PDF-ikonPrintikon

EPI-NYT

Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme

Uge 15-17 - 2017

Årsrapport om børnevaccinationsprogrammet i Danmark
Meningokoksygdom – hvordan undgås yderligere tilfælde i omgangskredsen?

Årsrapport om børnevaccinationsprogrammet i Danmark

I denne uge markerer WHO for 12. gang European Immunization Week. WHO ønsker også i år at sætte fokus på vaccinationer som et effektivt middel til at forebygge smitsomme sygdomme, og i de enkelte medlemslande markeres ugen på forskellig vis.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut i samarbejde for tredje gang udarbejdet årsrapport om børnevaccinationsprogrammet i Danmark i 2016.

Årsrapporten beskriver vaccinationsprogrammet og de aktiviteter, der var forbundet med vaccinationsprogrammet i 2016.

Årsrapporten er således tænkt som et samlet opslagsværk for børnevaccinationsprogrammet og kan findes på de tre institutioners hjemmeside.

I 2016 steg tilslutningen til næsten alle vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Tilslutningen til HPV-vaccinen udviste dog et markant fald.

Hvorfor vaccinerer vi i Danmark?

Vaccination er en af de mest effektive forebyggelsesmetoder, der findes. Virkningen af de fleste vacciner er langvarig, og vaccination kan forebygge både infektion hos den enkelte og nedsætte smittespredningen i befolkningen.

Mange af de smitsomme sygdomme, der vaccineres imod, vil i en uvaccineret befolkning optræde i epidemier med få års mellemrum, men epidemierne kan forhindres ved en høj vaccinationsdækning i befolkningen. Mange af de sygdomme, der vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet, vil selv trods moderne behandling kunne medføre dødsfald og blivende skader på børn.

Det danske børnevaccinationsprogram har været utrolig effektivt. Der har ikke været smitteoverførsel af sygdomme som difteri og polio i Danmark i ganske mange årtier, og for flere af de andre sygdomme kan man se et stort fald i forekomsten allerede året eller kort efter, at vaccinationen er startet, fx efter indførelse af Hib-vaccinationen. Det giver dog ikke grund til at stoppe med at vaccinere: udover fortsat risiko for smitte i Danmark er der også risiko for, at uvaccinerede børn kan blive smittet på rejser til udlandet og hjemføre smitten til Danmark, eller at uvaccinerede udlændinge kan indføre smitten i Danmark.

Derfor er det vigtigt fortsat at vaccinere imod sygdomme, hvor vi ikke har set sygdomstilfælde i Danmark de seneste år. Medmindre sygdommen er helt udryddet, vil den uvægerligt dukke op igen, hvis vi holder op med at vaccinere.

Hvad består børnevaccinationsprogrammet af?

børnevaccinationsprogrammet vaccineres mod følgende sygdomme: difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hjernehinde- og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib-bakterien), hjernehindebetændelse og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien, mæslinger, fåresyge, røde hunde og livmoderhalskræft (piger).

Vaccinationerne er gratis, og det er frivilligt, om man vil lade sit barn vaccinere. Vaccinationerne gives normalt hos de praktiserende læger.

Hvordan overvåges børnevaccinationsprogrammet?

Der foregår hele tiden overvågning af, om børnevaccinationsprogrammet virker efter hensigten.

Det registreres, hvor mange sygdomstilfælde, der er af de sygdomme, vi vaccinerer imod i børnevaccinationsprogrammet. Desuden opgøres det, hvor mange vaccinationer, der gives af lægerne, og Lægemiddelstyrelsen overvåger mulige bivirkninger til vaccinerne.

Statens Serum Institut er ansvarlig for at sikre forsyningen af vacciner til børnevaccinationsprogrammet og følger vaccinationsdækningen i befolkningen og forekomsten af de sygdomme, der vaccineres imod.

Internationale anbefalinger til vaccinationsdækning

For de fleste vacciner er der en direkte sammenhæng mellem tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet og forekomsten af de sygdomme, der vaccineres imod.

