Mikrosporidiose

Infektion med mikrosporidier er formentlig sjælden i Danmark. Mikrosporidier forårsager primært diarré (Enterocytozoon bieneusi og Encephalitozoon spp.), men kan også være involveret i øjen- og urinvejsinfektioner (Vittaforma corneae), infektioner i hud, samt mere generelle infektioner.

Parasitten producerer sporer, som typisk smitter via urin og afføring.

Symptomgivende infektioner ses oftest hos personer med nedsat immunforsvar. Derfor kom disse parasitter særlig i fokus i kølvandet på hiv/AIDS epidemien, før end der var mulighed for effektiv behandling af hiv-infektionen ved hjælp af aktive antivirale midler.

Symptomer

Hos personer uden svækket immunforsvar er infektionen oftest uden symptomer, men hos immunsvækkede personer (fx patienter med AIDS) kan der ses gastrointestinale symptomer, som kan være livstruende, hvis patienten ikke behandles.

Et fødevarebårent udbrud af mikrosporidier (E. bieneusi) hos personer uden svækket immunforsvar fandt sted i Sverige i 2009. Sjældent ses infektion i øjne (keratokonjunktivitis), hud, samt muskler, afhængig af art.

Årsag

Mikrosporidiose skyldes infektion med mikrosporidier. Mikrosporidier er obligate, intracellulære éncellede organismer, der tidligere blev opfattet som en protozo (encellet organisme med cellekerne), men siden er blevet re-klassificeret som en svamp. Der findes mange arter og for E. bieneusi, som er den hyppigste årsag til mikrosporidie-associeret diarré, findes der et væld af genotyper.

Smitteveje

Sporer udskilles af smittede personer med fx urin eller fæces og kan overleve længe i miljøet.

Mikrosporidier er fundet hos mange dyre-arter, men for fx E. bieneusi er der indtil nu kun ringe bevis for smitte fra dyr til mennesker.

Smitten er typisk fæko-oral (dvs. smitte direkte eller indirekte fra afføring, herunder gennem mad og drikke), men Vittaforma corneae smitter fra jord til øje. Således er der beskrevet adskillige tilfælde af øjeninfektion i hornhinden (keratokonjunktivitis) som følge af udendørs kontaktsport.

Forebyggelse

God hånd- og køkkenhygiejne. Undgå jord i øjet og kontakt med forurenet vand.

Både patienter med og uden symptomer bør behandles for at nedsætte risikoen for smitte til andre.

Behandling

Behandling er en specialistopgave.

Se afsnittet ”Særligt for sundhedspersonale” nedenfor for uddybende information om behandling.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Behandling

For gastrointestinale infektioner forårsaget af E. bieneusi, er fumagillin 20 mg oralt tre gange dagligt det eneste stof med dokumenteret effekt. Imidlertid er dens brug forbundet med alvorlig trombocytopeni i 30-50 % af patienterne, som er reversibel ved seponering af behandling.

For systemisk infektion (ikke okulær) og tarminfektion tilskrevet andre arter end E. bieneusi og Vittaforma corneae, anbefaler CDC albendazol 400 mg oralt to gange daglig. Behandlingen bør fortsætte, indtil immunrestituering har været fastholdt i mindst 6 måneder. Itraconazol 400 mg oralt daglig plus albendazol 400 mg oralt to gange dagligt kan være effektivt i forhold til dissemineret sygdom tilskrevet Trachipleistophora eller Anncaliia.

Til øjeninfektion anvendes hvis muligt fumagillin bicylohexylammonium (Fumidil B) 3 mg/mL i saltvand (fumagillin 70 pg/mL): to dråber hver 2. time i 4 dage; derefter to dråber fire gange dagligt (eksperimentel anvendelse kun i USA) plus albendazol 400 mg oralt to gange daglig i tilfælde af systemisk infektion.

Indledning eller optimering af anti-retroviral behandling er essentielt i behandlingen af mikrosporidiose hos hiv-smittede patienter. Immunrestituering til et CD4-celletal > 100 celler/mm3 er forbundet med ophør af symptomer på tarminfektion. Støttende behandling af evt. svær dehydrering samt underernæring. Anvendelse af stoppende midler til kontrol af diare kan overvejes hos inficerede voksne.

Selvom albendazol sandsynligvis er mindre effektivt mod E. bieneusi, er der rapporter om effekt at albendazol behandling hos immunsupprimerede patienter.

Kilde: CDC (Februar 2015).

Forskning

Grundet få tilfælde i Danmark, er der ikke nogen videre forskning i gang vedr. mikrosporidiose. Dog har et nyligt samarbejde mellem Statens Serum Institut og Folkhälsomyndigheden i Sverige vist, at Enterocytozoon bieneusi er hyppig i lam men ikke i får i Syd-Sverige. Dog menes det ikke, at disse dyr kan udgøre noget reelt smittereservoir for mennesker, da lam typisk er inficeret med en genotype, der ikke er forbundet med infektion i mennesker.

Referencer

Low host-specific Enterocytozoon bieneusi genotype BEB6 is common in Swedish lambs. Stensvold CR1, Beser J, Ljungström B, Troell K, Lebbad M, Vet Parasitol. 2014 Sep 15;205(1-2):371-4.

Diagnostik

Statens Serum Institut modtaget lejlighedsvis prøver fra patienter med diarré til undersøgelse for mikrosporidier. I enkelte tilfælde er der påvist E. bieneusi ved real-time PCR. Genotypning kræver stadig PCR og sekvensering. Mikrosporidier kan også undertiden påvises ved fx trikrom-farvning af fæcesudstryg. Identifikation af mikrosporidier i øjet er vanskelig, men kan formentlig udføres ved 18S PCR på DNA udvundet af hornhinde-skrab/-biopsi.

Diagnostiske undersøgelser

Microsporidium (DNA) (R-nr. 707)
Microsporidium (mikroskopi) (R-nr. 078)