Otitis media

Akut mellemørebetændelse

Akut mellemørebetændelse (akut otitis media=AOM) er en betændelse i mellemøret, som opstår, når bakterier fra næsesvælget passerer op i mellemøret via det eustakiske rør, der løber mellem svælget og mellemøret. Dette sker i forbindelse med virus infektioner, hvor bakterierne lettere fanges i mellemøret, og der kan udvikle sige en betændelsestilstand.

AOM opstår hovedsagelig i forbindelse med øvre virale luftvejsinfektioner (respiratorisk syncytial virus (RSV), rhinovirus (forkølelsesvirus), adeno- og enterovirus og influenzavirus). AOM forårsages hyppigst af bakterien Streptococcus pneumoniae (pneumokokker), der forårsager mellem 30 % og 60 % af alle AOM tilfælde. Andre hyppige bakterier er Haemophilus influenzae, Branhamella catarrhalis og Streptococcus pyogenes. Pneumokok AOM er vist at have et alvorligere forløb og at give flere komplikationer, sammenlignet med AOM, forårsaget af Haemophilus influenzae og Branhamella catarrhalis.

Akut indsættende smerter i mellemøret ofte ledsaget af feber. Hos nogle børn er smerterne ikke fremtrædende, måske tager de sig kun til øret. Smerterne ophører umiddelbart, hvis trommehinden springer på grund af højt tryk i mellemøret, hvorved pus vil kunne komme ud via øregangen. Samtidig med AOM vil barnet ofte have tegn på forkølelse, og ikke sjældent har barnet også øjenbetændelse. Hørelsen vil også ofte være nedsat.

AOM er den hyppigste medicinske og kirurgiske lidelse hos små børn.
Den højeste incidens af AOM ses hos børn i aldersgruppen 6 til 12 måneder. 70 % af alle 3 år gamle børn har haft mindst et tilfælde af AOM, og 30 % af alle 3 årige har haft 3 episoder med AOM.
Der findes en række risikofaktorer for AOM. Ung alder ved første episode af AOM øger risikoen for at få gentagne episoder med AOM. Tidlig og massiv kolonisering af næsesvælgslimhinden med sygdomsfremkaldende bakterier, hyppige øvre luftvejsinfektioner, pasning i daginstitutioner og fravær af amning er alle vigtige risikofaktorer for AOM. Brug af sut og passiv rygning i hjemmet øger risikoen for at få AOM. Anatomiske forhold som læbeganespalte og dysfunktion af det eustakiske rør er andre risikofaktorer. Forhold som arv, race, køn samt for tidlig fødsel og ernæringstilstand spiller også ind.

Allerede tidligt i første leveår koloniseres børnene i næsesvælget med sygdomsfremkaldende bakterier såsom pneumokokker, Haemophilus influenzae og Branhamella catarrhalis. Smitten sker fra forældre, søskende og andre, der tager sig af barnet. De fleste gange vil barnet ikke udvikle sygdom, men blot være rask smittebærer af bakterien for en kortere eller længere periode. Bærerfrekvensen af disse bakterier er høj blandt børn, der passes i daginstitutioner, og de smitter ofte hinanden. Smittespredning sker ved host, nys og ved direkte kontakt eventuelt via legetøj, der er tilsølet med savl og snot.

I forbindelse med almindelig lægelig undersøgelse af et febrilt barn vil lægen otoskopere barnet . Der vil ofte være rødme af trommehinden og dens omgivelser, og måske er der tydelig pus ansamling bagved trommehinden, således at den buler frem.
Hvis trommehinden er sprunget, vil der være pus i øregangen, der kan opsamles og sendes til mikrobiologisk undersøgelse.
Barnet vil også ofte være øm ved tryk på den forreste ørebrusk (tragus ømhed).

Hvis fundene ved otoskopi er sparsomme, vil det i nogle tilfælde, specielt hvis barnet er over 2 år gammelt, være forsvarligt at observere barnet under smertedække med panodil. Ellers vil det være indiceret at behandle med antibiotika.
Primært vil valget være penicillin V. Ved penicillinallergi vælges makrolid antibiotika.

Fra 2001 blev det muligt at forebygge alvorlige pneumokokinfektioner hos børn under 2 år med 7-valent pneumokok konjugat vaccine (Prevenar). Denne vaccine kan forebygge ca. 6 % af alle mellemørebetændelser og hindre 20 % af øredrænanlæggelser hos små børn.
Denne vaccine blev i april 2010 afløst af en 13 valent vaccine, som nu indgår i børnevaccinationsprogrammet, vaccinen gives ved 3, 5 og 12 måneders alderen.