Botulisme

Pølseforgiftning

Botulisme er en sjælden sygdom, der forårsages af toksiner. Toksinerne produceres hovedsagelig af den sporedannende bakterie Clostridium botulinum og består af en gruppe af beslægtede toksiner - neurotoksiner (A til G). Neurotoksinerne optages i de motoriske nervecellers axoner, hvorefter nervecellen inaktiveres med lammelser af kroppens muskler til følge. Lammelse af brystkassens muskelfunktion kan besværliggøre vejrtrækningen og være dødelig. Helbredelse kan kun ske ved, at nervecellen opbygger et nyt axon, hvilket kan tage flere måneder.

Inkubationstiden er 12 - 36 timer, eventuelt op til en uge, afhængig af smittevej og dosis. Indledningsvis udvikles sløret syn, store pupiller, hængende øjenlåg, lysskyhed, lydoverfølsomhed, besværet tale og synkebesvær på grund af lammelse af kranienerverne. Senere udvikles tiltagende symmetrisk muskelslaphed eller lammelse, som involverer truncus (vejrtrækningsbesvær) og ekstremiteter. Endvidere ses symptomer fra det autonome nervesystem i form af kvalme og opkastning, mundtørhed, paralytisk ileus, obstipation og besværet vandladning. Temperatur, følesans og bevidsthedsniveau er i reglen upåvirket. Symptomerne er uafhængige af optagelsesmåden.

C. botulinum forekommer mange steder i naturen og overalt i verden. Specielt findes bakterien i jord og i mavetarmkanalen hos en række fisk og pattedyr. Bakterien er i sig selv ufarlig, men under iltfattige forhold danner bakterien toksiner. Toksinerne er meget farlige og kan være dødelige, selv i meget små mængder. I perioden 1980 - 2007 blev der registreret 5 tilfælde af botulisme erhvervet i Danmark.

Den japanske hærs afdeling for biologiske kampstoffer (Enhed 731) fodrede fanger i Manchuriet under 2. verdenskrig med botulismesporer, hvilket havde dødelig effekt. Som bioterrorredskab kan toksiner endvidere spredes som aerosoler. Adskillige lande og terroristgrupper har således våbengjort botulismetoksiner. I 1995 fandt man store lagre i Irak, og en del af disse har tidligere været monteret i missiler med 600 km rækkevidde og i 180 kg bomber. Aum Shinrikyo sekten i Japan forsøgte forgæves gentagne gange fra 1990 -1995 at sprede toksiner (der dog var uvirksomme) i Tokyos metro samt ved amerikanske baser i Japan.

Der findes tre former for botulisme:

1. Infantil infektion, også kaldet spædbarnsbotulisme, opstår i forbindelse med indtagelse af selve bakteriesporerne (fx. fra honning). Større børn og voksne bliver normalt ikke syge af sporerne men kun af toksinet. I fordøjelseskanalen hos spædbørn er bakteriefloraen imidlertid meget anderledes, og her kan sporerne omdannes til aktive toksinproducerende bakterier.
2. Sårinfektion, hvor bakterien trænger gennem et sår i huden og danner sit giftstof.
3. Fødebåren infektion, hvor toksinet indtages via forurenede fødevarer. Ved dårligt konserverede fødevarer kan bakterien opformeres og danne toksinet. De fleste tilfælde af botulisme ses i forbindelse med hjemmekonserverede frugt- og grøntsagsprodukter. De fleste botulismebakterier udvikler CO2 under vækst, og derfor vil forurenede konserves ofte bule ud i bund og låg.

For hurtigst muligt at kunne opspore smittekilden ved et botulismetilfælde er det vigtigt straks at anmelde tilfældet telefonisk til SSI, Epidemiologisk Afdeling og embedslægeinstitutionen og senere skriftligt på blanket 1515, med anførelse af det mistænkte måltid.

Diagnosen kan stilles ved hjælp af en blodprøve, som man bruger til museneutralisationstest og typebestemmelse. Blodprøven skal tages snarest muligt efter, at diagnosen er blevet stillet eller sandsynliggjort og inden evt. serumbehandling. Afføring eller luftvejssekret samt prøveopsamling fra mistænkte smittekilder kan bruges til påvisning af C. botulinum eller toksinet. Museneutrali-sationstesten udføres altid som hasteundersøgelse. Undersøgelsen varer et par dage, men i visse tilfælde kan positivt resultat foreligge allerede ét døgn efter prøvernes modtagelse. Positivt resultat meddeles altid telefonisk, efterfulgt af skriftligt svar.

Differentialdiagnoser omfatter polyneuropati (Guillain-Barré), myastenia gravis og borrelia.

Antitoksin (modgift) kan anvendes i det tidlige stadie af sygdommen, hvor symptomerne endnu er under udvikling. Behandlingen er derudover symptomatisk i form af respiratorbehandling og væsketerapi. Blandt svære tilfælde med påvirket vejrtrækning er der en dødelighed på ca. 60 % uden behandling og 5 % ved intensiv terapi.

Der findes ingen vaccine. Sygdommen kan forebygges ved god hygiejne ved konservering af fødevarer både industrielt og i hjemmet. Man bør undgå at give honning til børn under 1 år, idet det kan indeholde sporer af C. botulinum. Person-til-person-smitte forekommer ikke. Isolation er derfor ikke nødvendig. Toksinet inaktiveres af sollys (1 - 3 timer), varme (80 °C i 30 minutter, 100 °C i få min.) og hypoklorit 0,5 %.