Polio
Polio, også kendt som børnelammelse, er en akut virusinfektion, som kan medføre varige og invaliderende lammelser. Polio var frem til midten af 1950'erne en almindelig og frygtet sygdom i Danmark. Især 1950'erne var præget af meget store polioepidemier i Danmark, og der er stadig patienter, der plages af senfølger efter de lammelser, de fik dengang, hvor de blev smittet som store børn eller unge voksne.
Polio, også kendt som børnelammelse, er en akut virusinfektion, som kan medføre varige og invaliderende lammelser. Polio var frem til midten af 1950'erne en almindelig og frygtet sygdom i Danmark. Især 1950'erne var præget af meget store polioepidemier i Danmark, og der er stadig patienter, der plages af senfølger efter de lammelser, de fik dengang, hvor de blev smittet som store børn eller unge voksne.
I 1955 indførte Danmark, som det andet land i verden, vaccination mod polio med en inaktiveret poliovaccine (Salk). Forekomsten af polio faldt snart herefter. Indtil da optrådte sygdommen i epidemier med års mellemrum. Sidste tilfælde af polio opstået i Danmark var i 1976, og det seneste importerede tilfælde var i 1983.
WHO har siden 1988 haft som mål at udrydde sygdommen, og antallet af tilfælde på verdensplan er faldet med mere end 99 % fra 350.000 tilfælde i 125 lande i 1988 til kun 6 tilfælde forårsaget af vild poliovirus i 2 lande i 2021.
I 2024 blev der rapporteret i alt 310 tilfælde af poliosygdom til WHO1, og i slutningen af 2024 fandt man poliovirus i spildevand i flere lande i Europa, hvilket tyder på vedvarende smittespredning mellem mennesker2. Dermed har de sidste tilfælde vist sig at være svære at få bugt med, og udryddelsen af polio er stadig en af de store udfordringer for international sundhed. En af de store udfordringer er forekomst af såkaldte vaccinederiverede poliostammer, som også kan give sygdom. Disse stammer udvikles i særlige tilfælde fra den orale poliovaccine (OPV), som er en levende svækket vaccine. Denne vaccine anvendes ikke længere i Danmark..
Se data for poliovaccinationsdækningen i Danmark.
Synonym: børnelammelse
Symptomer
En poliovirusinfektion forløber i de fleste tilfælde helt symptomfrit eller med milde, ukarakteristiske symptomer som feber, opkast, diarré og/eller ondt i halsen, men infektionen kan også vise sig som meningitis, lammelser og dødsfald.
Ca. én ud 200 infektioner fører til varige slappe lammelser, dvs. lammelser, der skyldes nedsat muskelkraft. 5–10 % af de lammede dør, når åndedrætsmusklerne bliver ramt. Patienter med lammelser har ofte betydelige motoriske senfølger efter infektionen, og det er disse senfølger, der er relateret til den store sygdomsbyrde, som tidligere var forbundet med børnelammelse.
Årsag
Polio forårsages af poliovirus, som hører til gruppen af enterovirus. Der findes tre forskellige typer af poliovirus, og infektion med én type beskytter ikke mod de andre. Vild poliovirus type 2 og 3 regnes nu for udryddet, men blandt de vaccinederiverede stammer ses fortsat alle tre typer.
Smitteveje
Poliovirus er meget smitsomt og spredes især fæko-oralt (dvs. smitte sker direkte eller indirekte fra afføring, herunder gennem mad og drikke der indeholder poliovirus) fra person til person. Smitte kan også ske ved dråbeinfektion, fx via nys og host. Poliovirus findes kun hos mennesker, hvilket er en forudsætning for at kunne udrydde sygdommen helt.
Forebyggelse
Vaccination mod polio indgår fortsat i det danske børnevaccinationsprogram i alderen 3, 5 og 12 måneder samt i 5-års alderen. Et fuldført vaccinationsprogram med 4 poliovaccinationer giver livslang beskyttelse mod polio.
Tidligere blev der anvendt en levende svækket oral poliovaccine (OPV). Den blev udfaset i Danmark i 2001-2003, og siden er der kun anvendt en inaktiveret poliovaccine (IPV), som ikke indeholder levende virus.
Behandling
Der findes ingen antivirale stoffer til behandling af poliovirusinfektion. Behandlingen er derfor rettet mod symptomerne og herunder evt. respirator-assisteret støtte til vejrtrækningen, genoptræning mv.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Afføringsprøver samt svælgpodning (og eventuelt spinalvæske) sendes til PCR-undersøgelse for enterovirus. Ved klinisk mistanke om poliosygdom, bedes prøverne (foruden til lokal, mikrobiologisk afdeling) sendt til Statens Serum Institut (SSI) og varsles telefonisk til den virologiske vagthavende for at sikre hurtig diagnostik3. Hvis prøven er positiv for enterovirus, foretages supplerende undersøgelse, herunder dyrkning af virus i celler med henblik på udelukkelse af polio samt typebestemmelse af virus. Hvis der ved dyrkning samt typebestemmelse påvises poliovirus, undersøges prøven yderligere med sekvensering med henblik på at afgøre, om der foreligger et vildt poliovirus eller vaccinevirus.
Meldepligt
Hvis en læge mistænker polio (akut opstået slap parese), skal tilfældet straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) samt elektronisk via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Dette gælder også, selvom poliovirus endnu ikke er påvist. Endvidere anbefales det, at relevant laboratorium kontaktes (nærmeste klinisk mikrobiologiske afdeling eller SSI) med henblik på sikring af hurtig diagnostik.
I Danmark overvåges polio også via overvågning af gruppen af enterovirus. I udvalgte tilfælde, hvor PCR-undersøgelse er positiv for enterovirus, sendes et skema til lægen med henblik på indhentning af yderligere kliniske oplysninger, herunder om der er slappe lammelser.
Forskning
Viruseksperter på Statens Serum Institut har i mange årtier haft fokus på enterovirusinfektioner og leveret viden om virusforekomst og sygdomsbyrde i Danmark i diverse forskningsprojekter. Ikke-polio enterovirus giver af og til anledning til udbrud af alvorlig sygdom blandt danskere, særligt børn, og disse sygdomsudbrud følges nøje for at udelukke opståen af poliolignende sygdom i befolkningen.
Diagnostiske undersøgelser
Poliovirus antistof (type 1 og 3) (neutralisationstest) (R-nr. 2053)Entero- og parechovirus (RNA) (R-nr. 230)