Cryptosporidiose

Cryptosporidiose skyldes infektion med tarmparasitter af slægten Cryptosporidium og kan være forbundet med alvorlig og ind i mellem langvarig diarré, selv hos ellers raske personer.

I Danmark bliver mennesker formentligt oftest smittet i forbindelse med kontakt til/håndtering af kvæg, som almindeligvis er smittet med Cryptosporidium parvum. Netop Cryptosporidium parvum menes at være den art, der hyppigst er forbundet med cryptosporidiose i Danmark.

Mens sygdommen er relativ sjælden i Danmark er den almindeligt forekommende på verdensplan. I udviklingslandene er det en af de vigtigste årsager til diarré hos børn, og hos turister fra eksotiske rejsemål kan parasitten forårsage rejsediaré.

Cryptosporidium er desuden årsag til sygdomsudbrud af diarré verden over. Fx fandt der i 2010 et udbrud af cryptosporidiose sted i Östersund, Sverige, hvor omkring 27.000 mennesker blev smittet.

I Danmark var der i 2005 et større udbrud af cryptosporidiose i en dansk virksomhed, og der ses jævnligt mindre udbrud blandt dyrlægestuderende.

Sygdommen er formentlig underdiagnosticeret i Danmark, men i takt med at der anvendes mere følsom diagnostik og der er tiltag til laboratorie-baseret overvågning, vil man få bedre indsigt i smitteveje, udbrud, risikogrupper, sygdomsvarighed, symptomer og samlet sygdomsbyrde.

Der findes pt ingen behandling rettet mod Cryptosporidium. Som i andre tilfælde af akut diarré kan væskebehandling (oral rehydrering) være livsreddende specielt hos små børn.

Symptomer

Infektion med cryptosporidier kan give vandtynd diarré i dage til uger. Hos i øvrigt raske kan der ses symptomer i form af vedvarende diarré, vægttab og mistrivsel.

Blandt børn i udviklingslandene tager infektionen ofte et alvorligt forløb og er forbundet med risiko for udvikling af underernæring og overdødelighed.

I den vestlige del af verden ses de alvorlige infektioner i særdeleshed blandt personer med nedsat immunforsvar hvor der kan ses diaré med meget store væsketab. Dette er bl.a. beskrevet hos hiv-patienter, der ikke er i behandling med antivirale midler.

Årsag

Cryptosporidiose skyldes infektion med såkaldte oocyster af encellede tarmparasitter af slægten Cryptosporidium. "Oocyster" er en slags sporer af Cryptosporidium, som findes i fæces. De kan via indtagelse smitte til mennesker, og der skal typisk kun ganske få oocyster til for, at der kan opstå infektion i tarmen.

Smitteveje

Smitte sker primært gennem indtagelse af inficeret drikke- eller badevand, men lejlighedsvis kan også fødevarer eller direkte kontakt til dyr eller mennesker foranledige smitte. Smitte kan også ske via indånding af forstøvet vand, der indeholder oocyster. Der er således eksempler på dyrlægestuderende, som er blevet smittet efter at have spulet med vand i omgivelser, hvor de har håndteret smittede dyr.

Der findes mange forskellige genetiske varianter af cryptosporidier hos forskellige dyrearter, og disse kan i varierende grad smitte mennesker.

Kalve udskiller typisk i en periode de mikroskopiske "oocyster" – en slags sporer - af Cryptosporidium i fæces. Disse kan via indtagelse smitte til mennesker, og der skal typisk kun ganske få oocyster til for at der kan opstå infektion i tarmen. Vandbåren smitte kan typisk skyldes, at badevand er blevet forurenet med oocyster fra dyrs afføring, fx i forbindelse med store nedbørsmængder.

Forebyggelse

I Skandinavien: Grundig håndvask efter kontakt til kvæg eller andre dyr. Undgå at spule med vand i omgivelser, hvor der håndteres smittede dyr. Og hvis dette er uundgåeligt, så bruge mundbind for at mindske risikoen for smitte.

I udlandet: Generel god håndhygiejne. Sørg for kun at indtage rent drikkevand (flaskevand) og mad, der er gennemstegt eller -kogt. Undgå desuden ophold i svømmehaller og swimming pools, hvor hygiejnen virker problematisk.

Behandling

Der findes pt. ingen behandling rettet mod Cryptosporidium. Som i andre tilfælde af akut diarré kan væskebehandling (oral rehydrering) være livsreddende specielt hos små børn.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Modsat situationen i mange af vore nabolande, er der ikke national overvågning af cryptosporidiose i Danmark. Hyppigheden af infektionen kendes derfor ikke her i landet.

Da de mere følsomme molekylærbiologiske tests for Cryptosporidium er på vej ind i rutinediagnostikken, vil det nu give mening at iværksætte national overvågning. MiBa blev etableret i 2010 ved en fælles indsats mellem landets klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut, bl.a. med henblik på udvikling af et moderne digitalt overvågningssystem. Hvis opmærksomheden på cryptosporidier øges ved diarré-patienter, vil det nu være muligt at opbygge en effektiv og tidstro overvågning.

Forskning

På Statens Serum Institut deltager vi løbende i udvikling af tests og teknologi der skal muliggøre den mest relevante og bedst mulige typning af Cryptosporidium-positive prøver mhp. overvågning.

Diagnostik

DNA-baserede metoder til påvisning af Cryptosporidium vinder i øjeblikket indpas, også i Danmark. Disse metoder, herunder PCR, har langt større følsomhed en mikroskopi.

Der findes ingen nationale retningslinjer for, hvornår en patient skal testes for Cryptosporidium, men i fx Sverige er det typisk sådan, at de laboratorier som rutinemæssigt screener samtlige diarré-prøver for Cryptosporidium med PCR ser langt den højeste forekomst af parasitten blandt undersøgte prøver.