Forskning i Tarmparasitter

På SSI forsker vi i almindeligt forekommende tarmparasitters betydning for sundhed og sygdom.

Fokusområder og formål

Vi kortlægger tarmparasitter (Blastocystis, Dientamoeba, Entamoeba og andre amøber) på DNA-niveau, belyser deres genetiske forskellighed og hvilke mekanismer der ligger til grund for at de ses hos nogle mennesker og ikke hos andre. På det seneste har der været et stort fokus på at undersøge sammenhænge mellem disse parasitter og den øvrige tarmfloras sammensætning.

Vi undersøger også disse sammenhænge hos dyr.

De seneste år har vi samarbejdet med gastroenterologer for at blive klogere på, hvad betydning disse parasitter har hos f.eks. patienter med irritabel tyktarm (IBS) eller inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Det har overraskende vist sig, at personer med IBS og IBD er koloniseret af disse parasitter i langt mindre omfang end raske mennesker. Vi har ligeledes vist, at f.eks. Blastocystis overvejende ses hos individer med en sund tarmflora.

Vor mikrobiom-platform (R1008) har i høj grad muliggjort denne forskning. Denne platform er baseret på NGS-teknologi og et software der sætter navn på alle de DNA-sekvenser, der opstår ved brug af platformen på de prøver der ønskes undersøgt. Vi kan på denne måde få overblik over hvad der er af parasitter, bakterier og gærsvampe i en given afføringsprøve (og også i andre typer af prøver).

Links til udvalgte publikationer

  • Krogsgaard LR, Andersen LO', Johannesen TB, Engsbro AL, Stensvold CR, et al. Characteristics of the bacterial microbiome in association with common intestinal parasites in irritable bowel syndrome. Clin Transl Gastroenterol. 2018 Jun 19;9(6):161. PubMed PMID: 29915224; PubMed Central PMCID: PMC6006308.
  • Stensvold CR, van der Giezen M. Associations between Gut Microbiota and Common Luminal Intestinal Parasites. Trends Parasitol. 2018 May;34(5):369-377. PubMed PMID: 29567298.
  • Jokelainen P, Hebbelstrup Jensen B, Andreassen BU, Petersen AM, Röser D, et al. Dientamoeba fragilis, a Commensal in Children in Danish Day Care Centers. J Clin Microbiol. 2017 Jun;55(6):1707-1713. PubMed PMID: 28330885; PubMed Central PMCID: PMC5442526.
  • Andersen LO, Bonde I, Nielsen HB, Stensvold CR. A retrospective metagenomics approach to studying Blastocystis. FEMS Microbiol Ecol. 2015 Jul;91(7)PubMed PMID: 26130823.
  • Andersen LO, Stensvold CR. Blastocystis in Health and Disease: Are We Moving from a Clinical to a Public Health Perspective?. J Clin Microbiol. 2016 Mar;54(3):524-8. PubMed PMID: 26677249; PubMed Central PMCID: PMC4767957.
  • Krogsgaard LR, Engsbro AL, Stensvold CR, Nielsen HV, Bytzer P. The prevalence of intestinal parasites is not greater among individuals with irritable bowel syndrome: a population-based case-control study. Clin Gastroenterol Hepatol. 2015 Mar;13(3):507-513.e2. PubMed PMID: 25229421.

Forskningsprojekter

Indvirkning af metronidazol-behandling på tarmflora

Afføringsprøver indsamlet under et randomiseret klinisk kontrolleret forsøg vedr. behandlingseffekt af metronidazol på Dientamoeba-positive børn med ondt i maven anvendes nu til at undersøge de ændringer der måtte opstå i tarmfloraen over tid under og efter endt metronidazol-behandling. De observerede ændringer vil blive sammenholdt med oplysninger om klinisk bedring eller forværring under og efter behandling.

Profilering af bakterier og gærsvampe i afføringsprøver fra raske individer og personer med mave-tarm-symptomer i et longitunelt studie.

Man ved meget lidt om gærsvampes evne til at kolonisere menneskets tarm og om disses rolle i udvikling af tarmsygdom. I samarbejde med gastroenterologer på Køge Sygehus, er vi i gang med analyse af fordelingen af gærsvampe hos raske individer, personer med IBS og personer med mave-tarm-gener som ikke opfylder IBS kriterierne (ROM III kriterierne). 

Blastocystis som biomarkør

Blastocystis er en meget almindeligt forekommende tarmparasit såvel hos mennesker som dyr. Vor seneste forskning har vist, at der er en klar sammenhæng mellem kolonisation med denne organisme og visse grupper af tarmbakterier.  

Det er derfor relevant at undersøgt hvilke typer af værter, der typisk har Blastocystis, og herunder også at undersøge hvilke diætmæssige forhold der er karakteristiske for de værter der typisk har eller ikke har Blastocystis.

Vi ønsker også via en rotte-model at undersøge hvorledes tarmfloraen ændres efter etablering af Blastocystis kolonisation. 

I et længere perspektiv vil vi undersøge, hvorledes Blastocystis kan anvendes som biomarkør og evt. som probiotikum.

Genetisk diversitet indenfor amøber

En række forskellige amøber kan kolonisere menneskets tarm, herunder fx Entamoeba, Endolimax og Iodamoeba.

Vi har de i de seneste år dokumenteret en påfaldende høj genetisk diversitet indenfor disse amøbe-slægter. Dette betyder, at det er relevant at undersøge, om der er forskelle indenfor hver af disse slægter på de individuelle arters rolle i sundhed og sygdom. Derudover er det vigtigt at kortlægge diversiteten indenfor hver slægt i forhold til at kunne supplere og opdatere de databaser vi anvender til vor mikrobiom-platform (se link). 

Vi anvender PCR + kloning og PCR + PackBio teknologi til at mappe denne diversitet.

Rune Stensvold

Kontakt

Rune Stensvold, Akademisk medarbejder, Bakterier, parasitter og svampe / Parasitforskning
T. 32688224 @. run@ssi.dk Se profil