Udbrud af Shiga-toksin-producerende E. coli (STEC) O157:H7 i Danmark

Fra december 2021 til januar 2022 blev 14 personer identificeret som værende en del af et udbrud med en specifik type af shiga-toksin-producerende E. coli-bakterie (STEC), heriblandt 3 børn, der har udviklet akut nyresvigt – også kaldet hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Udbruddet er stoppet og det var ikke muligt at udpege smittekilden.

Beskrivelse af sygdomsudbruddet

Fra den 3. december 2021 til 4. januar 2022 blev der identificeret 14 patienter relateret til udbruddet – heraf er prøver fra ni patienter fundet ens ved helgenomsekvensering af serotypen O157:H7. De øvrige patienter falder inden for samme tidsperiode. Blandt patienterne er tre børn, der har udviklet akut nyresvigt (HUS), som kan være en alvorlig følge af infektion med denne bakterie. Ni har været indlagt på hospitalet. De syge er fordelt over det meste af Danmark, Nordjylland undtaget. De har ikke været ude at rejse og har ikke deltaget i fælles begivenheder i tiden op til, at de blev syge. Fem mænd og ni kvinder var syge. Patienterne er mellem 2 og 90 år. Medianalderen er 45 år.

Udbruddet blev efterforsket af SSI i et samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for at kortlægge, om patienterne havde en fælles smittekilde. Der blev blandt andet gennemført interview med patienter eller forældre til patienter for at indhente oplysninger om relevante fødevarer indtag, dyrekontakt og andre eksponeringer samt indhentet indkøbsdata.

Interviews med de ramte personer viste, at de ikke havde været ude at rejse i perioden inden de blev syge, de kendte ikke hinanden, og de havde ikke deltaget i fælles begivenheder. Dette tyder på, at det er en fælles fødevare, som er blevet solgt i hele landet, der er smittekilden. Det var dog ikke muligt at udpege, hvilken fødevare det drejede sig om.

Regionalt fordelte patienterne sig således:

Region  Antal syge
 Hovedstaden  1
 Sjælland  3
 Syddanmark  8
 Midtjylland  2
 Nordjylland  0
 I alt  14

Figur 1. STEC_2022

 

Udbruddet bliver efterforsket af SSI i et samarbejde med Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet for at kortlægge, om patienterne har en fælles smittekilde. Der gennemføres blandt andet interview med patienter eller forældre til patienter for at indhente oplysninger om relevante fødevarer indtag, dyrekontakt og andre eksponeringer.

Udbrudsstammen

Den type E. coli-bakterie, som gjorde patienterne syge, er en af de mest aggressive typer, der meget ofte er forbundet med hæmolytisk uræmisk syndrom (også kendt som HUS). HUS er en alvorlig komplikation, som i nogle tilfælde, særligt hos børn, kan udvikle sig efter en infektion med STEC. Udbrudsstammen har serotypen O157:H7 er positiv for eae og koder for Stx1a og Stx2a undertyperne af Shiga-toksinet. Stx2a er den hyppigste type, der forbindes med HUS. Ved helgenomsekvensering er det blevet konstateret, at isolaterne fra 10 patienter er tæt beslægtede og er af sekvens-typen 11.

Tidligere udbrud med STEC O157:H7

I 2012, sås et alvorligt udbrud med STEC O157:H7 i Danmark. Her blev der rapporteret 13 tilfælde over en seks-ugers periode. Ved dette udbrud var patienter yngre (median alder 14 år, spændvidde 3 – 68 år) end i det nye udbrud, og en usædvanlig stor andel udviklede HUS (8/13). Den samlede udbrudsopklaring pegede på hakket oksekød, formentlig fra det samme parti, som årsagen til smitten (Eurosurveillance).

Generelt om STEC-infektion

Inkubationstid

Inkubationstiden ved STEC-infektioner er sædvanligvis 3-4 dage, men kan strække sig fra 2-10 dage og vil typisk afhænge af mængden af bakterier man indtager. Såfremt en patient udvikler HUS, vil disse symptomer vise sig cirka en uge efter, at man har fået diarré.

Smittekilder

Smitte med STEC sker i Danmark som oftest via forurenede fødevarer, ved smitte fra en anden person eller ved direkte eller indirekte kontakt til drøvtyggere, som kvæg, får og geder, da STEC findes naturligt her. Derfor er smittekilden i Danmark ofte produkter af oksekød, ikke-varmebehandlede mælkeprodukter eller andre fødevarer, for eksempel spiseklare grøntsager, salatgrønt, grøntsagsspirer og bær, der er forurenet med afføring fra køer-.

Forebyggelse af STEC-infektion

Smitte fra fødevarer kan i almindelighed forebygges ved at overholde generelle råd om god køkkenhygiejne samt håndvask efter toiletbesøg, bleskift eller kontakt med dyr. Det er vigtigt, at gennemstege hakket kød og adskille råt kød fra spiseklar mad, for eksempel salat eller andre ingredienser, som ikke varmebehandles før det spises.

Søg læge ved alvorlig diarrésygdom

Patienter med alvorlig diarrésygdom (især blodig diarré) bør søge læge for at få en korrekt diagnose.

Diagnostik af STEC

Der indsendes en afføringsprøve til en klinisk mikrobiologisk afdeling, som udfører diagnostik for STEC. Desværre er det ikke alle patienter, som rutinemæssigt undersøges for STEC. Derfor skal lægen ved prøveindsendelse specifikt anmode om undersøgelse for STEC.

Både tilfælde af STEC og HUS er individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Patienter med STEC eller HUS, skal derfor anmeldes af den behandlende læge til Styrelsen for Patientsikkerhed og til SSI.

Behandling af STEC-infektion

Det er vigtigt, at alle patienter med diarré, herunder STEC-induceret diarré, ikke udvikler væskemangel (dehydrering). Derfor er den vigtigste behandling, at patienterne får rigeligt at drikke, eventuelt i form af rehydreringsvæske.

Undgå behandling med antibiotika (som for eksempel penicillin) eller stoppende midler (som for eksempel Imodium). Undersøgelser tyder på, at behandling med visse antibiotika kan forøge risikoen for HUS hos børn med STEC-infektion.

Læs mere

Læs mere om E. coli-infektion, blandt andre STEC/VTEC
Læs mere om Hæmolytisk uræmisk syndrom

Læs mere om hvordan du undgår STEC i din mad på Fødevarestyrelsens hjemmeside