Lassafeber

Lassa-blødningsfeber skyldes et arenavirus (lassavirus) og stammer fra rotter i Vestafrika. Rotterne kan være raske bærere og smitte gennem sin afføring og urin. Smittede syge mennesker kan smitte andre. Smitten kan overføres via tæt kontakt med patienters blod og sekreter.

Lassafeber kaldes – sammen med ebolavirus og marburgvirus – for "de afrikanske blødningsfebervirus". Det er virus i højeste fareklasse-4 og stammer fra Vestafrika, hvor der hvert år forekommer større eller mindre lassaudbrud og -epidemier. Dødeligheden er høj i Afrika (ca. 1-50 %) og er dermed mindre end for ebola (60-90 %). Der findes ingen specifik behandling eller vaccine mod lassafeber.

Symptomer

Inkubationstiden (dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer) er ca. 10 dage (2-21 dage). Lassafeber giver ligesom ebola influenzalignende symptomer med høj feber, mathed, muskelsmerter, hovedpine, mavesmerter og ondt i halsen. Senere kan den syge få opkastninger, diarré, hududslæt, blødninger i hud og indre organer og store væsketab som kan udløse svigt af organerne. 

Årsag

Lassa arenavirus.

Smitteveje

Lassavirus stammer fra rotter i Vestafrika. Mennesker kan initialt smittes med lassavirus i rotternes afføring, fx i madvarer i Vestafrika. De smittede lassafebersyge mennesker kan derefter smitte andre personer ved tæt kontakt med den syges sekreter (blod, urin, sæd, afføring, sved, opkast) som udskiller lassavirus. I sjældne tilfælde kan lassavirus smitte seksuelt i flere måneder, efter at en person er blevet rask efter lassasygdom. 

Forebyggelse

  • Undgå kontakt med inficerede rotter og rotteafføring i mad
  • Undgå kontakt med syge personers inficerede kropsvæsker 
  • Brug beskyttelsesdragt og handsker og følg de anbefalede procedurer

Der findes ingen vaccine mod lassavirus.

Behandling

Der findes ingen specifik medicin mod lassavirus, så man behandler symptomerne med fx væskebehandling, respirator, antibiotika mod eventuelle tilstødende bakterielle infektioner og nyredialyse. 

Særligt for sundhedsfagligt personale

Patienter mistænkt for lassablødningsfeberinfektion isoleres på hospitaler med slusestuer (i Danmark på Hvidovre Hospital og Skejby Hospital). Se Sundhedsstyrelsens ebolavejledning.

Diagnostik

Blod- og urinprøve tages i specielle vacuumrør fra Statens Serum Institut (SSI) med tilsat blå virusinaktiveringsvæske. Testes med PCR på SSI.

Meldepligt

Mistanke om sygdommen skal anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed samt på blanket 1515 til Afdeling for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse, SSI.

Forskning 

Der forskes i nye hurtigmetoder til diagnostik af lassavirus og andre arenavirus.

Diagnostiske undersøgelser

Lassa virus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 2023)
Lassa virus (RNA) (R-nr. 2024)