Cryptosporidiose
Cryptosporidiose skyldes infektion med tarmparasitter af slægten Cryptosporidium og kan være forbundet med alvorlig og langvarig diarré, selv hos ellers raske personer.
I Danmark bliver mennesker formentligt oftest smittet i forbindelse med kontakt til/håndtering af kvæg, som almindeligvis er smittet med Cryptosporidium parvum. Netop C. parvum er den art, der hyppigst er forbundet med cryptosporidiose i Danmark.
Mens sygdommen er relativt sjælden i Danmark, er den almindeligt forekommende på verdensplan.
I nogle lande er cryptosporidiose en af de vigtigste årsager til diarré hos børn, og hos turister fra eksotiske rejsemål kan parasitten forårsage rejse-relateret diarré.
Cryptosporidium er desuden årsag til sygdomsudbrud af diarré verden over. Fx fandt der i 2010 et udbrud af cryptosporidiose sted i Östersund, Sverige, hvor omkring 27.000 mennesker blev smittet.
I Danmark var der i 2005 et udbrud af cryptosporidiose i en dansk virksomhed, og der bliver jævnligt set mindre udbrud blandt dyrlægestuderende.
Sygdommen er formentlig underdiagnosticeret i Danmark, men i takt med at flere nu bliver testet med følsom diagnostik og at der bliver indført laboratoriebaseret overvågning, vil man få bedre indsigt i smitteveje, udbrud, risikogrupper, sygdomsvarighed, symptomer og samlet sygdomsbyrde.
Der findes p.t. ingen behandling rettet direkte mod Cryptosporidium. Som i andre tilfælde af akut diarré kan væskebehandling (oral rehydrering) være livreddende, specielt hos små børn.
Symptomer
Infektion med cryptosporidier kan give vandtynd diarré i dage til uger. Hos ellers raske kan der ses symptomer i form af vedvarende diarré, vægttab og mistrivsel.
De alvorlige infektioner bliver i særdeleshed set blandt personer med nedsat immunforsvar, hvor der kan ses diarré med meget store væsketab. Dette er bl.a. beskrevet hos hiv-patienter, der ikke er i behandling med antivirale midler.
Årsag
Cryptosporidiose skyldes infektion med såkaldte oocyster af encellede tarmparasitter af slægten Cryptosporidium. Oocyster er en slags sporer som findes i fæces. De kan via indtagelse smitte til mennesker, og der skal typisk kun ganske få oocyster til, for at der kan opstå infektion i tarmen.
Smitteveje
Smitte sker primært gennem indtagelse af inficeret drikke- eller badevand, men lejlighedsvis kan også fødevarer eller direkte kontakt til dyr eller mennesker foranledige smitte. Smitte kan også ske via indånding af forstøvet vand (aerosoler), der indeholder oocyster. Der er således eksempler på dyrlægestuderende, som er blevet smittet efter at have spulet med vand i omgivelser, hvor de har håndteret smittede dyr.
Der findes mange forskellige arter af cryptosporidier blandt forskellige dyr, og disse kan i varierende grad smitte mennesker.
Vandbåren smitte kan typisk skyldes, at badevand er blevet forurenet med oocyster fra dyrs afføring, fx i forbindelse med store nedbørsmængder.
Oocyster kan overleve længe i miljøet, men er følsomme for fx lys og udtørring.
Forebyggelse
I Skandinavien
Grundig håndvask efter kontakt til kvæg eller andre dyr. Undgå at spule med vand i omgivelser, hvor der bliver håndteret smittede dyr. Og hvis dette er uundgåeligt, så brug mundbind for at mindske risikoen for smitte.
I udlandet
Generelt god håndhygiejne. Sørg for kun at indtage rent drikkevand (flaskevand) og mad, der er gennemstegt eller -kogt. Undgå desuden ophold i svømmehaller og swimmingpools, hvor hygiejnen virker problematisk.
Behandling
Der findes p.t. ingen behandling rettet mod Cryptosporidium. Som i andre tilfælde af akut diarré kan væskebehandling (oral rehydrering) være livsreddende specielt hos små børn.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Meldepligt
I 2023 indførtes national overvågning af cryptosporidiose i Danmark. I 2022 var der tæt ved 800 påviste episoder af cryptosporidiose på landsplan.
Den nationale mikrobiologiske database, MiBa, blev etableret i 2010 ved en fælles indsats mellem landets klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut, bl.a. med henblik på udvikling af et moderne digitalt overvågningssystem. I takt med at flere med mave-tarm-symptomer bliver testet med følsomme DNA-baserede metoder, vil det være muligt at opbygge en effektiv og tidstro overvågning.
Forskning
På Statens Serum Institut deltager vi løbende i udvikling af tests og teknologi, der skal muliggøre den mest relevante og bedst mulige påvisning og typning af Cryptosporidium-positive prøver mhp. overvågning.
Diagnostik
DNA-baserede metoder til påvisning af Cryptosporidium vinder i øjeblikket indpas i Danmark. Disse metoder har langt større følsomhed end mikroskopi.
Der findes ingen nationale retningslinjer for, hvornår en patient skal testes for Cryptosporidium, men tendensen går mod syndromisk testning med PCR ’paneler’ for mave-tarm-infektioner, således at en stadigt større gruppe af patienter mistænkt for tarminfektion nu bliver testet med den samme metode og for de samme patogener.