Covid-19 - overvågning

Vi overvåger forekomsten af covid-19 løbende ved hjælp af en række epidemiologiske og virologiske data på basis af testede personer og måling af SARS-CoV-2 virus i spildevand. Siden bliver opdateret ugentligt. 

Vi overvåger covid-19 for at opdage starttidspunkt for smittebølger rettidigt samt kunne vurdere niveauet for smitte- og indlæggelsestal sammenlignet med tidligere bølger. Desuden overvåges spildevandsdata, cirkulerende covid-19-varianter i befolkningen samt vaccinationstilslutningen. Data på denne side opdateres hver onsdag. Derudover kan forekomsten af covid-19 samt tilslutning til covid-19-vaccination følges på covid-19 dashboards, som opdateres hver onsdag kl. 14.

Den seneste uges udvikling i luftvejsinfektioner generelt kan følges her, og dashboards findes her.

Laboratoriebekræftet covid-19

Forekomsten af laboratoriebekræftet SARS-CoV-2 bliver overvåget ved hjælp af Den danske mikrobiologidatabase (MiBa), hvor alle test som bliver undersøgt for influenza på landets mikrobiologiske afdelinger bliver registreret. På den måde kan man overvåge antallet af patienter der er positive for SARS-CoV-2 per uge.

Laboratoriepåvist SARS-CoV-2 samt procent påvist med SARS-CoV-2 blandt testede personer i Danmark, sæson 2024/25 

Covid-19-indlæggelser

Denne graf viser det ugentlige antal covid-19-indlæggelser.

Laboratoriepåviste tilfælde og indlæggelser med covid-19, uge 21, 2024 og frem

Spildevandsovervågning

Spildevandsresultaterne giver mulighed for at følge smitteniveauet nationalt og regionalt og vurdere om forekomsten af SARS-CoV-2 er i vækst eller ej.  Spildevandsovervågningen dækker ca. 47 % af befolkningen og prøverne bliver udtaget to gange ugentligt fra 29 prøvetagningssteder fordelt over hele landet, hvor man måler mængden af SARS-CoV-2-virus i spildevandet.

Den nationale koncentration af SARS-CoV-2, samlet for alle prøveudtagningssteder, kan ses i grafen nedenunder. Den nationale vækstrate, der viser den gennemsnitlige ugentlige vækst i koncentrationen over de seneste tre uger, er ligeledes illustreret i figuren. Niveauet af SARS-CoV-2 i spildevandet er markeret i de horisontale bånd, som spænder fra ‘Meget lavt niveau’ til ‘Meget højt niveau’.

Data fra spildevandsovervågningen opdateres ugentlig hele året.

Du kan finde ugentlige vurderinger af spildevandsresultaterne og flere detaljer om spildevandsovervågningen her.

Overvågning af covid-19-varianter

Vi følger udvalgte SARS-CoV-2-virusvarianter, som formodes at give et alvorligere sygdomsforløb og/eller være mere smitsomme, og/eller har nedsat følsomhed for antistoffer. De 8 hyppigst observerede (sub)varianter ud fra helgenomsekventeringsdata følges på ugentlig basis og sammenholdes med de øvrige virologiske overvågningsdata med henblik på at give en kvalificeret vurdering af status på varianter den seneste uge.

De hyppigst observerede covid-19-varianter fundet ved helgenomsekventering, fordelt på uger

Her kan du læse mere om de forskellige virusvarianter: covid-19-virusvarianter.

Data over covid-19-virusvarianter kan downloades her (zip-fil).

Vaccinationstilslutning

Fra 1. oktober til 20. december 2024 bliver udvalgte målgrupper tilbudt vaccination mod covid-19. Tabellen viser fordelingen af personer i de forskellige covid-19-målgrupper og andelen af vaccinerede indenfor hver målgruppe.

Covid-19-vaccination fordelt på målgrupper

International luftvejsovervågning

Interaktive dashboards om covid-19

Her finder du en fælles indgang til alle vores dashboards: interaktive dashboards

Historisk arkiv med covid-19-opgørelser

I perioden 12. marts 2020 til 25. oktober 2023 overvågede vi løbende forekomsten af covid-19 ved hjælp af en række epidemiologiske og virologiske data samt gennemførte detaljerede opgørelser, analyser og målinger. Derudover udgav vi ugentlige tendensrapporter for covid-19 og andre luftvejsinfektioner i perioden 28. oktober 2021 til 30. marts 2023. 

Du kan finde en del af dette materiale i vores historiske arkiv: Historiske covid-19-opgørelser.