Risikovurdering af sårskader
Kirurgisk revision er af afgørende betydning, hvis risikoen for tetanus skal minimeres. Alle læsioner - selv de mindste - kan indebære risiko for tetanus.
Der er særlig stor risiko ved:
- læsioner med devitaliseret væv - såvel åbne som tilsyneladende lukkede (fx hammerslag)
- læsioner, som er perforerende (skudsår, stiksår, bidsår), og især hvor der er mistanke om fremmedlegemer (træsplinter, torne, søm)
- læsioner efter 3. gradsforbrændinger (især forårsaget af ild) og 2. gradsforbrændinger, der er større end 3 % af legemets overflade
- læsioner på underekstremiteter (især på fod og tæer), ulcus cruris
- glatte snitlæsioner, hvor der foreligger forurening med jord, eller hvor der senere er opstået infektion
- læsioner, der er mere end 5 timer gamle, når patienten kommer til behandling.
Diagnostik
Som nævnt stilles diagnosen primært klinisk, og det er sjældent muligt at påvise bakterien eller antistoffer rettet mod toksinet hos en patient med stivkrampe. Man kan dog forsøge at finde bakterien i materiale fra et sår ved dyrkning under iltfattige forhold (anaerob dyrkning). SSI udfører også en PCR-analyse rettet mod tetanustoxinet (påvisning af DNA neurotoxin-genfragmenter).
Vaccination og Behandling
I særlige situationer kan undersøgelse af immunitet i form af tilstrækkeligt niveau af antistoffer mod tetanustoksin være relevant. Til beskyttelse mod tetanustoksin kræves > 0,02 kIU/L serum. Er indholdet < 0,2 kIU/L serum, anbefales givet en eller flere injektioner af tetanusvaccine, afhængigt af patientens vaccinationshistorie.
Tetanus immunglobulin (TIG) bør forefindes på alle skadestuer/akutklinikker og evt. i almen praksis med lang køreafstand til nærmeste skadestue. TIG har en holdbarhed på ca. 2 år, og er et beredskabsprodukt som kan rekvireres gratis fra SSI til brug for post-exposure-behandling. Indikationsstilling og eventuel udlevering af tetanusantitoksin sker efter aftale med Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.
Meldepligt
Hvis en læge mistænker stivkrampe og indleder behandling, skal tilfældet anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Dette gælder også de tilfælde, hvor der ikke er påvist tetanusbakterier.
Diagnostiske undersøgelser
Bakteriologisk undersøgelse almindelig (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 101)
Clostridium tetani (dyrkning og DNA) (R-nr. 190)