Mpox

Mpox viser sig ofte med almensymptomer i form af bl.a. feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte hævede lymfekirtler. Inden for 1 til 3 dage efter symptomdebut kan patienten udvikle udslæt med blærer, evt. kun omkring, eller på, kønsorganerne eller omkring endetarmsåbningen, og som kan være begrænset hertil. Hos nogle af dem, der har været smittet med subklade IIb, er der endvidere set proktitis (betændelse i endetarmsåbningen) som eneste symptom, uden at der har været synlige blærer. Proktitis kan være særdeles smertefuldt. Under tidligere udbrud (oftest i Afrika) har symptombilledet været noget anderledes, med udslæt og blærer, der ofte begynder i ansigtet for derefter at sprede sig til andre dele af kroppen. Uanset placering af blærerne, tørrer de ud for til sidst at danne skorper. Typisk størrelse af elementerne er 0,5 til 1 cm.

Differentialdiagnostisk kan overvejes skoldkopper, syfilis,herpes og mollusker, hvor der er risiko for forveksling. Såfremt der på baggrund af blærer er taget prøver for en af disse sygdomme hos voksne mænd, og prøverne er faldet negative ud, kan det overvejes at undersøge for mpox, ligesom det ved undersøgelse for symptomatisk rektal klamydia hos mænd, kan overvejes at undersøge for mpox.

Sygdommen er normalt af mild til moderat sværhedsgrad, varer omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv.

Mpox er en zoonose, som kan overføres til mennesker fra inficerede dyr, og som kan spredes fra menneske til menneske.

Mpox smitter ved tæt kontakt, herunder seksuel kontakt, og ved fx at dele tøj eller sengetøj med personer, der er syge med mpox. Det er set, at smittede gravide har overført smitten til deres ufødte børn.

Vigtigste forebyggelse er test, kontaktopsporing, selvisolation og vaccination.

Ingen eller meget få personer i Danmark kan forventes at være naturligt immune mod mpox. Imidlertid forventes en vis grad af (kryds)beskyttelse blandt dem, som tidligere er vaccineret mod kopper (personer født før 1970). Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer i en vis grad at være beskyttede mod alvorlig sygdom, baseret på immunsystemets huskefunktion (B- og T-memory celler). For praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Koppevaccine efterlader et ar, hvis fremtræden dog kan være variabel, hvorfor manglende påvisning af ar ikke nødvendigvis betyder manglende vaccination.

Der findes en vaccine mod kopper (Imvanex/Jynneos), som er godkendt til personer i alderen 18 år og derover, som kan anvendes både til beskyttelse før (præekspositionsprofylakse, PREP) og efter en person er blevet udsat for smitte (postekspositionsprofylakse – PEP). Vaccinen kan efter lægefaglig vurdering anvendes til særlige grupper, herunder børn, hvis risikoen for alvorlig sygdom opvejer risikoen ved vaccination.

Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har den 25. juli 2022 godkendt Imvanex-vaccinen til beskyttelse mod mpox. Vaccinen har desuden siden 2019 være godkendt til beskyttelse mod mpox af det amerikanske lægemiddelagentur (FDA), se også SSI´s vaccineleksikon. Vaccinen markedsføres også under navnet Jynneos. Det er vigtigt at oprette vaccinen i Det Danske Vaccinationsregister (DDV) med det korrekte produktnavn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer i særlig risiko for at blive smittet med mpox og nære kontakter til bekræftet smittede bliver vaccineret.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af følgende personer, som vurderes at være i øget risiko for at blive smittet med mpox:

• Mænd, som har sex med mænd (MSM) og som har haft beskyttet eller ubeskyttet samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger.
• MSM der har haft en sexsygdom inden for de sidste 24 uger.
• Kvinder, transpersoner, non-binære eller øvrige personer, som efter lægelig individuel vurdering med udgangspunkt i ovenstående kriterier vurderes at have øget risiko for smitte.
• Personer, som rejser til områder med udbrud af mpox klade Ia og/eller Ib og som, efter lægefaglig vurdering ved infektionsmedicinsk læge, har særlig risiko for at blive udsat for mpox, fx:
• Sundhedspersonale
• Personer, der arbejder i flygtningelejre eller nødhjælpsarbejdere

Hvis man har været smittet med mpox, skal man ikke vaccineres. Det gælder også, hvis man bliver nær kontakt til en smittet efter selv at have haft mpox.

Personer, som er nære kontanter til bekræftet smittede, kan også blive vaccineret efter vurdering ved en læge eller Styrelsen for Patientsikkerhed.

Se Sundhedsstyrelsens tilbud om vaccination mod mpox til personer i særlig risiko.

Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, hvor virus i vaccinen udviser meget lille replikationspotentiale. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede.

Virus kan overleve længe (uger til måneder) i omgivende miljø (kontaktflader og –punkter) samt i sengetøj, håndklæder etc. Det er derfor vigtigt, at der efter hjemmeisolation i eget hjem gøres grundigt rent med almindelige rengøringsmidler efterfulgt af desinfektion med klorprodukt (1000 ppm) på badeværelse (kontaktpunkter som toiletsæde, skylleknap, vandhane, dørhåndtag etc.).

Rengøringen bør også omfatte støvsugning med hepa-filter af sengemadras og stofmøbler. Ved håndtering af vasketøj fra inficeret person bør der udvises stor forsigtighed (såfremt det ikke er den syge selv, der vasker tøj), da det ikke må rystes, og sengetøj og håndklæder skal vaskes ved min. 80 grader. Efter såvel rengøring af hjemmet som håndtering af vasketøj udføres grundig håndvask. Hvis der er anvendt handsker, skal der udføres håndvask efter aftagning af disse.

Hvis en smittet person har brug for behandling, vil man primært behandle de symptomer og komplikationer, der kan opstå under infektion med mpox.
Symptomer varer mellem 2-4 uger og går for det meste over af sig selv.

Der findes ét lægemiddel, Tecovirimat, der, beroende på en individuel lægefaglig vurdering foretaget af en speciallæge i infektionsmedicin, kan benyttes til specifik behandling af mpox virus. Effekten af tecovirimat er imidlertid omdiskuteret.

Prøvetagning

Podning kan foregå på infektionsmedicinsk afdeling, dermatologisk afdeling/klinik for seksuelt overførbare sygdomme eller øvrige afdelinger, hvor det findes relevant. Der kan evt. konfereres med infektionsmedicinsk afdeling.

Såfremt der findes indikation for undersøgelse for mpox-virus tages en eller flere af følgende:

• Podning fra vesikler eller andre hud- eller slimhindeelementer
• Vesikelvæske (50-100 mikroliter)
• Biopsi
• Vesikel: Fra vesikel på huden opsuges 50-100 mikroliter vesikelvæske med en lille sprøjte/kanyle (fx 0,5 mL insulin-sprøjte) og overføres til tørglas.
• Podning/biopsi/skrab: Podning tages med en podepind. Podepinden/biopsien/skrab indsendes i tørglas. Det anbefales, at et par blærer podes med samme podepind for at sikre nok virologisk materiale til PCR-diagnostik.
• Podning fra forskellige anatomiske lokalisationer udføres med separat podepind og indsendes i separate prøveglas, og hver prøve mærkes med lokalisation.
• Ved relevant eksponering bør der samtidig tilbydes test for seksuelt overførte infektioner, samt relevant differentialdiagnostik i øvrigt.

Laboratoriediagnostik

Prøven kan aktuelt analyseres på Virologisk afdeling, Statens Serum Institut, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Aalborg UH Syd og på OUH Odense Universitetshospital.

Såfremt en KMA ikke har mulighed for at foretage analysen, kan der indgås aftale med en nærliggende KMA om at udføre dette, eller prøven kan sendes til SSI. Hvis prøven sendes til SSI, skal denne pakkes i en primær beholder (prøverør, spidsrør) og en sekundær beholder (transportrør). Imellem den primære og den sekundære beholder skal der være et sugende materiale, som kan absorbere al væsken i prøven. Prøven pakkes i en passende yderemballage, som skal sikre prøven mod slag. Prøvekuverten skal mærkes ”Obs. mx”.

Alle positive prøver skal sendes fra den analyserende KMA til SSI med henblik på genomsekventering mv. Dette er særligt vigtigt i den aktuelle situation (august 2024), hvor det er vigtigt at erkende tilfælde smittet med klade I- eller Ib, der er ansvarlige for udbruddet i det centrale Afrika.

Meldepligt

Et bekræftet tilfælde af mpox skal straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Efterfølgende skal tilfældet anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Det er STPS, der har ansvaret for at sikre, at der foretages kontaktopsporing og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.

Sundhedsstyrelsen og de øvrige sundhedsmyndigheder har udsendt en vejledning, der beskriver håndteringen af mpox i Danmark. Vejledningen opdateres løbende i det omfang, der er behov for, og der opnås mere viden om sygdommen.

Vejledningen indeholder en grundig beskrivelse af sygdommen herunder anmeldelsesprocedure, case-definition, hygiejniske forholdsregler, kontaktopsporing og behandling.

Diagnostiske undersøgelser

Mpox-virus (DNA) (R-nr. 2095)