Mæslinger er den mest smitsomme af børnesygdommene, og der kræves derfor en meget høj tilslutning til vaccinen i befolkningen for at undgå udbrud. Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) målsætning for vaccination imod mæslinger er en dækning på minimum 95 %. Derfor bør mindst 95 % af alle børn få begge MFR-vacciner. Dette mål er dog ikke nået for nogen årgang, siden vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 1987.

For polio vurderer WHO, at mindst 90 % af alle børn skal vaccineres for at undgå udbrud. I det danske børnevaccinationsprogram svarer det til, at 90 % af en børneårgang får de tre første DiTeKiPol/Hib-vaccinationer. Dette mål er nået for fødselsårgangene 2012-2015.

WHO har ikke angivet konkrete mål for tilslutning til andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Generelt finder sundhedsmyndighederne dog, at en høj tilslutning til vaccinerne er nødvendig for at beskytte befolkningen mod de sygdomme, der vaccineres imod.

Vaccinationstilslutning i 2016

Bortset fra tilslutningen til HPV-vaccination steg tilslutningen til alle de øvrige vacciner i børnevaccinationsprogrammet i 2016. Stigningen skyldes bl.a. de påmindelsesbreve, som Statens Serum Institut begyndte at udsende i maj 2014 til forældre, hvis børn ikke har fået de anbefalede vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet.

Tilslutning til vaccination imod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) var i 2016 to-tre procentpoint højere end i 2015.

For første MFR-vaccination ved 15 måneder var tilslutningen på 91 %, og på 85 % for anden vaccination ved fire år. Tilslutningen til mæslingevaccination ligger trods stigningen stadig under WHO’s målsætning på en tilslutning på 95 % for begge vaccinationer.

Tilslutning til vaccination imod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-bakterien var i 2016 91 % eller højere for de tre primære vaccinationer, som gives ved tre, fem og 12 måneder. Tilslutningen til polio-vaccination lå således over WHO’s anbefaling på mindst 90 %.

Tilslutning til vaccination imod pneumokoksygdom lå på henholdsvis 94 %, 93 % og 91 % for vaccinationerne givet ved tre, fem og 12 måneder. Det er en stigning på tre til fem procentpoint fra 2015.

Tilslutning til revaccination imod difteri, stivkrampe, kighoste og polio ved fem år var i 2016 på 81 %. Dette er en stigning på ét procentpoint fra 2015.

I 2016 blev der observeret et markant fald i tilslutningen til HPV-vaccination.

Tilslutningen for årgang 2003 lå på 47 % for første HPV-vaccination og 15 % for anden vaccination (og dermed færdigvaccineret). Det er et markant fald i forhold til 2015, hvor tilslutningen for årgang 2002 lå på henholdsvis 73 % og 57 %. Det er også et yderligere fald i forhold til tidligere fødselsårgange, hvor tilslutningen var på 90 % eller højere for den første HPV-vaccination, og hvor knap 80 % af pigerne blev færdigvaccineret.

Myndighederne ser med stor alvor på det store fald i tilslutningen til HPV-vaccination og fokuserer i de kommende år indsatsen på at genoprette en høj tilslutning.

Forstærket indsats for at øge tilslutningen til HPV-vaccination i 2016

Tilslutningen til HPV-vaccinationen faldt yderligere i 2016 set i forhold til 2015. Det har fået de danske myndigheder til at igangsætte ekstraordinære indsatser for at øge tilslutningen til HPV-vaccinationen.

Der blev afsat en pulje på syv millioner kr. af Folketingets satspuljepartier. Midlerne skal finde anvendelse til forskningsprojekter i perioden 2016-18 og bidrage til en større viden om en eventuel årsagssammenhæng mellem HPV-vaccination og alvorlige symptomer, der opleves som bivirkninger til vaccination.

