Mpox (abekopper)

Mpox viser sig ofte med bl.a. feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Der ses desuden ofte hævede lymfekirtler. Inden for 1 til 3 dage efter symptomdebut kan patienten udvikle udslæt med blærer, som i det aktuelle udbrud oftest er fundet i genitalregionen eller på ballerne, og som kan være begrænset her til. I det aktuelle udbrud er der endvidere set proktitis (betændelse i endetarmsåbningen) som eneste symptom, dvs. der har ikke været synlige blærer. Proktitis kan være særdeles smertefuldt. Under tidligere udbrud (oftest i Afrika) har symptombilledet været noget anderledes, med udslæt og blærer, der ofte begyndte i ansigtet for derefter at sprede sig til andre dele af kroppen. Uanset placering af blærerne, tørrer de ud for til sidst at danne skorper. Typisk størrelse af elementerne er 0,5 til 1 cm.

Differentialdiagnostisk kan overvejes skoldkopper, syfilis og herpes og mollusker, hvor der er risiko for forveksling. Såfremt der på baggrund af blærer er taget prøver for en af disse sygdomme hos voksne mænd, og prøverne er faldet negative ud, kan det overvejes at undersøge for mpox, ligesom det ved undersøgelse for symptomatisk rektal klamydia hos mænd, kan overvejes at undersøge for mpox.

Sygdommen er normalt af mild til moderat sværhedsgrad, varer omkring 2-4 uger og går for de fleste over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes, i et sundhedsvæsen som det danske, at komme sig helt.

Mpox er en zoonose, som kan overføres til mennesker fra inficerede dyr, og som derefter kan spredes fra menneske til menneske.

Mpox smitter ved tæt kontakt, herunder seksuel kontakt, og ved fx at dele tøj eller sengetøj med personer, der er syge med mpox. Personer, der er smittede, er ikke smitsomme i inkubationsperioden, men smitter fra de første symptomer viser sig og frem til, at alle skorper er faldet af.

Vigtigste forebyggelse er test, kontaktopsporing, selvisolatiom og vaccination.

Ingen eller meget få personer i Danmark kan forventes at være naturligt immune mod mpox. Imidlertid forventes en ret høj (kryds)beskyttelse blandt de, som tidligere er vaccineret mod kopper.

Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom, baseret på immunsystemets huskefunktion (B- og T-memory celler).

For alle praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Koppevaccine efterlader et ar, hvis fremtræden dog kan være variabel, hvorfor manglende påvisning af ar ikke nødvendigvis betyder manglende vaccination.

Der findes en vaccine mod kopper, som er godkendt til personer i alderen 18 år og derover og kan anvendes både til beskyttelse før (profylaktisk) og efter en person er blevet udsat for smitte (postekspositionsprofylakse – PEP). Vaccinen kan efter lægefaglig vurdering anvendes til særlige grupper, herunder børn, hvis risikoen for alvorlig sygdom opvejer risikoen ved vaccination.

Det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har den 25. juli 2022 godkendt Imvanex-vaccinen til beskyttelse mod mpox, vaccinen har desuden siden 2019 være godkendt til beskyttelse mod mpox af det amerikanske lægemiddelagentur (FDA), se også SSI´s vaccineleksikon. Vaccinen markedsføres også under navnet Jynneos, og det er vigtigt at oprette vaccinen i Det Danske Vaccinationsregister med det korrekte produktnavn.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at vaccination kan tilbydes nære kontakter med moderat eller høj risiko for smitte med det formål at forebygge alvorlig sygdom. Tilbuddet om vaccination gives kun til nære kontakter efter en konkret og individuel sundhedsfaglig vurdering ved en speciallæge i infektionsmedicin. Den lægefaglige vurdering bør tage udgangspunkt i både risikoen for smitte og risikoen for udvikling af alvorlig sygdom.

Sundhedsstyrelsen har den 9. august 2022 udvidet vaccinationstilbuddet.

Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet:

• MSM, der modtager PrEP (forebyggende medicin) mod hiv-smitte.
• MSM der er ikke modtager PrEP mod hiv, men opfylder kriterierne for dette. Dette kan være personer, der tilhører ovestående beskrevne målgruppe af MSM, men fx ikke tåler PrEP mod hiv, har fravalgt PrEP mod hiv, eller er i hiv-behandling.

Ved vurdering af målgruppen af personer i høj risiko for smitte, bør der tages udgangspunkt i nedenstående kriterier, der modsvarer kriterier for PrEP mod hiv:

• MSM der har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere indenfor de sidste 12 uger (fast kendt hiv-negativ partner tælles ikke med).
• MSM der har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger.

Kvinder eller transpersoner, der indgår i de samme netværk som MSM i høj risiko og med et tilsvarende kontaktmønster, vil kunne have tilsvarende gavn af forebyggende vaccination. Såfremt der ved en lægelig individuel vurdering findes, at der er øvrige personer, som falder inden for målgruppen af personer i øget risiko for smitte, med udgangspunkt i overstående kriterier, kan de også tilbydes forebyggende vaccination.

