Uge 5 - 2026

Sæsonen for gratis RSV-vaccination til gravide slutter 31. januar – programmet starter igen 1. maj 2026

Den 1. oktober 2025 trådte vaccinationsprogrammet til gravide mod RS-virus i kraft med det formål at beskytte nyfødte børn mod alvorlig RSV-sygdom i de første levemåneder. Der har været stor opbakning til programmet blandt både sundhedsprofessionelle og gravide. Tal fra Statens Serum Institut viser, at der per 27. januar 2026 var identificeret 24.604 kvinder, som vurderes at have været i graviditetsuge 30–36 siden 1. oktober 2025. Blandt disse kvinder er tilslutningen til RSV-vaccinationsprogrammet på 67 %.

Til orientering slutter indeværende sæsons tilbud om gratis vaccination mod RS-virus til gravide den 31. januar 2026. Programmet starter igen den 1. maj 2026. Det betyder, at gravide, der når uge 32 i løbet af februar, marts og april, og som således har termin i hhv. april, maj og juni, ikke er omfattet af vaccinationsprogrammet. Det skyldes, at RSV smitten primært forekommer i efterårs og vintermånederne, og børn født i det sene forår og tidlige sommer derfor ikke forventes at blive født ind i RSV sæsonen.

Nuværende viden om RSV-vaccinens effekt og varighed viser desuden, at vaccinen beskytter spædbarnet i de første måneder efter fødslen. Derfor tilbydes vaccination kun til gravide, hvis deres barn vil være i risiko for alvorlig RSV-sygdom i de første sårbare levemåneder. Dermed anbefales vaccination kun i perioden maj til og med januar, som svarer til gravide med termin juli til og med marts. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret mod RS-virus ved hver ny graviditet, hvis den gravide har termin fra juli til og med marts måned.

Uddybet materiale om vaccinationstilbuddene til gravide, herunder informationsark med svar på ofte stillede spørgsmål, kan tilgås på Sundhedsstyrelsens materialeside og vil løbende blive opdateret. På siden er der også borgerrettet materiale til udprint, der er oversat til forskellige sprog, fx arabisk, tyrkisk og urdu.

(Sundhedsstyrelsen)

Tuberkulose i 2024

Tuberkulose (tb) er en relativt sjælden sygdom i Danmark. I 2024 blev der påvist 194 tilfælde af sygdommen, hvilket svarer til en incidens (antal årlige nye tilfælde i forhold til befolkningstallet) på 3,3 per 100.000. Dermed er Danmark et såkaldt lav-incidensland i WHO-sammenhæng, hvor lande som Sydafrika og Indien med incidenser for 2024 på henholdsvis 389 og 187 pr. 100.000 er høj-incidenslande.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2024 henvises til  til Tuberkulose - opgørelse over sygdomsforekomst i 2024.

Forekomsten af tb i Danmark er, med mindre udsving, faldet jævnt de seneste 25 år fra 10,3 tilfælde pr. 100.000 i år 2000 til 3,3 per 100.000 i 2024, figur 1.

Geografisk er incidensen af tb højest i Region Hovedstaden (4,5 per 100.000) og lavest i Region Sjælland (1,9 per 100.000). Denne fordeling har været uændret over en række år.

Incidensen af tb afhænger af herkomst. I alt 39 (20 %) af tb-tilfældene i 2024 forekom blandt personer af dansk herkomst, svarende til en incidens på 0,8 per 100.000, mens 155 tilfælde forekom blandt personer af anden herkomst end dansk, svarende til en incidens på 16,4 per 100.000. Blandt sidstnævnte gruppe er der også betydelige forskelle, hvor de højeste incidenser ses blandt personer med tilknytning til Grønland, Eritrea, Somalia, Filippinerne og Pakistan. Den højeste incidens ses blandt personer af grønlandsk herkomst, hvor incidensen har været stabilt høj over en årrække. Dette er i 2025 blevet beskrevet i en videnskabelig artikel.

Knap halvdelen (44 %) af de smittede blev anmeldt som smittet i Danmark, 51 % i udlandet, mens smittested var ukendt for 5 %. Denne fordeling har været uændret igennem de seneste 10 år. At 44 % formodedes smittet i Danmark og at dette er uændret igennem mange år viser, at der fortsat er et stort behov for at opspore og bryde smittekæder i Danmark.

Aldersfordelingen af tb afhænger ligeledes af tilhørsland. Blandt personer med tb af dansk herkomst var medianalderen 56 år i 2024, hvilket er uændret fra 2023. For personer af anden herkomst end dansk var denne 36 år, hvilket er et fald fra 2023 (43 år). Der er ligeledes forskel i aldersprofilen af tb-tilfælde blandt de to grupper, hvor den højeste incidens blandt personer af dansk herkomst var i aldersgruppen 50-69 år, mens den højeste incidens blandt personer af anden herkomst end dansk var i aldersgruppen 20-49 år. Denne forskel har været uændret igennem de seneste 10 år.

Lokalisationen af tb er ligeledes forskellig for personer af dansk og anden herkomst end dansk. For personer af dansk herkomst er 90 % lunge-tb (pulmonal tb), og for personer af anden herkomst end dansk udgør lunge-tb 60 %. Denne fordeling har været stabil over en årrække.

