Havbakterier - årsopgørelse 2020-2025

Havbakterier – årsopgørelse 2020-2025

Hovedbudskaber

• I alt 934 infektionsepisoder med Vibrio- eller Shewanella-arter blev rapporteret i perioden 2020–2025. I 2025 blev der rapporteret 141 episoder.
• Begge infektioner forekom primært i sommermånederne.
• Kystkommuner, særligt på Fyn og Sjælland, havde den højeste incidens, selvom der blev registreret tilfælde i hele landet.
• Ældre voksne – især mænd – var uforholdsmæssigt hyppigt ramt.
• Den kliniske opmærksomhed bør øges om sommeren, særligt ved sår-, øre- eller systemiske infektioner efter eksponering for havvand.

Introduktion

Vibrio og Shewanella spp. er gramnegative bakterier, som forekommer naturligt i havmiljøer, især i områder hvor ferskvand blandes med havvand. Flere ikke-kolera Vibrio-arter, herunder V. vulnificus, V. parahaemolyticus og V. alginolyticus, kan forårsage vibriosis med symptomer spændende fra mild gastroenteritis til alvorlige sårinfektioner, septikæmi og i sjældne tilfælde nekrotiserende fasciitis. V. vulnificus er forbundet med særligt alvorlig sygdom og høj dødelighed, især blandt personer med underliggende sygdomme. Infektioner er typisk relateret til eksponering for havvand eller indtagelse af rå eller utilstrækkeligt tilberedt fisk og skaldyr, især østers. Sidstnævnte smittevej vurderes dog at have begrænset betydning i Danmark.

Infektioner med Shewanella spp. er som regel milde og har et klinisk billede, der ligner Vibrio-infektioner, men alvorlige forløb er rapporteret, især hos personer med komorbiditet efter eksponering for havvand.

Miljøfaktorer spiller en central rolle for forekomsten af disse infektioner. Stigende havvandstemperaturer som følge af klimaforandringer har bidraget til en øget incidens af Vibrio- og Shewanella-infektioner i Nordeuropa, særligt i brakvand (lav saltholdighed) såsom Østersøen. I varme somre og under hedebølger er der observeret markante stigninger i antallet af infektioner. I Danmark har både Vibrio- og Shewanella-infektioner vist et tydeligt sæsonmønster og en positiv sammenhæng med højere havvandstemperaturer.

Denne rapport giver en oversigt over Vibrio- og Shewanella-infektioner i Danmark i perioden 2020–2025 med fokus på nationale tendenser, sæsonvariation, geografisk fordeling og demografiske karakteristika. Statens Serum Institut planlægger at implementere et laboratoriebaseret overvågningssystem i 2026, hvorefter der vil blive etableret rutinemæssig årlig rapportering.

Yderligere information om marine bakterier kan findes i Sygdomsleksikon.

Udvikling i episoder med havbakterier 2020–2025

Data blev udtrukket fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa). Tilfælde blev defineret som laboratoriebekræftede Vibrio- eller Shewanella-infektioner og grupperet i episoder pr. person ved brug af en 6-månedersregel, dvs. gentagne positive prøver for samme infektion hos samme person blev kun talt som én episode pr. 6-månedersperiode. Rejserelaterede episoder indgik ikke i analysen. Bopælskommune blev tildelt ved hjælp af patienttilknyttede geokoordinater, og incidensrater blev beregnet på baggrund af befolkningsdata fra Danmarks Statistik.

I perioden 2020–2025 blev der i Danmark via MiBa registreret i alt 1.021 infektionsepisoder med Vibrio og Shewanella. Heraf var 87 (9 %) rejserelaterede. Da rejserelaterede episoder ikke er fokus i denne rapport, er de udeladt af analyserne. Denne oversigt omfatter derfor 934 infektionsepisoder med Vibrio eller Shewanella, figur 1.

Det årlige antal episoder varierede moderat i studieperioden fra 129 episoder i 2023 til 185 episoder i 2021.

På tværs af alle år stod Vibrio spp. for størstedelen af episoderne (n=524), mens Shewanella spp. udgjorde en lidt mindre, men stabil andel (n=410). På trods af år-til-år-udsving forblev det samlede niveau relativt stabilt.

Sæsonvariation

Det mediane månedlige antal episoder med havbakterier i Danmark i perioden 2020–2025 viste et tydeligt sæsonmønster, figur 2. Antallet var lavt om vinteren og foråret, steg fra juni og toppede i juli og august, hvorefter det faldt igen i efteråret. Vibrio spp. udgjorde størstedelen af episoderne hele året.

