Uge 25 - 2026

Importeret malaria, 2019 til 2025

Importeret malaria, 2019 til 2025

Malaria udgør stadig en af de mest alvorlige sundhedsrisici for rejsende i mange tropiske områder. Her præsenteres en kort status for antallet af importerede tilfælde af malaria til Danmark i perioden 2019-2025. Opgørelsen omfatter alle tilfælde af malaria påvist på landets Kliniske Mikrobiologiske Afdelinger (KMA’er) og Statens Serum Institut (SSI).

Der er primært tale om de fire klassiske humane malariatyper (Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae), samt den zoonotiske type af malaria, Plasmodium knowlesi, som findes hos visse arter af aber i Sydøstasien, men som i sjældne tilfælde også kan smitte via myggestik til mennesker.

For en mere detaljeret beskrivelse af malariatilfældene importeret til Danmark i årene 2019-2025 henvises til årsopgørelsen på SSI’s hjemmeside.

Påviste malariatilfælde i perioden 2019-2025

Samlet blev i perioden påvist 381 tilfælde, med følgende antal tilfælde per år: 72 i 2019, 32 i 2020, 38 i 2021, 67 i 2022, 70 i 2023, 63 i 2024 og 39 i 2025.

Antallet og den procentvise fordeling per malariatype i perioden var følgende: P. falciparum 313 (82 %), P. vivax 19 (5 %), P. ovale 29 (8 %), P. malariae 8 (2 %). I ti tilfælde fremgik malariatypen ikke, eller der var tale om blandingsinfektioner.

Størstedelen af tilfældene var importeret fra Afrika, i alt 358 (95 %), mens 16 tilfælde (4 %) sås blandt rejsende fra Asien og fire tilfælde (1 %) fra Mellem- og Sydamerika. Der sås ikke tilfælde fra Oceanien.

Bemærkelsesværdigt blev påvist to tilfælde af P. knowlesi hos rejsende hjemvendt fra Sydøstasien, hhv. ét tilfælde i 2022 efter rejse i malaysisk Borneo og ét i 2023 efter rejse i Indonesien.

Medianalderen for de rapporterede malariatilfælde var 38 år (spændvidde 1 til 88 år). I alt 64 % af de smittede var mænd, 36 % var kvinder. En lidt højere andel på 59 % af de importerede malariatilfælde sås blandt rejsende med anden etnisk oprindelse end dansk.

Fordelingen af malariatilfælde (på tværs af malariatyper) per smitteland er vist i figur 1. Fra Afrika blev der importeret særligt mange tilfælde fra Uganda, Nigeria og Ghana, mens der fra Asien blev importeret flest tilfælde fra Afghanistan, Pakistan og Indien. Det er dog her vigtigt at være opmærksom på, at tallene ikke tager højde for antallet af hjemvendte rejsende fra de enkelte lande, men kun viser de absolutte antal tilfælde.

Blandt tilfældene importeret fra Afrika var størstedelen (85 %) forårsaget af P. falciparum, mens tilfældene importeret fra Asien overvejende (63 %) var forårsaget af P. vivax; dog sås også fra Asien fire tilfælde forårsaget af P. falciparum.

Figur 1. Fordelingen af importerede malariatilfælde i Danmark fordelt på smitteland, 2019-2025

Den historiske udvikling i årlige importerede malariatilfælde

Udviklingen i antallet af importerede malariatilfælde til Danmark per år siden 1998 fordelt på geografisk region er vist i figur 2. Der har samlet set været et jævnt fald siden slutningen af 1990’erne, med en tiltagende andel af tilfælde fra Afrika.

Der sås et tydeligt fald i importerede malariatilfælde i hhv. 2020 og 2021, hvilket faldt sammen med den lave rejseaktivitet under coronaviruspandemien. I 2022, 2023 og 2024 var antallet tilbage på samme niveau som i årene før pandemien, men er i 2025 faldet igen.

Figur 2. Udviklingen i antallet af importerede malariatilfælde til Danmark, fordelt på smittested, 1998-2025

Vigtigt altid at være opmærksom på den potentielle risiko for malaria – både før, under og efter rejsen

Som tallene viser, består risikoen for malaria for rejsende fortsat primært i falciparum-malaria i Afrika, som udgør langt størstedelen af de danske malariatilfælde importeret til Danmark. Dette, selvom antallet af danske rejsende til Afrika er lavere end antallet af rejsende til fx Sydøstasien, hvor malariarisikoen imidlertid er væsentligt mindre end i Afrika.

Selvom antallet af importerede malariatilfælde til Danmark glædeligt har været faldende i flere år, er malaria fortsat en potentielt alvorlig og fatal infektion, som både den rejsende selv, de rejsemedicinske klinikker og de behandlende læger altid skal huske på. Malaria kan i de fleste tilfælde forebygges, diagnosticeres og behandles effektivt, men alligevel ses der fortsat alvorlige sygdomsforløb som følge af manglende opmærksomhed, der resulterer i forsinket diagnostik og behandling. Et eksempel herpå sås i Danmark i vinteren 2025, hvor en dansk dreng endte med alvorlig og livstruende cerebral malaria efter en ferierejse med familien i Indonesien, hvor han i et formodet lavrisiko-område pådrog sig infektion med P. falciparum-malaria, som beskrevet kasuistisk i Ugeskrift for Læger. Denne slags eksempler understreger vigtigheden af, aldrig at se bort fra den potentielle malariarisiko for rejsende - både før, under og efter rejsen.

Udover de sædvanlige humane malariatyper, som vi kender, har vi nu i Danmark i de senere år set i alt tre tilfælde af zoonotisk malaria, pådraget fra aber via myggestik under rejse med ophold i jungleområder i Sydøstasien. Udover de to ovenfor nævnte tilfælde af P. knowlesi hos rejsende i hhv. Malaysia i 2022 og Indonesien i 2023, blev et usædvanligt tilfælde af malariatypen P. cynomolgi påvist hos en dansk turist hjemvendt fra Thailand i 2018, EPI-NYT uge 27a+b/2019. Den slags eksotiske malariatilfælde understreger yderligere vigtigheden af opmærksomhed på malariarisikoen for rejsende i mange dele af verden, omend den vigtigste risiko, at være opmærksom på, er falciparum-malaria i Afrika.

(L.S. Vestergaard, A.V. Søndergaard, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Jonas Kähler, Data Integration og Analyse, H.V. Nielsen, M. Øyangen, Bakterier, Parasitter og Svampe)