Akut post-streptokok glomerulonefrit (APSGN)

Akut glomerulonefrit - AGN

Akut post-streptokok glomerulonefrit (APSGN) er en særlig nyresygdom, der kan opstå som en immunologisk reaktion på en halsbetændelse eller hudinfektion forårsaget af gruppe A  streptokokker (GAS). Den har ingen dansk betegnelse.

1-2 uger efter overstået halsbetændelse eller hudinfektion forårsaget af GAS optræder symptomer som træthed, madlede, hovedpine, lettere temperaturforhøjelse og lettere vejrtrækningsbesvær. Der kan optræde væskeansamlinger omkring øjnene, og urinen bliver mørkfarvet. Der kan opstå vægtstigning på 5-10%. Der er normalt tale om et fredeligt forløb, der går i sig selv i løbet af nogle dage, men i sjældne tilfælde kan ses et alvorligere forløb med udtalte symptomer af ovennævnte karakter.

Det vides ikke, hvor mange tilfælde af APSGN, der ses årligt i DK, men et forsigtigt skøn er ca. 50 tilfælde per år. Sygdommen optræder især hos børn og unge. Den er meget hyppig i mange udviklingslande.

Der er ikke lovbefalet overvågning.

GAS er den vigtigste bakterielle årsag til halsbetændelse og kan herudover forårsager en række andre infektioner, f.eks. impetigo og rosen). Asymptomatisk bærertilstand med GAS forekommer hos nogle få procent af befolkningen, især hos børn. 
GAS smitter fra person til person ved direkte kontakt, ved nysen eller hosten. Om man efter en GAS infektion udvikler APSGN afhænger af mange faktorer, både hos bakterien og hos det enkelte individ. Visse typer af GAS har særlig evne til at fremkalde nyresygdom, de såkaldte nefritogene typer.

Diagnosen kan stilles på baggrund af symptomer og ved i en blodprøve at påvise forhøjede værdier af antistoffer rettet mod GAS kaldet anti-DNAse B- og antistreptolysin antistoffer. Det er ofte nødvendigt at måle disse antistoffer flere gange, for at afklare om de stiger eller falder som tegn på nylig GAS infektion. En svælgpodning taget på dette tidspunkt kan også overvejes, om end hverken fund af eller fravær af GAS er sikkert konklusiv.

Behandlingen er en specialistopgave (pædiater og/eller nefrolog).

Der findes ingen vaccine mod APSGN, og heller ikke mod GAS.