Sundhedsstyrelsen har sammen med regionerne planlagt, hvordan vaccinationstilbuddet praktisk skal foregå. Det er regionerne, der kommer til at stå for vaccinationen og for information til de personer, der er i særlig risiko om, hvor og hvordan de kan henvende sig. Vaccinationen af personer i særlig risiko påbegyndtes den 12. august 2022.

Personer, der er i forebyggende PrEP-behandling mod hiv, vil modtage et brev, hvor de bliver inviteret til vaccination. Her vil fremgå specifik information om vaccinationen.

Personer, som ikke er i PrEP-behandling, men som opfylder kriterierne for at blive tilbudt vaccination, kan finde information på deres regions hjemmeside om, hvor de skal henvende sig om vaccination mod mpox.

For yderligere information henvises til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af mpox i Danmark. Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille replikationspotentiale. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede.

Virus kan overleve længe (uger til måneder) i omgivende miljø (kontaktflader og –punkter) samt i sengetøj, håndklæder etc. Det er derfor vigtigt, at der efter hjemmeisolation i eget hjem gøres grundigt rent med almindelige rengøringsmidler efterfulgt af desinfektion med klorprodukt (1000 ppm) på badeværelse (kontaktpunkter som toiletsæde, skylleknap, vandhane, dørhåndtag etc.).

Rengøringen bør også omfatte støvsugning med hepa-filter af sengemadras og stofmøbler. Ved håndtering af vasketøj fra inficeret person bør der udvises stor forsigtighed (såfremt det ikke er den syge selv, der vasker tøj), da det ikke må rystes, og sengetøj og håndklæder skal vaskes ved min. 80 grader. Efter såvel rengøring af hjemmet som håndtering af vasketøj udføres grundig håndvask. Hvis der er anvendt handsker, skal der udføres håndvask efter aftagning af disse.

 Hvis en smittet person har brug for behandling, vil man primært behandle de symptomer og komplikationer, der kan opstå under infektion med mpox.

Symptomer varer mellem 2-4 uger og går for det meste over af sig selv.

Behandling med et antiviralt lægemiddel skal bero på en individuel lægefaglig vurdering foretaget af en speciallæge i infektionsmedicin.

Prøvetagning

Podning kan foregå på infektionsmedicinsk afdeling, dermatologisk afdeling/klinik for seksuelt overførbare sygdomme eller øvrige afdelinger, hvor det findes relevant. Der kan evt. konfereres med infektionsmedicinsk afdeling.

Såfremt der findes indikation for undersøgelse for mpox-virus tages en eller flere af følgende:

• Podning
• Vesikelvæske (50-100 mikroliter)
• Biopsi Ved relevant eksponering bør der samtidig tilbydes test for seksuelt overførte infektioner, samt relevant differentialdiagnostik i øvrigt.
• Vesikel: Fra vesikel på huden opsuges 50-100 mikroliter vesikelvæske med en lille sprøjte/kanyle (fx 0,5 mL insulin-sprøjte) og overføres til tørglas.
• Podning/biopsi/skrab: Podning tages med en podepind. Podepinden/biopsien/skrab indsendes i tørglas. Det anbefales, at et par blærer podes med samme podepind for at sikre nok virologisk materiale til PCR-diagnostik.
• Podning fra forskellige anatomiske lokalisationer udføres med separat podepind og indsendes i separate prøveglas, og hver prøve mærkes med lokalisation.

Laboratoriediagnostik

Prøven kan aktuelt analyseres på Virologisk afdeling, Statens Serum Institut, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Aalborg UH Syd og på OUH Odense Universitetshospital.

Såfremt en KMA ikke har mulighed for at foretage analysen, kan der indgås aftale med en nærliggende KMA om at udføre dette, eller prøven kan sendes til SSI. Hvis prøven sendes til SSI, skal denne pakkes i en primær beholder (prøverør, spidsrør) og en sekundær beholder (transportrør). Imellem den primære og den sekundære beholder skal der være et sugende materiale, som kan absorbere al væsken i prøven. Prøven pakkes i en passende yderemballage, som skal sikre prøven mod slag. Prøvekuverten skal mærkes ”Obs. Monkeypox”.

Alle positive prøver skal sendes fra den analyserende KMA til SSI med henblik på genomsekventering mv.

Meldepligt

Et bekræftet tilfælde af mpox skal straks anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Efterfølgende skal tilfældet anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Det er STPS, der har ansvaret for at sikre, at der foretages kontaktopsporing og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.

Sundhedsstyrelsen og de øvrige sundhedsmyndigheder har udsendt en vejledning, der beskriver håndteringen af mpox i Danmark. Det forventes, at vejledningen opdateres efterhånden, som der opnås mere viden om sygdommen.

Vejledningen indeholder en grundig beskrivelse af sygdommen herunder anmeldelsesprocedure, casedefinition, hygiejniske forholdsregler, kontaktopsporing og behandling.

Diagnostiske undersøgelser

Mpox-virus (DNA) (R-nr. 2095)