Der blev anmeldt 16 tb-tilfælde blandt børn under 18 år i 2024. Det var lidt flere end i de tidligere år (otte i 2022, 12 i 2023). Ni var født i Danmark, hvoraf fire var smittet i Danmark og fem i udlandet. Otte af de danskfødte var født af forældre, som havde tilknytning til et andet land, og ét barn var født af danske forældre. Ud af de syv børn, der var født i udlandet, var seks anført som smittet i udlandet og én i Danmark. Selvom antallet af børn og unge anmeldt med tb fortsat er relativt lavt, var ca. en tredjedel af de anmeldte tilfælde i 2024 smittet i Danmark. Dette betyder, at der fortsat skal være opmærksomhed på kontaktopsporing i Danmark.

Sammenfattende viser opgørelsen for 2024, at incidensen af TB fortsat falder med uændret fordeling af tilfælde i forhold til køn, alder, herkomst og sygdomsmanifestation over de sidste 10 år. Sygdommen er dog ikke elimineret, især ikke i risikogrupperne, hvor der fortsat ses meget smittespredning og sen diagnostik. Det er derfor uændret vigtigt at foretage aktiv screening i risikogrupperne og foretage systematisk smitteopsporing for alle nye tb-tilfælde. For at sikre retvisende data skal alle tb-tilfælde anmeldes, dette er særligt vigtigt for tilfælde, der er diagnosticeret ud fra kliniske kriterier alene.

(L.H. Holm, A. Koch, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, T. Lillebæk, D.B. Folkvardsen, H.J.N. Lorentsson, Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier)

Atypiske/nontuberkuløse mykobakterier (tuberkuloselignende bakterier)

De mykobakterier, der ikke giver anledning til tuberkulose (tb) eller spedalskhed, betegnes atypiske eller nontuberkuløse mykobakterier (NTM). Der er tale om en heterogen gruppe på flere end 200 forskellige bakteriespecies, som er udbredt i miljøet. Det er kun en mindre andel af disse species, der forårsager sygdom hos mennesker.

I Danmark såvel som globalt rapporteres om en stigende forekomst af sygdom forårsaget af NTM. Stigning tilskrives en kombination af øget levealder, kronisk - især strukturel – lungesygdom samt en mere udbredt brug af immunosuppressive lægemidler, som alle øger risikoen for sygdom med disse lavvirulente bakterier.

I Danmark ses årligt ca. 100-150 tilfælde af NTM-sygdom, hvoraf ca. tre fjerdedele udgøres af lungeinfektioner, efterfulgt af infektioner i lymfeknuder, hud og bløddele. I sjældne tilfælde ses dissemineret infektion, næsten udelukkende hos immunsupprimerede patienter. Det er vigtigt at understrege, at NTM - i modsætning til tb - ikke smitter fra person til person.

På grund af den stigende forekomst af især NTM-lungesygdom er det vigtigt at være opmærksom på denne diagnose. Risikofaktorer og symptomer, der bør øge mistanken, omfatter eksisterende lungesygdom, især bronkiektasier, KOL, astma, cystisk fibrose, tidligere tb, anden strukturel lungesygdom og tragtbryst. Karakteristiske symptomer er vægttab, nattesved, træthed, hoste (evt. produktiv), hæmoptyse, dyspnø, ringe effekt af empiriske antibiotika og radiologiske forandringer på thorax.

Ved ekstrapulmonal NTM-sygdom ses typisk hævede lymfeknuder eller hud- og bløddelsinfektioner såsom noduli, abscesser, cellulitis eller pustler, hyppigt lokaliseret til ekstremiteterne. Mere sjældent forekommer dybere bløddelsinfektioner, ulcererede noduli eller bullae. Læsioner er oftest solitære, men kan være multifokale, især hos immuninkompetente patienter.

Ved infektioner, som ikke responderer på almindelig antibiotisk behandling, bør NTM-sygdom overvejes, særligt hvis der ved histologisk undersøgelse påvises nekrotiserende eller ikke-nekrotiserende granulomatøs inflammation.

De fleste NTM-species kan diagnosticeres som led i standardundersøgelse for mykobakterier, som foretages på Statens Serum Institut. Et positivt fund skal tolkes med varsomhed, og gentagne prøver kan være nødvendige, da der både er risiko for falsk positive fund (kontamination eller kolonisation) og falsk negative resultater.

Diagnostik og behandling af NTM er specialistopgaver og varetages oftest af lungemedicinske, infektionsmedicinske og pædiatriske afdelinger i samarbejde med Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier på Statens Serum Institut. Evt. behandling består altid af langvarig (måneder til år) flerstofs-antibiotikabehandling, hvoraf flere af de anvendte lægemidler har potentielt alvorlige bivirkninger. Behandlingsændringer er derfor ofte nødvendige. NTM har en betydelig naturlig resistens overfor mange antibiotika, og yderligere resistens kan let udvikles.

(T. Lillebæk, A. Koch, H.J.N. Lorentsson, D.B. Folkvardsen, E. Svensson, Afdeling for Tuberkulose og Mykobakterier)