Uge 20 - 2019
HAIBA 2018
Undersøgelse af vaccinationsdækningen for 5-årsboosteren i København
HAIBA 2018
HAIBA (Hospital-Acquired Infections Database) bliver i stigende grad anvendt i den infektionshygiejniske og kliniske praksis i det danske sygehusvæsen. Gennem året har der været en inspirerende dialog mellem brugere og Statens Serum Institut, som har åbnet for nye potentielle anvendelser af HAIBA. På temadagen i december 2018 blev erfaringer delt, og deltagerne opfordret til at tænke kreativt vedrørende nye anvendelsesmuligheder af HAIBA. En af udfordringerne er at præsentere data på en måde, der gør dem genkendelige og motiverende for læger og sygeplejersker i den kliniske praksis, så data bliver anvendt i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner.
I 2017 opfordrede Rigsrevisionen regionerne til at etablere regionale indikatorer og mål for forekomsten af sygehuserhvervede infektioner. Centralt i dette arbejde er spørgsmålet om, hvilke og hvor mange infektioner som rent faktisk kan forebygges, og hvilke infektioner der må ses som en komplikation, som ikke kan forebygges. Der findes ikke et nemt svar på dette, hvilket gør det svært at formulere brugbare, realistiske indikatorer og mål. Alligevel er der i de seneste par år blevet udviklet indikatorer, bl.a. de løbende nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet fra Danske Regioner, som inkluderer tal for sygehuserhvervet bakteriæmi og infektioner med Clostridium difficile. Dansk Ortopædkirurgisk Selskab har på sit årsmøde besluttet, at HAIBA-data for postoperative infektioner efter total hofte- og knæalloplastik fremover skal indgå i årsrapporterne fra Dansk Hoftealloplastik Register og Dansk Knæalloplastik Register. Disse indikatorer har i nogle regioner givet anledning til at undersøge, hvorvidt der er sket en stigning i forekomsten af infektioner, eller om regionen har en høj forekomst generelt. Disse erfaringer er meget vigtige for den videre dialog om brugbare indikatorer.
HAIBA skal løbende tilpasses for at afspejle et sundhedsvæsen i forandring, hvor udviklingen går mod kortere indlæggelsestid, flere ambulante kontakter og flere behandlinger i hjemmet. Casedefinitionerne er blevet optimeret i 2018 og vil blive sat i drift i løbet af 2019. Med disse ændringer flyttes fokus i retning af en monitorering af sundhedssektorerhvervede infektioner i stedet for kun at monitorere sygehuserhvervede infektioner.
Udover at forholdene i sundhedsvæsenet er i forandring, ændrer HAIBAs datakilder sig også. Der er i 2018 blevet brugt mange kræfter på at forberede HAIBA til den nye datamodel for Landspatientregistret (LPR3) og koderne fra Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR), som erstatter Sygehusafdelingskoder (SHAK). Introduktionen af LPR3 og SOR har allerede betydning for de præsenterede tal i årsrapport 2018 for infektioner efter hofte- og knæalloplastik udført i november og december, da disse ikke kan følges hele 90-dages opfølgningsperioden. De store ændringer i LPR3 og SOR vil blive afspejlet i alle HAIBA-data for 2019, og HAIBAs historik vil blive udfordret.
Det har vist sig, at metoderne, som HAIBA har udviklet, åbner op for nye muligheder inden for infektionskontrol og beredskab. HAIBAs metode til at håndtere hospitalskontakter bliver nu også brugt i den nationale influenzaovervågning. Derudover har HAIBA-gruppen udviklet en indikator for 30-dags mortalitet efter bakteriæmi, og der er igangsat et samarbejde for at etablere national overvågning af alle bakteriæmier baseret på HAIBA-algoritmer.
Den stigende interesse for HAIBA-data samt de mange initiativer og nye idéer til anvendelse af HAIBA viser, at det er et værktøj, som kan understøtte infektionshygiejnen, og dermed være med til at forebygge sygehuserhvervede infektioner.
HAIBA-gruppen takker samarbejdspartnerne for deres indsats i år, bl.a. hygiejneorganisationerne, Dansk Hoftealloplastik Register, Dansk Knæalloplastik Register, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Lærings- og kvalitetsteam for rationel brug af antibiotika, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Region H Task Force Forebyggelse af hospitalsinfektioner.
(S. Gubbels, M. Chaine, I. Irshad, M. Kristiansen, K.S. Nielsen, M. Voldstedlund, Dataintegration og –analyse, J. Holt, C.S. Jensen, B. Kristensen, J. Nielsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, K. Mølbak, Infektionsberedskab, M. Haahr, Kunder og systemforvaltning, Sundhedsdatastyrelsen, A.M.B. Hellesøe, Region Hovedstaden Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Rigshospitalet, J.O. Jarløv, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, H.B. Borgeskov, P.D. Cramon, Kvalitet og Udvikling, Region Sjælland, J. Engberg, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus, H.C. Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, J.Y. Blom, Infektionshygiejnen, Region Nordjylland, S. Ellermann-Eriksen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, L.N. Hansen, Koncern Kvalitet, Regionshuset Viborg, Region Midtjylland, J.K. Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, A. Holm, L. Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital)
Undersøgelse af vaccinationsdækningen for 5-årsboosteren i København
Statens Serum Institut (SSI) har undersøgt graden af underrapportering af 5-årsboosteren i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), samt årsager til manglende vaccination/registrering med vaccinen blandt børn i Københavns Kommune.