Sundhedsstyrelsen fik i 2016 gennemført en omfattende analyse til en stor informationsindsats om HPV-vaccination, der skal starte i 2017. Analysen fokuserede på viden, holdninger og beslutningsprocesser i relation til HPV-vaccination blandt piger og forældre til piger omkring 12 år og viste, at forældre efterspørger mere faktuel information om HPV-vaccination. Den kommende informationsindsats skal klæde forældre bedre på til at træffe beslutning om vaccination af deres datter ved at levere saglig information om vaccination.

Derudover vil de relevante myndigheder og organisationer på området, herunder Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen, gå sammen om at genoprette tilliden til HPV-vaccinen i befolkningen.

I 2016 fik sundhedsmyndighederne også et tættere samarbejde og dialog med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om den danske og internationale indsats relateret til HPV-infektion og HPV-vaccination. Der blev bl.a. holdt møder med internationale eksperter, der rådgav Danmark.

Indberetning af formodede bivirkninger i 2016

I 2016 modtog Lægemiddelstyrelsen i alt 1073 indberetninger om formodede bivirkninger til vacciner i børnevaccinationsprogrammet. Dette tal skal ses i forhold til, at der blev givet ca. 620.000 vaccinationer i programmet. Af de 1073 var der 307 indberetninger om formodede bivirkninger til HPV-vaccinerne, hvilket var et markant fald fra 822 indberetninger i 2015. Derudover var der 632 indberetninger om granulomer. Langt størstedelen af de indberettede granulomer er opstået før 2016, hvor de er indberettet. Enkelte granulomer er indberettet til at være opstået mere end otte år tidligere.

Stigningen i indberetninger af granulomer kan formentlig tilskrives den opmærksomhed, der har været omkring granulomer og aluminiumsholdige vacciner, inden for de seneste år.

(Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut)

Meningokoksygdom – hvordan undgås yderligere tilfælde i omgangskredsen?

Sundhedsstyrelsen har udgivet ”Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom”.
Vejledningen har juridisk grundlag i ”Bekendtgørelse om håndtering af infektioner”.

Vejledningen beskriver, hvordan der skal handles, når der har været påvist et tilfælde af meningokoksygdom i omgangskredsen. Vejledningen er en opdatering af tidligere regelsæt.

I 1990’erne faldt antallet af anmeldte tilfælde af meningokoksygdom fra ca. 250 om året til ca. 100. Siden er antallet af tilfælde fortsat med at falde, så der for tiden bliver anmeldt ca. 50 tilfælde om året. Sygdommen er dog stadig meget alvorlig, og har en dødelighed på 5-10 %. Livstruende meningokoksygdom kan udvikle sig i løbet af få timer.

Derfor er det vigtigt, at der bliver sat hurtigt ind med information og evt. forebyggende behandling i omgangskredsen. Med denne vejledning gøres det klart, hvem der varetager forskellige opgaver i denne forbindelse.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Syd/Nord (tidligere kaldet embedslægeinstitutioner), der sikrer, at forholdsreglerne sættes i værk.

Sundhedsstyrelsen har tidligere udgivet en informationspjece om meningokoksygdom.

Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden en vejledning, der beskriver tidlig behandling af patienter, der har symptomer på meningokoksygdom: Vejledning om praktiserende lægers og vagtlægers behandling af meningokoksygdom.

(Sundhedsstyrelsen)

Udskriv dette nummer af EPI-NYTUdskriv dette nummer af EPI-NYT 

Læs tidligere numre af EPI-NYT

26. april 2017

Søg i EPI-NYT:

Kontakt redaktionen for
EPI-NYT

Afdeling for Infektionsepidemiologi
Redaktør: Peter Henrik Andersen 
 
Tlf. 3268 3038
Fax 3268 3874
- ISSN: 1602-4184

Rådgivning af sundhedspersonale:
Tlf. 3268 3037
(Ma., ti., to. og fr. kl. 8.30-11:00,
on. kl. 12:30-15:00)

Abonnér på nyhedsbrev

Tilmeld dig EPI-NYT