Spildevandsovervågning af smitsomme sygdomme ved Statens Serum Institut

Årsrapport 2025

Rapportens formål

Denne årsrapport er den første siden den spildevandsbaserede overvågning blev sat op af Statens Serum Institut (SSI) i 2022. I rapporten præsenteres resultaterne fra den spildevandsbaserede overvågning af infektionssygdomme, siden overvågningssystemet blev startet, men med særligt fokus på 2025. Rapporten beskriver desuden, hvordan infektionssygdomme overvåges i spildevand. Derudover beskrives de internationale samarbejder inden for spildevandsovervågning, som SSI har bidraget til i 2025. Til sidst berøres nogle af perspektiverne for spildevandsovervågningen i de kommende år.

Hovedpointer

  • SSI har siden 2022 overvåget SARS-CoV-2 i spildevandet.
  • Resultaterne af spildevandsovervågningen offentliggøres ugentligt på SSI’s hjemmesider: Spildevandsovervågning og Wastewater surveillance.
  • De seneste år er der observeret et tiltagende sæsonmønster for SARS-CoV-2, som også sås i 2025. Generelt er koncentrationen og dermed smitteudbredelsen lavest i sommermånederne og højest i efterår og vinter - med en top i december/januar.
  • Niveauet af SARS-CoV-2 har i både 2024 og 2025 generelt ligget på et lavere niveau end i 2022 og 2023.
  • Resultaterne af spildevandsovervågningen er integreret med data fra den kliniske overvågning og bruges til at forudsige covid-19-relaterede indlæggelser i den nære fremtid.
  • I 2025 blev influenza A tilføjet til den spildevandsbaserede overvågning. Aktuelt pågår et arbejde med yderligere metodeudvikling, hvorfor resultaterne udelukkende bruges internt.
  • SSI er koordinatorer for et stort EU-projekt (EU-WISH), der inkluderer 26 lande og har til formål at understøtte landendes opbygning, harmonisering og institutionalisering af den spildevandsbaserede overvågning.
  • I 2026 ligger et betydeligt arbejde med at forberede implementeringen af det Europæiske Byspildevandsdirektiv, herunder inklusion af antimikrobiel resistens (AMR).

Spildevandsovervågning i 2025

SARS-CoV-2

SSI har siden 2022 overvåget koncentrationen af SARS-CoV-2 i spildevandet. Resultaterne er løbende blevet offentliggjort på SSI’s hjemmeside (Spildevandsovervågning) med ugentlige opdateringer. Overordnet kan det siges, at smitteudbredelsen af SARS-CoV-2 siden 2023 har bevæget sig mod et sæsonmønster, hvor den mest udbredte smitte ses i vintermånederne (Figur 1). Koncentrationen i spildevandet ligger således højt i vinterperioden, hvorefter den falder i løbet af foråret til et lavt niveau. Koncentrationen stiger igen i løbet af sommeren, ligger relativt stabilt i efteråret, indtil den igen stiger i december; de højeste koncentrationer måles omkring jul.

I 2025 begyndte koncentrationen af SARS-CoV-2 at aftage allerede i januar, tidligere end i de foregående år. Derefter har koncentrationen dog fulgt sæsonmønsteret og har især lignet den tendens, vi så i 2024. Niveauet har generelt ligget lavere end i 2022 og 2023 og nåede kun kortvarigt op på et højt niveau i december.

Niveauet af SARS-CoV-2-smitte i befolkningen bliver også overvåget ved at følge antallet af patienter, der bliver indlagt på hospitaler henholdsvis med covid-19 og på grund af covid-19. Det interessante ved sæsonen i 2025 er, at høje niveauer i spildevandet ikke ledsages af en tilsvarende stigning i antallet af indlæggelser, som det er observeret i tidligere år (Figur 2). Denne tendens med udbredt smitte i befolkningen, uden betydelige stigninger i indlæggelser, ses også i resten af Europa (European Centre for Disease Prevention and Control, 2025a, 2025b). Der kan være flere mulige forklaringer på dette. Der er i dag udbredt immunitet i befolkningen, både fra tidligere infektioner samt vaccinationer. Dertil kommer, at den dominerende SARS-CoV-2-variant, der er en undervariant af Omikron, ikke forårsager lige så alvorlig sygdom som de varianter, der dominerede i begyndelsen af pandemien.

Et nyt tiltag i 2025 er udviklingen af en prædiktionsmodel, der kan estimere nuværende og fremtidige hospitalsindlæggelser pga. covid-19, baseret på koncentrationen af SARS-CoV-2 i spildevandet. Eftersom data om indlæggelser ofte er forsinket, bruges denne model som en del af beredskabet til at vurdere den aktuelle situation. Modellen er også blevet beskrevet i en videnskabelig publikation (Gudde et al., 2025). En samlet oversigt over publikationer relateret til spildevandsovervågningen er tilgængelig på SSI’s hjemmeside (Statens Serum Institut, 2026).