Dette sæsonmønster afspejler sandsynligvis sammenhængen mellem infektioner forårsaget af havbakterier, øget havvandstemperatur og sommerrelateret rekreativ eksponering.

Geografisk fordeling

Den geografiske fordeling af Vibrio spp.- og Shewanella spp.-episoder i Danmark i perioden 2020–2025 fremgår af figur 3. Incidensen varierede mellem kommuner fra ingen rapporterede tilfælde i nogle kommuner til markant højere niveauer i andre.

Generelt blev højere incidens oftere observeret i kyst- og økommuner, mens lavere incidens dominerede i de fleste indlandskommuner. De fleste kommuner havde en incidens under 20 episoder pr. 100.000 indbyggere, mens et mindre antal lå over 30 pr. 100.000. Meget høje incidensniveauer (>60 pr. 100.000) var begrænset til få kommuner.

Den højeste incidens i studieperioden blev observeret på Ærø (139 pr. 100.000; ca. 5.800 indbyggere), Langeland (101 pr. 100.000; ca. 11.900 indbyggere) og Svendborg (63 pr. 100.000; ca. 60.000 indbyggere). Disse kommuner er kyst- eller øområder med relativt små befolkninger, hvor selv et begrænset antal episoder kan medføre høje incidensrater.

Da analysen af den geografiske fordeling er baseret på bopælsadresse, afspejler fordelingen ikke nødvendigvis smittestedet. Patienter kan være blevet eksponeret andre steder (fx rekreative områder eller ved sommerhusophold), men disse oplysninger fremgår ikke af de tilgængelige data. Kortet i figur 3 forventes derfor ikke fuldt ud at afspejle, hvor infektionerne er erhvervet.

Demografiske mønstre

Figur 4 og 5 viser alders- og kønsfordelingen af Vibrio spp.- og Shewanella spp.-episoder. Af de 524 Vibrio-episoder var 230 kvinder (44 %). Af de 410 Shewanella-episoder var 157 kvinder (38 %).

For begge patogener forekom infektionerne primært blandt midaldrende og ældre voksne, med flest tilfælde i aldersgrupperne 45–64 år og 65–79 år, efterfulgt af personer ≥80 år. Kun få tilfælde blev rapporteret blandt børn og yngre voksne.

Overordnet var mænd hyppigere ramt end kvinder, især i de voksne aldersgrupper, mens kønsforskellen var mindre udtalt blandt de ældste patienter. Alders- og kønsfordelingen var overordnet ens for Vibrio spp. og Shewanella spp.

Diskussion

Epidemiologiske mønstre

Vibrio- og Shewanella-infektioner i Danmark i perioden 2020–2025 fulgte hvert år samme mønster. Den udtalte sommersæson og den høje incidens i kystområder stemmer overens med perioder med forhøjet havvandstemperatur og øget rekreativ vandaktivitet, som er kendte miljømæssige drivere for infektion med begge patogener. Ældre voksne – især mænd – var hyppigst ramt. Sommersæson-mønstret forblev stabilt, og 2025 fulgte det tidligere sete sæsonniveau for begge patogener.

Begrænsninger

Analysen er baseret på rutinemæssig diagnostik og undervurderer sandsynligvis den reelle incidens. Den rapporterede kommune afspejler bopæl og ikke nødvendigvis smittested, hvilket kan give et misvisende billede af den geografiske fordeling, særligt i perioder med megen rejseaktivitet. Incidensestimater i små kommuner kan fremstå høje på grund af små befolkningstal. Rejseerhvervede smittetilfælde er ikke medregnet. På trods af disse begrænsninger er de observerede mønstre i overensstemmelse med tidligere nationale og internationale fund og giver et pålideligt overblik over udviklingen i Danmark.

Konklusion

Infektioner forårsaget af Vibrio spp. og Shewanella spp. udgør en sæsonbetinget folkesundhedsudfordring i Danmark relateret til eksponering for havvand. Incidensen er højest i sommermånederne, særligt blandt ældre voksne og beboere i kystområder. Øget klinisk opmærksomhed er tilrådelig om sommeren – især i meget varme somre – særligt ved sår-, øre- og blodbaneinfektioner (bakteriæmier) efter eksponering for havvand. Fortsat overvågning er afgørende for rettidigt at kunne identificere ændringer i incidens og sæsonmønstre.

Denne opgørelse er også omtalt i EPI-NYT 10/2026.