Børneorm
Infektion med børneorm (Enterobius vermicularis) er meget almindelig og sandsynligvis den hyppigst forekommende indvoldsorm i verden.
Infektionen kan være generende især på grund af kløe omkring endetarmsåbningen - især om natten - men infektionen er ufarlig, og kan oftest behandles med Vermox (mebendazol).
Ormene, som kan opnå en størrelse på ca. 0.5 cm og dermed ses med det blotte øje, lever i tarmen og producerer æg, som lægges i folderne omkring endetarmsåbningen. Herfra kan de overføres til omgivelserne, f.eks. sengetøj, undertøj, og håndklæder. Den voksne æglæggende hunorm kan leve i op til 2-3 måneder.
Børneorm forebygges ved grundig rengøring og hygiejne. Såfremt et husstandsmedlem har børneorm, bør alle personer i husstanden behandles for orm.
Symptomer
Der ses oftest få eller ingen symptomer. Ellers ses hyppigst anal irritation og kløe især om aftenen eller natten. Kløen kan føre til søvnbesvær.
Hos piger/kvinder kan der undertiden ses børneorm i skeden. Andre symptomer fra mave-tarm systemet eller urinvejene samt vægttab er beskrevet, men om disse symptomer faktisk skyldes børneorm er langt fra sikkert.
Årsag
Børneorm (Enterobius vermicularis) er sandsynligvis den langt hyppigst forekommende indvoldsorm verden over. Selv i Danmark, hvor indvoldsorm efterhånden er mere eller mindre udryddet, er infektion med børneorm stadig almindelig.
Smitteveje
De voksne orm (ca. 0.5 cm lange) lever i tarmen og ormene kan - typisk om aftenen eller natten - bevæge sig ud til endetarmsåbningen, hvor de lægger æg af mikroskopisk størrelse. Da dette kan give kløe, kan patienten risikere at komme i kontakt med æggene, som kan føres til munden eller ophobes i sengetøj, undertøj, håndklæder, møbler og i husstøv. Derfra kan de kan overføres til hænder og madvarer, og dermed være en kilde til smitte.
Kvinder kan have børneorm i vagina, men der findes ikke nogen sikker viden om, hvor længe børneorm kan inficere vagina. Der findes ikke noget reservoir hos dyr.
Forebyggelse
God håndhygiejne (herunder rene og nyklippede negle), grundig rengøring og samtidig vask af husstandens sengetøj, håndklæder og lignende.
Behandling
Behandling med Vermox (mebendazol) er oftest effektivt. Hele husstanden bør behandles samtidigt.
Dosis (både børn og voksne): 100 mg som enkeltdosis i alt 3 gange med 2 ugers mellemrum. Ved tilbagefald gives 6 behandlinger med en uges interval. Det er uvist, hvordan man effektivt behandler infektioner i skeden og urinvejene, men det er muligt, at albendazol eller ivermectin er effektivt.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Forskning
Forskere ved Statens Serum Institut har fremlagt data der kunne pege på, at børneorm kan overføre en anden parasit, nemlig den encellede tarmparasit Dientamoeba fragilis.
Referencer
A randomized, double-blind, multicenter clinical trial on the efficacy of ivermectin against intestinal nematode infections in China. Wen LY, Yan XL, Sun FH, Fang YY, Yang MJ, Lou LJ. Acta Trop. 2008 Jun;106(3):190-4.
Arandomized, double-blind, multicenter clinical trial on the efficacy of ivermectin against intestinal nematode infections in China. Wen LY1, Yan XL, Sun FH, Fang YY, Yang MJ, Lou LJ. Acta Trop. 2008 Jun;106(3):190-4.
DNA of Dientamoeba fragilis detected within surface-sterilized eggs of Enterobius vermicularis. Röser D, Nejsum P, Carlsgart AJ, Nielsen HV, Stensvold CR. Exp Parasitol. 2013 Jan;133(1):57-61.
Diagnostik
Mikroskopi af et analaftryk (også kaldet "scotch tape prøve" eller "klar tape prøve"). Der foretages p.t. en validering af PCR-baseret diagnostik af børneorm på fæces, der kan ses som et brugbart alternativt i forhold til scotch tape prøve.
Diagnostiske undersøgelser
Enterobius vermicularis (æg) (børneorm, mikroskopi af analaftryk) (R-nr. 072)Parasit (Cyste+Ormeæg+Orme) (R-nr. 071)