Figur 1. Den nationale SARS-CoV-2 koncentration i spildevandet i årene 2022-2025. Koncentrationen er opdelt i niveauer, der spænder fra “Meget lavt niveau” til “Meget højt niveau”. Tendenserne for 2024 og 2025 ligner hinanden, med de laveste niveauer i foråret og de højeste i efterår og i december, hvor koncentrationen ligger omkring middel niveau. 2022 og 2023 har lignende mønstre, men med generelt højere koncentrationer, der når op på højt i vinterperioderne.

Figur 2. Den nationale SARS-CoV-2 koncentration i spildevandet i 2025 (grå) med 95% konfidensinterval (lysegrå) sammenlignet med antal nye indlæggelser pga. covid-19 pr. uge (mørkegrøn) og antal nye påviste covid-19 tilfælde pr. uge (lysegrøn). Det ses at alle tre kurver er lavest i foråret, og højere hen mod slutningen af året.

Influenza

Som noget nyt er SSI i 2025 begyndt at måle koncentrationen af influenza A virus i spildevandet. Resultaterne bliver endnu ikke offentliggjort, da metoden fortsat er under optimering. Data anvendes dog internt til at vurdere smittetrykket af influenzavirus, som supplement til de kliniske overvågningssystemer og forventes offentliggjort fra vintersæsonen 2026/2027.

Metode for spildevandsovervågning

Personer, der er smittet med SARS-CoV-2 eller influenza, udskiller viruspartikler med afføringen, og det kan dermed måles i spildevandet. Spildevandsovervågningen måler den generelle smitteudbredelse i samfundet uafhængigt af testadfærd og lægesøgning og omfatter dermed alle smittede, der udskiller virus, uanset graden af symptomer. Sammenstillet med den kliniske overvågning fås således en bredere overvågning, der informerer om såvel smitteudbredelse som sygelighed.

SSI har i 2025 målt koncentrationen af SARS-CoV-2 og influenza i spildevandet fra 29 renseanlæg, spredt strategisk rundt i landet, som tilsammen dækker 49% af befolkningen (Figur 3). Prøverne blev taget to gange om ugen, ved hjælp af automatiske prøveopsamlere, der opsamler vand over en periode på 24 timer. Disse døgnprøver blev transporteret fra renseanlæggene til SSI med et transportfirma. På Afdelingen for Virologi og Mikrobiologisk Beredskab på SSI, blev prøverne oprenset og analyseret med reverse-transcription quantitative polymerase chain reaction (RT-qPCR), for at estimere antallet af viruspartikler pr. liter spildevand. For SARS-CoV-2 måles mængden af N1- og N2-genregionerne, og for influenza A måles Matrix-genet.

Spildevandet kan være fortyndet i forskellig grad, eksempelvis grundet regnvand, ligesom antallet af brugere af kloaksystemet i de enkelte oplande kan variere. Der tages højde for dette ved også med RT-qPCR at bestemme mængden af den naturligt forekommende plantevirus, pepper mild mottle virus (PMMoV). PMMoV indtages gennem kosten og udskilles i afføringen og kan derfor bruges som et indirekte mål for mængden af afføring i spildevandet.

Laboratorieresultaterne bliver herefter analyseret statistisk på Afdelingen for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på SSI. For SARS-CoV-2 bliver spildevandsresultaterne ugentligt opgjort som:

  1. Et vægtet gennemsnit af koncentrationen af SARS‐CoV‐2/PMMoV i spildevandet. Dette ugentlige vægtede gennemsnit over de seneste 15 måneder præsenteres i en graf for hver region og i en samlet graf for det nationale gennemsnit. På baggrund af disse defineres fem niveauer, der spænder fra meget lavt til meget højt niveau.
  2. En vækstrate, der beskriver ændringen i det nationale niveau baseret på de seneste tre ugers data.
Figur 3. Grafisk overblik over flowet i det nationale spildevandsovervågningsstem. Grafikken viser følgende trin: 1. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus (patogener), som for eksempel SARS-CoV-2, kan udskilles og udledes med spildevandet. 2. Der tages prøver af spildevand ved renseanlæggenes indløb. 3. Spildevandet transporteres på køl til SSI. 4. Spildevandet renses, og genetisk materiale fra patogenet udvindes. 5. Patogenet detekteres og/eller kvantificeres ved hjælp af PCR. 6. Next-generation sekventering kan anvendes til at identificere varianter. 7. Laboratorieresultater behandles, og epidemiologiske tendenser analyseres. 8. Hver uge offentliggøres epidemiologiske tendenser på hjemmesiden. 9. Spildevandsresultaterne integreres med data fra andre overvågningssystemer, såsom hospitalsindlæggelser og kliniske tests. Image by Guido Benedetti.  