I Danmark er tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet generelt høj, men den varierer på tværs af vacciner og sociodemografiske forhold. Vaccinationstilslutningen kan ses på SSI’s hjemmeside. Der er meget høj tilslutning til de vacciner, der gives tidligt i livet, mens tilslutningen til vaccinationer, der gives i 4-5-årsalderen, er lavere. Formålet med studiet var at bestemme graden af underrapportering til DDV og identificere årsager til manglende vaccination med 5-årsboosteren (revaccinationen mod difteri, tetanus, kighoste og polio ved 5-årsalderen). Herudover blev sociodemografiske determinanter for ikke at være vaccineret/registreret i DDV undersøgt, herunder familieforhold, etnicitet, hvor barnet bor, og barnets nummer i søskenderækken.
Vi udførte et tværsnitstudie af alle børn født i 2010 og bosiddende i Københavns Kommune. Københavns Kommune blev valgt, da den er blandt de kommuner, der har lavest vaccinationsdækning, og 5-årsboosteren er en af de vaccinationer med lavest tilslutning. Alle forældre til børn, der ikke var registreret med en 5-årsbooster i DDV, fik tilsendt et spørgeskema indeholdende spørgsmål om, hvilke vaccinationer deres barn havde fået samt årsager til evt. manglende vaccination. Ud fra svarene i spørgeskemaet blev der beregnet en korrigeret vaccinationsdækning for børn i København født i 2010. For hele gruppen af børn blev sociodemografiske determinanter for ikke at være vaccineret/registreret i DDV med 5-årsboosteren afdækket i en multivariabel logistisk regressionsmodel med beregning af odds ratio (OR) med tilhørende 95 % konfidensintervaller.
Der var i alt 6.039 børn født i 2010 bosiddende i Københavns Kommune på opgørelsestidspunktet. Af disse var 692 (11 %) ikke registeret i DDV med 5-årsboosteren, svarende til en vaccinationsdækning på 89 %. Af de 692 børn, der ikke var registreret med en 5-årsbooster i DDV, deltog 49 % i spørgeskemaundersøgelsen. Over halvdelen (55 %) angav, at deres børn var vaccineret, heraf var to ud af tre vaccineret hos egen læge og én ud af tre i udlandet. Underrapporteringen var på mindst 2 procentpoint, så vaccinationsdækningen kan justeres fra 89 % til mindst 91 %. For børn, der ikke var vaccineret, var de hyppigste årsager forglemmelse (31 %), at forældrene ikke ønskede barnet vaccineret (26 %), og at familien var tilflyttere fra udlandet og ikke havde været opmærksomme på det danske vaccinationsprogram (17 %).
I en subanalyse beregnede vi underrapportering af vaccinationer givet før 5-årsboosteren. Vaccinationsdækningen for disse vaccinationer kan opjusteres fra 0,4 - 1,1 procentpoint, afhængig af typen af vaccination.
I undersøgelsen af sociodemografiske determinanter fandt vi forøget odds for ikke at være registreret med 5-årsboosteren for følgende faktorer: mors alder <25 år ved fødslen, børn med mindst to ældre søskende, børn, som bor alene med én af forældrene, eller hvor der ikke er fælles forældremyndighed. OR var særligt forhøjet, hvis barnet var indvandrer (OR 10.78), men også det at være efterkommer eller dansk med én udenlandsk forælder forøgede risikoen. En stor del af forklaringen ligger i, at vaccinationer givet i udlandet ikke er blevet registreret i DDV. Hvis alle vaccinationer givet til indvandrere i udlandet fremgik af DDV, ville dette alene øge vaccinationsdækningen med ét procentpoint, fra 89 % til 90 %.
Undersøgelsen viser altså en underrapporteringen i DDV på 2 procentpoint for 5-årsboosteren, mens underrapportering for øvrige vacciner givet før 5-årsboosteren var lavere. En lignende undersøgelse fra 2013 fandt en underrapportering på 3-4 procentpoint, dog for hele landet. Det betyder, at korrektheden af DDV formentlig er øget. Dette kan bl.a. forklares ved, at Statens Serum Institut siden 2014 har sendt påmindelsesbreve ved manglende vaccination/registrering af vaccination i DDV.
Der er behov for særligt fokus på børn i store familier, børn der bor alene med én af forældrene, eller hvor der ikke er fælles forældremyndighed samt på børn med udenlandske forældre. Opmærksomheden bør rettes mod både at tjekke vaccinationsstatus, give evt. manglende vaccinationer og ikke mindst opdatere manglende oplysninger i DDV. En retvisende overvågning af vaccinationsdækningen nationalt har betydning i forhold til beslutninger om eventuelle nødvendige tiltag for at øge tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet. Det er muligt for både forældre og sundhedspersonale at efterregistrere tidligere givne vacciner, fx vacciner givet i udlandet, i DDV via fmk-online. Hvis vaccinationerne registreres af forældrene, kan vaccinationen godkendes af den praktiserende læge. For yderligere information om DDV henvises til Sundhedsdatastyrelsens ”Spørgsmål og svar om DDV”. Det skal desuden nævnes, at der fra 1. august 2019 iværksættes et nyt påmindelsessystem. Forældre eller værge til børn tilsendes en påmindelse i e-Boks før vaccinationstidspunktet, om at det er tid til at bestille tid hos lægen til børnevaccination. Ofte er det vanskeligt at tolke udenlandske vaccinationskort og tilpasse barnets vaccinationer til det danske børnevaccinationsprogram. Der findes en vejledning i tilpasning til det danske børnevaccinationsprogram på SSI’s hjemmeside. Herudover har sundhedsfaglige mulighed for telefonisk og skriftlig rådgivning fra Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på telefonnummer 3268 3037 mandag-fredag mellem kl. 8.30-11.00, onsdag dog 12.30-15.00, eller på e-mailadressen epiinfo@ssi.dk.
(S. Voss, I.G. Helmuth, P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)