Uge 17 - 2020

Første fase af det nye pneumokokvaccinationsprogram træder i kraft i dag den 22. april 2020
Tilbud om gratis kighostevaccination til gravide forlænges til udgangen af 2020 – og status på kighosteepidemien
Akut og kronisk hepatitis B 2019

Første fase af det nye pneumokokvaccinationsprogram træder i kraft i dag den 22. april 2020

Bemærk, at i første fase tilbydes der vaccination af beboere på plejehjem, personer med særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom samt ældre ≥ 65 år som har forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom på grund af kronisk sygdom. Bemærk, at der kun skal bestilles vacciner til risikogrupper i henhold til bekendtgørelsen. Der kan bestilles løbende.

Først fra efteråret vil andre grupper, i takt med at vacciner er til rådighed, også blive tilbudt pneumokokvaccination. Dette gælder personer, der er fyldt 65 år, som ikke tilhører en risikogruppe, samt andre persongrupper under 65 år med forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom.

Vaccination kan foretages af en læge med autorisation til selvstændigt virke eller på dennes uddelegering. Yderligere information kan ses på de praktiserende lægers organisations hjemmeside.

Status for tidligere vaccination med PPV23

Vaccination med PPV23 bør kun tilbydes til persongrupper, som ikke er vaccineret med PPV23 inden for de seneste 6 år.

Vaccinationsstatus bør afklares gennem opslag i Det Danske Vaccinationsregister eller opslag i journalen, gennem samtale med personen eller ved inspektion af vaccinationskort. Ved tvivl konfereres med eller henvises til egen læge, hvis en anden forestår vaccinationen.

Der har været adgang til Det Danske Vaccinationsregister for borgere og sundhedspersonale siden 1. februar 2013. Det har været lovpligtigt for sundhedspersonale at indberette alle vaccinationer siden 1. november 2015, hvorfor vaccinationer givet før denne dato ikke nødvendigvis vil være registreret.

(P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Tilbud om gratis kighostevaccination til gravide forlænges til udgangen af 2020 – og status på kighosteepidemien

På grund af det fortsat høje antal tilfælde af kighoste i begyndelsen af 2020 besluttede Sundheds – og Ældreministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen tidligere i år at forlænge det midlertidige tilbud om gratis vaccination mod kighoste til gravide i tredje trimester frem til den 30. april 2020, EPI-NYT 6/20.

Som en del af regeringen og Folketingets nye vaccinationspakke er det nu besluttet at forlænge tilbuddet yderligere frem til udgangen af 2020.

Efter at Danmark som følge af afbødningsstrategien for COVID-19 blev lukket ned den 11. marts, faldt antal prøver indsendt til undersøgelse for kighoste drastisk, og det er derfor usikkert, i hvilket omfang forekomsten af kighoste er blevet påvirket af nedlukningen, figur 1.

EPI-NYT 2020 uge 17 figur1

I to omtrent lige lange perioder henholdsvis før og efter nedlukningen den 11. marts faldt det samlede antal prøver undersøgt for kighoste med 92,8%, tabel 1.

EPI-NYT 2020 uge 17 tabel 1

Reduktionen var lavest blandt spædbørn, 84,3%, mens den var mindst 90% for alle andre aldersgrupper. Samtidig med det stærkt faldende prøvetal steg andelen af positive prøver samlet set med en tredjedel fra 10,3% til 13,8%, og med stigende positivprocenter i de fleste aldersgrupper, som udtryk for en mere fokuseret prøvetagning, især blandt mindre børn under 5 år og blandt voksne på 20-29 år. Omvendt er positivprocenten faldet blandt skolebørn i den periode, hvor de har været hjemme. Man bør dog være opmærksom på, at andelen af positive i den sidste periode er baseret på små tal.

I perioden fra juli 2019 til februar 2020 blev der hver måned i gennemsnit indlagt godt 12 børn børn under 2 år med kighoste. I marts måned faldt antal indlagte børn til fire, og i april er der ikke modtaget anmeldelser med oplysning om indlæggelser blandt børn under 2 år. Der kan dog være en forsinkelse i indsendelsen af anmeldelser. Der er i alt påvist kighoste hos fem børn under 2 år i april til nu.

