesøget, var uden symptomer.

Kommentar

Læger bør være opmærksomme på brucellose som differentialdiagnose ved uforklarlig længerevarende feber hos personer, der har haft tæt kontakt med dyr eller som har indtaget upasteuriseret mælk i endemiske områder.

Da Brucella-arter er meget smitsomme, skal levende kulturer transporteres og håndteres under særlige betingelser.

Ved mistanke om Brucella-arter kan bakterierne før transport opslæmmes i en alkoholblanding, der dels omgående inaktiverer bakterierne, dels er det første skridt i processen til identifikation ved MS.

Hurtig og sikker identifikation af Brucella-arter er vigtig af hensyn både til den enkelte patient samt opsporing af eventuelt andre eksponerede, herunder laboratoriepersonale.
(P. Ellekvist, Klinisk mikrobiologisk afd., Hillerød Hospital, M. Søndergaard, Børneafdelingen, Hillerød Hospital, A. Kvistholm Jensen, M. Kemp, AMOF)

Mæslinger i Bulgarien

Sundhedsmyndighederne i Bulgarien har rapporteret om et udbrud med mæslinger, der begyndte i april 2009, og som siden er tiltaget i omfang. I alt er rapporteret om knap 20.000 tilfælde, heraf godt 17.000 i 2010 og i alt 21 dødsfald, se www.euvac.net.

Størstedelen af patienterne har været blandt uvaccinerede småbørn, der har tilhørt det etniske Romafolk i den nordøstlige del af landet; i forløbet er dog tilkommet stadig flere større børn og yngre voksne patienter.
Myndighederne har iværksat en informations- og vaccinationskampagne for at dæmme op for udbruddet.

Bulgarien har generelt rapporteret om høj vaccinationsdækning, og udbruddet anses derfor at skyldes manglende vaccinationer i særlige subpopulationer.
Det cirkulerende mæslingevirus er identificeret til genotype D4 og er identisk med et mæslingevirus, der cirkulerede det første halvår af 2009 i det nordlige Tyskland.

Udbruddet bekræfter dels, at mæslingeviruset er yderst smitsomt og dels, at importeret mæslingevirus kan smitte videre til persongrupper med suboptimal vaccinationsdækning. Herved opstår en risiko for større udbrud og alvorlig sygdom.
Denne risiko er også til stede i Danmark, EPI-NYT 10/10.

Før rejse til et område med forekomst af mæslinger anbefales det, at MFR-vaccinere uvaccinerede børn over ni måneder samt større børn og voksne, som ikke har haft mæslinger, eller som ikke tidligere er vaccineret, EPI-NYT 25/06 (pdf).
(S. Glismann, Epidemiologisk afdeling)

Registrering af batchnummer på vacciner

Statens Serum Institut har fået flere spørgsmål om, hvilket batchnummer, der generelt skal registreres i forbindelse med vaccination.

Ved registrering af Batchnummer/Batch nr./Lot no. er det nummeret uden på æsken, der skal anvendes.

Visse vacciner består af flere komponenter, fx et hætteglas med antigen og et med adjuvans. I dette tilfælde vil der være ét batchnummer for antigenet, ét batchnummer for adjuvansen samt et fælles batchnummer uden på æsken.

Her er det vigtigt, at batchnummeret på æsken registreres, da forskellige kombinationer af batcher antigen og adjuvans kan forekomme.
(J.H. Jespersen, QA)

Ændring af invasiv pneumokoksygdom på bagsiden

Siden starten af 2010 har alle anmeldelser om invasiv pneumokoksygdom (IPS) været samlet i én linje i tabel 1 på bagsiden af EPI-NYT.
Det har haft den uheldige konsekvens, at man ikke løbende har kunnet følge udviklingen i pneumokok-meningitis.

Fra denne uge og fremefter vil tilfælde af pneumokok-meningitis igen være anført under "purulent meningitis".

Andre tilfælde af IPS hos børn under 5 år vil ikke fremover kunne ses på bagsiden.
Denne ændring vil også gælde årsopgørelsen over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme, EPI-NYT 13-14/10.
(P.H. Andersen, Epidemiologisk afd.)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner 

2. juni 2010