Kighoste - opgørelse over sygdomsforekomst 2017

Laboratoriepåvist kighoste 2017

Denne opgørelse omfatter samtlige tilfælde af laboratoriepåvist kighoste i Danmark i 2017, påvist ved enten dyrkning, PCR eller serologi på en klinisk mikrobiologisk afdeling eller på Statens Serum Institut (SSI). Data er bearbejdede via automatiske registreringer i den danske mikrobiologidatabase (MiBa). En særskilt opgørelse over anmeldte tilfælde af kighoste hos børn under 2 år kan ses nedenfor.

Opgørelsen dækker kun tilfælde af kighoste, der er verificerede ved laboratoriediagnostik. Kighoste, hvor diagnosen udelukkende er stillet ud fra sygdomsbilledet, registreres således ikke. De påviste regionale forskelle i opgørelsen kan dermed delvist bunde i forskelle i anvendelsen af klinisk- og laboratoriediagnostik.

Der blev påvist i alt 1068 tilfælde af kighoste i 2017, svarende til en incidens på 18,5 pr. 105. Dette tal dækker over en høj forekomst i årets første to måneder efterfulgt af et jævnt normalniveau i årets resterende måneder. Epidemien i 2016, med en samlet incidens på 36,6 pr. 105, EPI-NYT 14/17, er således helt afsluttet.

Antal tilfælde og incidens pr. landsdel i årene 2014 til 2017 fremgår af tabel 1. Data fra tidligere år kan findes i EPI-NYT-arkivet samt under Overvågning i tal, grafer og kort.

Den højeste forekomst af kighoste i 2017 pr. landsdel var i lighed med tidligere år Nordsjælland med 178 tilfælde, svarende til en incidens på 38,6 pr. 105. Fraregnet Bornholm var incidensen for de øvrige landsdele mellem 11 og 29 pr. 105. Incidensen for landets fire største byer var på 19 for København (116 tilfælde), 10 for Aarhus (32 tilfælde), 10 for Aalborg (22 tilfælde) og 36 for Odense (72 tilfælde). Ser man på enkelte kommuner med mere end 20.000 indbyggere, var der høj incidens især i Allerød (27 tilfælde, 107 pr. 105), Furesø (32 tilfælde, 79 pr. 105) og Morsø (16 tilfælde, 78 pr. 105).

Tabel 1. Antal laboratoriepåviste tilfælde af kighoste og incidens pr. 105, fordelt på landsdele, 2014-2017

Forekomsten af kighoste var høj under epidemien i sommeren og efteråret 2016, men den klingede hurtigt af i løbet af foråret 2017, figur 1. Der sås store regionale forskelle med en tydelig epidemisk top i Region Hovedstaden men et næsten uændret niveau i Region Nordjylland.

Figur 1. Incidens pr. måned fordelt på region, 2015 -2017

Aldersfordeling

Aldersfordeling samt aldersspecifik incidens af kighoste fremgår af tabel 2. Den højeste incidens var blandt de små børn under 1 år (se "Kighoste hos børn under 2 år" nedenfor), samt ældre børn i alderen 6 til 15 år.

Der var i lighed med tidligere år en overvægt af kvinder med en K/M ratio på 1,4.

Tabel 2. Antal tilfælde af laboratoriepåvist kighoste samt aldersspecifik incidens

Antal tilfælde i 2017 fordelt på alder og køn fremgår af figur 2.

Figur 2. Antal tilfælde af laboratoriepåvist kighoste, fordelt på alder og køn, 2017

Figur 3 viser aldersfordelingen fordelt på landsdele. Der var en vis variation i aldersfordelingen med en overvægt af voksne i Østsjælland og en overvægt af børn og unge i København og Nordsjælland.

Figur 3. Aldersfordeling i procent for laboratoriepåvist kighoste, fordelt på landsdel, 2017

Diagnostisk metode

I lighed med tidligere år var PCR den mest anvendte metode (84,5 %) til påvisning af kighoste. Serologi blev anvendt i 15,4 % af de påviste tilfælde og dyrkning i 0,1 %.

Serologi bør kun anvendes til kighostediagnostik blandt personer i alderen 8 år og ældre, da antistoffer fra kighostevaccinationer kan interferere med analysen i et par år efter vaccinationen. Serologi er særligt velegnet til diagnostik af voksne, hvilket også fremgår af metodefordelingen i forhold til alder, figur 4. PCR og serologi komplementerer hinanden, idet PCR kun er anvendelig i de første 2 - 3 uger af sygdomsforløbet, og serologi først efter et par ugers symptomer.

Figur 4. Fordeling af antal laboratoriepåviste kighostetilfælde efter diagnostisk metode og alder, 2017

Kighoste hos børn under 2 år

For børn under 2 år er kighoste individuelt anmeldelsespligtig på formular 1515, såfremt tilfældet er laboratoriepåvist.

I 2017 blev der anmeldt i alt 107 børn under 2 år med kighoste, ligeligt fordelt mellem kønnene. Små forskelle i antal laboratoriepåviste (n=106) og anmeldte tilfælde under 2 år skyldes forskellig registrering og opgørelse omkring årsskiftet. Aldersfordeling i måneder for børn under to år fremgår af figur 5.

Blandt de 107 anmeldte børn under 2 år var 57 børn (53 %) uvaccinerede, mens 16 (15 %) havde fået alle tre primære kighostevaccinationer (DiTeKiPol/Hib® eller Hexyon®)

Figur 5. Anmeldte kighostetilfælde hos børn under 2 år, fordelt på alder i måneder og eventuel indlæggelse, 2017

Indlæggelse

Blandt de 107 anmeldte tilfælde var i alt 65 (61 %) indlagt én eller flere dage, figur 5. Blandt børn under 5-måneders-alderen, som højest har fået én vaccination, var 49 ud af 55 (89 %) indlagt. Som det ses, er det de små uvaccinerede eller delvist vaccinerede børn, som bliver hårdest ramt af sygdommen og må indlægges på hospital, figur 6. Omvendt var kun 3 af 19 børn (16 %) 12 måneder og ældre indlagt.

Figur 6. Anmeldte kighostetilfælde under 2 år, fordelt på vaccinationsstatus og eventuel indlæggelse, 2017

Baseret på anmeldelserne blev der ikke registreret dødsfald på grund af kighoste i denne aldersgruppe i 2017.

Smitteforhold

Smittekilden var kendt for 53 % af de anmeldte børn. Blandt kendte smittekilder udgjorde søskende og andre husstandsmedlemmer 86 %. Derudover sås smitte i dagpleje/institution eller søskendes institution. På to af anmeldelserne stod anført, at der var tale om et bevidst fravalg af børnevaccination.