Internationalt samarbejde

I 2025 har SSI styrket sin rolle som en central international aktør inden for spildevandsovervågning, et område, der nu er ved at være veletableret som et vigtigt redskab i den samlede syg-domsovervågning.

Som koordinator for ”EU-Wastewater Integrated Surveillance for Public Health” (EU-WISH), et europæisk samarbejde med 62 partnere fra 26 lande, har SSI været med til at lede arbejdet mod bl.a. en højere grad af harmonisering og mulighed for sammenligning af spildevandsresultater på tværs af lande. Et højdepunkt i 2025 var et større internationalt EU-WISH-møde i Dublin. Workshoppen samlede over 150 eksperter fra mere end 30 lande, havde fokus på prioritering af spildevandsparametre og satte retningen for Europas fremtidige indsats (EU-WISH International Workshop). Udover arbejdet som koordinator, bidrager SSI også til EU-WISH-projekter omkring epidemiologi samt udvikling af laboratorieprocedurer. Man kan følge med i arbejdet i EU-WISH gennem deres nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig her: EU-WISH News.

SSI har ligeledes udbygget sit globale samarbejde gennem netværket GLOWACON (Global Consortium for Wastewater and Environmental Surveillance for Public Health), som arbejder for at styrke og udbrede spildevandsovervågning som et værktøj til folkesundhedsovervågning på globalt plan. GLOWACON fremmer institutionaliseret spildevands- og miljøovervågning i folkesundhedssystemer og understøtter fælles dataudveksling og standardisering på tværs af landegrænser.

Endelig deltog SSI i 2025 i et partnerskab med Indien, hvor der er udvekslet metoder og erfaringer. Konkret har samarbejdet udmøntet sig i en række webinarer og en workshop i Delhi, hvor instituttet delte viden om laboratorieanalyser og statistiske metoder til anvendelse i spildevandsbaseret overvågning (Strategisk sektorsamarbejde med Indien).

Der er desuden etableret et samarbejde med Aarhus Universitet, der på vegne af Sundhedsstyrelsen udfører periodisk overvågning af forbruget af illegale rusmidler i Danmark. Det vand, SSI indsamler, deles også med AU – læs mere herom på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spildevandsovervågning i de kommende år

Implementeringen af det reviderede europæiske byspildevandsdirektiv fra 2025 markerer et væsentligt skridt i retning af en bredere og mere systematisk europæisk sygdomsovervågning baseret på spildevand. Direktivet indebærer, at EU-medlemslande i fremtiden vil blive pålagt at foretage spildevandsbaseret overvågning for at overvåge sygdomdsudviklingen i samfundet. Som led heri skal der udføres overvågning af flere patogener samt antimikrobiel resistens (AMR), og medlemslandene skal levere national rapportering af resultater til EU-niveau (med ECDC som forventet central modtager). Fra myndighedsside arbejdes der i 2026 med at omsætte direktivet til dansk lovgivning i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med deltagelse af SSI. Der vil derfor gennem 2026 pågå et betydeligt teknisk nationalt metode og udviklingsarbejde med henblik på implementering af direktivet samt for at robustgøre overvågningen.

Som del af denne udvidelse til flere patogener, forventer SSI at offentliggøre resultater fra spildevandsovervågningen af influenza til vintersæsonen 2026/2027, og der vil i 2026 desuden blive forberedt opsæt af yderligere patogener. Samtidig fortsætter arbejdet i EU-WISH med fokus på at konsolidere de netværk, der er skabt på tværs af Europa, og institutionalisere den spildevandsbaserede overvågning.

Referencer

Communicable disease threats report - week 31: Vol. Week 31. European Centre for Disease Prevention and Control. (2025a).

Communicable disease threats report - week 43 (Issue Week 43). European Centre for Disease Prevention and Control. (2025b).

Predicting hospital admissions due to COVID-19 in Denmark using wastewater-based surveillance. Gudde, A., Krogsgaard, L. W., Benedetti, G., Schierbech, S. K., Brokhattingen, N., Petrovic, K., Rasmussen, L. D., Franck, K. T., Ethelberg, S., Larsen, N. B., & Christiansen, L. E. (2025). Science of the Total Environment, 966(October 2024), 178674. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2025.178674

National spildevandsovervågning af SARS-CoV-2. Statens Serum Institut. (2026). https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/c/covid-19---spildevandsovervaagning