Otitis media (akut mellemørebetændelse)

Akut mellemørebetændelse (akut otitis media – AOM) er den hyppigste medicinske og kirurgiske lidelse hos små børn.

Den højeste forekomst af AOM ses hos børn i aldersgruppen 6-12 måneder.

Blandt 3-årige børn har 70% haft mindst ét tilfælde af AOM, og 30% har haft tre episoder med AOM.

Der findes en række risikofaktorer for AOM. Ung alder ved første episode af AOM øger risikoen for at få gentagne episoder med AOM. Tidlig og massiv forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier i næsesvælgslimhinden, hyppige øvre luftvejsinfektioner, pasning i daginstitutioner og fravær af amning er vigtige risikofaktorer for AOM. Brug af sut og passiv rygning i hjemmet øger også risikoen for at få AOM.

Anatomiske forhold som læbeganespalte og dårlig funktion af det eustakiske rør (der forbinder mellemøret med næsesvælget) er også risikofaktorer. Forhold som race, køn samt for tidlig fødsel og ernæringstilstand spiller også ind.

Symptomer

Akutte smerter i mellemøret der oftest ledsages af feber. Hos nogle børn er smerterne ikke fremtrædende; måske tager barnet sig kun til øret. Smerterne ophører umiddelbart, hvis trommehinden springer på grund af højt tryk i mellemøret.

Forældrene vil desuden ofte bemærke, at der i så fald kan komme pus ud via øregangen. Samtidig med AOM er barnet som regel forkølet. Hørelsen vil næsten altid være nedsat, men denne hørenedsættelse er forbigående.

Årsag

AOM opstår, når bakterier fra næsesvælget passerer op i mellemøret (via en kanal, der kaldes det eustakiske rør) og etablerer en betændelsestilstand. Dette sker i forbindelse med virusinfektioner, hvor bakterierne lettere fanges i mellemøret.

AOM opstår hovedsagelig i forbindelse med virusinfektioner i de øvre luftveje. Eksempler på virus, der kan medvirke til AOM, er respiratorisk syncytial-virus (RSV), rhinovirus (forkølelsesvirus), adeno- og enterovirus samt influenzavirus.

Mellem 30% og 60% af AOM-tilfælde forårsages af bakterien Streptococcus pneumoniae (pneumokokker). Andre hyppige bakterier er Haemophilus influenzae, Branhamella catarrhalis og Streptococcus pyogenes (gruppe A streptokokker). AOM forårsaget af pneumokokker eller Streptococcus pyogenes har et alvorligere forløb og giver flere komplikationer, end hvis årsagen er Haemophilus influenzae eller Branhamella catarrhalis.

Smitteveje

Allerede tidligt i de første leveår vil børn få bakterier såsom pneumokokker, Haemophilus influenzae og Branhamella catarrhalis i næsesvælget. Smitten sker fra forældre, søskende og andre, der har nærkontakt med barnet.

De fleste børn vil ikke udvikle sygdom, men blot være raske bærere af bakterien i en kortere eller længere periode.

Bærerfrekvensen af disse bakterier er høj blandt børn, der passes i daginstitutioner, og de smitter ofte hinanden. Bakteriespredning sker ved host, nys og ved direkte kontakt, eventuelt via legetøj, der er tilsølet med savl og snot.

Forebyggelse

Fra 2001 blev det muligt at forebygge alvorlige pneumokokinfektioner (meningitis og blodforgiftning) hos børn under 2 år med en vaccine.

Denne vaccine indgår i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 månedersalderen siden oktober 2007 og blev i april 2010 afløst af en udvidet pneumokokvaccine.

Behandling

De fleste tilfælde af AOM vil gå over af sig selv, og det er som regel ikke nødvendigt med antibiotika. Næsedråber nedsætter ubehaget ved tilstopning af næsen pga. forkølelsen, men har ingen dirkete effekt på åbning af det eustakiske rør, og smertestillende som fx paracetamol mikstur kan hjælpe, såfremt barnet har mange smerter. Ved AOM, der skyldes bakterier, vil lægen vurdere, om der er behov for at barnet skal have antibiotika.

Hvis der ved otoskopi (undersøgelse hvor lægen ser ind i øregangen via en tragt) ikke findes tydelige tegn på AOM, vil det i mange tilfælde være tilstrækkeligt at give barnet smertestillende medicin og se tiden an. Der kan gives antibiotika, hvis barnet er under et halvt år, eller hvis barnet har påvirket almen tilstand/feber. 

Hvis der skønnes at være behov for antibiotika, er penicillin velegnet. Ved penicillinallergi vælges et antibiotikum fra en anden stofgruppe (makrolidantibiotika).

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

I forbindelse med almindelig lægelig undersøgelse af et febrilt barn vil lægen foretage otoskopi, dvs. se ind i øregangen via en tragt. Trommehinden er ofte gullig/bleg og frembulende uden de sædvanlige kendetegn. 

Er der pus i øregangen, kan der tages prøve til mikrobiologisk undersøgelse. Der er sædvanligvis ikke behov for paracentese (punktur af trommehinden), da trommehinden alligevel lukker i løbet af et par timer med dannelse af en ny pusansamling. 

Ømhed ved tryk på dey forreste ørebrusk (tragusømhed) ses ikke ved AOM, men ved ekstern otitis.


Diagnostiske undersøgelser

Bakteriologisk undersøgelse almindelig (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 101)