Årsag
Børneorm skyldes infektion med en flercellet parasit (orm, helmint), Enterobius vermicularis, som lever i tarmen hos mennesker.
Symptomer
Få eller ingen; hyppigst er anal irritation og kløe, som imidlertid kan føre til søvnbesvær. Vægttab, urinvejsinfektion, appendicit, kronisk peritonit og iliokolit er beskrevet.
Forekomst
Børneorm findes i hele verden og er hyppigt forekommende i Danmark.
Overvågning
Sygdommen er ikke anmeldelsespligtig. SSI opgør med mellemrum, via EPI-NYT, tal for positive tilfælde diagnosticeret i Parasitologisk Laboratorium.
Smitteveje og reservoir
Børneorm smitter fæko-oralt. Ormen kravler ud af anus om natten og lægger sine æg omkring anus. Da dette forvolder kløe, får patienten æggene på fingrene, som kan føres til munden, eller findes på møbler og i husstøv, hvor de kan overføres til hænder og madvarer og dermed smitte andre.
Kvinder kan have børneorm i vagina. Der findes ikke noget reservoir hos dyr.
Diagnostik
Mikroskopi af et analaftryk (scotch tape prøve - klar tape).
Behandling
Mebendazol. Hele husstanden bør behandles samtidigt. Ved recidiv gives 6 behandlinger med en uges interval.
Dosis: Både børn og voksne - 100 mg som enkeltdosis i alt 3 gange med 2 ugers mellemrum.
Forebyggelse
God håndhygiejne, rengøring og samtidig vask af husstandens sengetøj.
Forskning
I Parasitologisk Laboratorium forskes aktivt i børneorm, herunder den mulige sammenhæng med tarmprotozoen Dientamoeba fragilis.