Kommentar

Nedlukningen af Danmark den 11. marts med henblik på af afbøde spredningen af COVID-19 har formentlig også hæmmet smittespredningen af kighoste, hvilket understøttes af det faldende antal mindre børn, som har været indlagt. Det er dog fortsat vigtigt at være opmærksom på denne differentialdiagnose, især hos u- eller delvist vaccinerede spædbørn, hvor infektionen kan have et alvorligt forløb. Børn kan (fortsat) henvises telefonisk til akut udredning og behandling for moderat til alvorlig akut luftvejsinfektion i COVID-19-spor i børnemodtagelse eller i særlig COVID-19-vurderingsenhed for børn i regionalt regi, jævnfør Sundhedsstyrelsens netop opdaterede COVID-19-retningslinjer.

(P.H. Andersen, F. Lomholt Kristensen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, T. Dalby, Afdeling for bakterier, parasitter og svampe)

Akut og kronisk hepatitis B 2019

I 2019 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse seks anmeldelser af akut hepatitis B og 164 anmeldelser af kronisk hepatitis B.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2019 henvises til årsopgørelse over akut og kronisk hepatitis B 2019.

Akut hepatitis B

Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepatitis B er fortsat meget lavt. Fem ud af seks i denne gruppe var smittet seksuelt.

Selvom forekomsten af akut hepatitis B i Danmark er lav, er det fortsat vigtigt at overveje vaccination forud for rejser til højendemiske lande, hvis der er sandsynlighed for, at der vil blive dyrket ubeskyttet sex med en person fra området. Det anbefales ligeledes at blive vaccineret mod hepatitis B, hvis man har en partner fra et højendemisk land, eller er en mand, der dyrker sex med andre mænd, eller har anden kendt risikoadfærd jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning for hiv og hepatitis B og C.

Kronisk hepatitis B

Forekomsten af kronisk hepatitis B har været faldende de seneste år, og er fortsat lav, figur 2.

Langt de fleste tilfælde var anmeldt blandt indvandrere smittet før ankomst til Danmark. Næsten halvdelen var anmeldt som mor-barn-smittet, og hovedparten af de øvrige var anmeldt med ukendt smittemåde, hvilket formentlig også dækker over mor-barn-smitte.

EPI-NYT 2020 uge 17 figur2

I 2019 blev 78 gravide kvinder anmeldt med kronisk hepatitis B. De 77 var fundet i gravidscreeningen i 2019, den sidste blev fundet under en graviditet i 2016.

Der blev anmeldt ét barn, som formodes smittet intrauterint.

Alle gravide, der findes positive for hepatitis B, bør henvises til specialafdelinger (infektionsmedicinsk eller gastromedicinsk) for nærmere udredning, kontrol og eventuel behandling. Dette er vigtigt, da det i dag er muligt at behandle gravide med højt viral load, som ellers er i stor risiko for at smitte barnet intrauterint.

Børn født af hepatitis B-positive mødre skal have immunglobulin og vaccine ved fødslen (såkaldt post-exposure vaccination), samt når de er henholdsvis én måned (fx ved 5-ugers-undersøgelsen), to måneder og 12 måneder gamle for at minimere risikoen for mor-barn-smitte ved fødslen.

Det skal understreges, at barnet bør undersøges for hepatitis B-status og vaccinationseffekt 1-2 måneder efter afsluttet vaccination mod hepatitis B. Der tages en blodprøve til undersøgelse for kvantitativ anti-HBs samt for HBsAg. Dette skal foregå hos egen læge.

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at personer fra højendemiske lande, uanset køn, testes ved første kontakt med sundhedsvæsnet. Dette gælder også adopterede.

Desuden må der opfordres til, uanset i hvilken anledning en person testes positiv for hepatitis B, at vedkommendes seksualpartner/e og børn ligeledes testes.

Faldende incidens

Akut hepatitis B afspejler rejseadfærd samt negativ vaccinationsstatus hos mænd, der har sex med mænd (MSM) samt i.v. stofbrugere og personer, der har sex med indvandrere og andengenerationsindvandrere fra højendemiske områder, og som er smittet ved fødslen. Derimod afspejler antallet af kronisk hepatitis B-tilfælde såvel testhyppighed og anmeldehyppighed som indvandring og incidens i oprindelseslandet. Da test- og anmeldehyppighed ikke formodes at være faldende, skyldes faldet i kronisk hepatitis B enten et fald i indvandring eller faldende incidens i oprindelseslandene. Det sidste kunne i så fald være tegn på, at WHO’s anbefalinger fra 1992 om, at hepatitis B-vaccination bør indgå i alle landes børnevaccinationsprogram er ved at slå igennem.

(M.S.F. Jørgensen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)