Urethritis

Urinrørsbetændelse (Urethritis) kan skyldes en række forskellige mikroorganismer, og kan ses ved blærebetændelse eller som følge af fx klamydia eller gonokokker.

Urinrørsbetændelse opstår som led i blærebetændelse, men kan også overføres via sex. Seksuelt overført infektion er hyppigst hos unge og yngre voksne. Brug af kondom vil i disse tilfælde være den bedste beskyttelse mod smitte.

Det årlige antal af tilfælde kendes ikke.

Symptomer

I typiske tilfælde har patienten en ubehagelig sviende og brændende fornemmelse i urinrøret, som oftest forværres betydeligt ved vandladningen ("tisser glasskår"). Der kan ses flåd fra urinrørets åbning, enten som gulligt cremeagtigt pus, eller som mere tyndtflydende uklar væske.

Man kan dog godt have urinrørsbetændelse – også seksuelt overført – selvom disse symptomer ikke er til stede.

Årsag

Urethritis er  en infektion i urethra, urinrøret.

Urinrørsbetændelse kan ses som led i en blærebetændelse, hvor slimhinden i urinrøret er betændt i lighed med slimhinden i blæren. Desuden kan sygdommen være seksuelt overført, idet den kan indgå i de sygdomme, der forårsages af følgende mikroorganismer:

Bakterier:
Neisseria gonorrhoeae (gonokokker; gonoré)
Chlamydia trachomatis (klamydia)
Mycoplasma genitalium
Ureaplasma urealyticum

Virus:
Herpesvirus type 1 og 2
Adenovirus

Svampe:
Candida albicans

Parasitter:
Trichomonas vaginalis

Man ser undertiden betegnelsen "non-specifik urethritis". Hermed menes en urinrørsbetændelse, hvor en af de kendte mulige mikroorganismer ikke er fundet som årsag til symptomerne. Denne diagnose kræver altså, at de kendte mulige årsager er udelukket.

Smitteveje

Hvis urinrørsbetændelsen er forårsaget af en seksuelt overførbar infektion, er smittevejen ubeskyttet sex, incl. oral eller anal sex.

Forebyggelse

Der er ikke udviklet vacciner mod urinrørsbetændelse, men effektiv beskyttelse mod de seksuelt overførbare former opnås ved konsekvent anvendelse af kondom ved sex.

Behandling

Urinrørsbetændelse kan behandles med antibiotika. Valget af antibiotika afhænger af, hvilken mikroorganisme der er fundet som årsag til urinrørsbetændelsen og sygdommens sværhedsgrad.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnosen stilles ved mikroskopi af sekret fra urethra. Hvis patienten har >4 polymorfkernede leucocytter pr. synsfelt i mere end 4 synsfelter ved 1000 x forstørrelse har patienten urethritis. 5-10 leucocytter pr. synsfelt kan dog betragtes som ”gråzone”. Udredning af årsagen til uretrit kræver laboratorieundersøgelser. Der bør undersøges for Chlamydia trachomatis, Mycoplasma genitalium og Neisseria gonorrhoeae.

Meldepligt

Neisseria gonorrhoeae infektion (gonoré) er klinisk og laboratoriemæssig anmeldelsespligtig. Den kliniske rapportering sker til Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut på blanket 1510-1G. Urogenital klamydia overvåges gennem det lovpligtige laboratoriemeldesystem.

Diagnostiske undersøgelser

Ureaplasma urealyticum og Ureaplasma parvum (DNA) (R-nr. 676)