Uge 49 - 2015

Ny HPV-vaccine fra 1. februar 2016
Epidemi med Mycoplasma pneumoniae
Zikavirus i flere lande i Syd-, Mellem- og Nordamerika samt i Kap Verde

Ny HPV-vaccine fra 1. februar 2016

Som følge af det lovpligtige og rutinemæssige udbud for vacciner, skal der fra 1. februar 2016 anvendes en ny HPV-vaccine, Cervarix®, i børnevaccinationsprogrammet. Udbuddet for vacciner anvendes til offentligt finansierede vacciner, som ikke produceres af Statens Serum Institut. Kriterierne, der lægges til grund for vurdering af de modtagne tilbud i forbindelse med udbuddet for HPV-vaccinen, kan læses her.

Vaccinen, Cervarix®, beskytter mod de to høj-patogene HPV-typer (16 og 18), som er ansvarlig for 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Beskyttelsen over for livmoderhalskræft samt bivirkningsprofilen for Cervarix® er sammenlignelig med den hidtil anvendte vaccine, Gardasil®. Til forskel for Gardasil® beskytter Cervarix® ikke mod kondylomer. Cervarix® er godkendt til anvendelse fra 9-års-alderen. Sundhedsstyrelsen anbefaler den givet i børnevaccinationsprogrammet ved 12 år.

Alle piger, som HPV-vaccineres i børnevaccinationsprogrammet fra den 1. februar 2016 eller senere, skal derfor starte vaccination med Cervarix®. For alle piger, der er under 15 år ved 1. vaccination, består vaccinationsprogrammet af to doser, givet med mindst 5 måneders mellemrum. For piger mellem 15 og 17 år, som ikke tidligere er HPV-vaccineret, består vaccinationsprogrammet af tre doser givet dag 0, 30 og 180. De hidtil anvendte afregningskoder skal fortsat anvendes.

Der foreligger ikke data for at kombinere vaccination med forskellige HPV-vacciner, og piger/kvinder, som allerede har modtaget mindst én dosis Gardasil® skal færdiggøre programmet med denne vaccine.

En mere detaljeret information vil blive bragt i et kommende EPI-NYT.
(P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Epidemi med Mycoplasma pneumoniae

I løbet af de seneste tre uger (uge 46, 47 og 48) er der på landsplan hver uge påvist omkring 250 nye Mycoplasma pneumoniae-tilfælde ved PCR. Med en positiv-andel af undersøgte patienter på over 10 % i alle landets fem regioner (over 13 % i gennemsnit), må man nu betragte det som en landsdækkende epidemi. Epidemien ser dog ikke ud til at blive så voldsom som i 2011-12, og forekomsten ser ud til at have toppet. Man kan dog forvente mange nye tilfælde også i de kommende fire til otte uger. De fleste tilfælde ses fortsat blandt børn mellem 7 og 12 år, men der er også relativt mange tilfælde blandt mindre børn, specielt mellem 4 og 6 år. For mere information om Mycoplasma pneumoniae, herunder diagnostik, se EPI-NYT 45/15 og sygdomsleksikon på ssi.dk.
(S. Uldum, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Zikavirus i flere lande i Syd-, Mellem- og Nordamerika samt i Kap Verde

WHO har informeret om et udbrud af zikavirus i Brasilien, som begyndte i Sydamerika i 2014, og som igen var forudgået af et udbrud af samme virus i Fransk Polynesien i 2013-14. Udbruddet kædes nu sammen med en observeret stigning i misdannelser blandt fostre/nyfødte i de to lande.

Historisk og aktuel epidemiologi

Zikavirus tilhører familien af flavivirus og kan smitte mennesker via myg. Zikavirus har været kendt siden 1947, hvorfra det har været årsag til sporadiske infektioner i Afrika og Asien. Zikavirus tilhører gruppen af emerging virus, som potentielt kan spredes til nye områder, hvor Aedes-myggen findes. I 2007 blev virus for første gang påvist uden for Afrika og Asien på øen Yap i den vestlige del af Stillehavet. Virus spredte sig til andre øer og gav i 2013-14 anledning til en epidemi i Fransk Polynesien. Det blev påvist på Påskeøen (Chile) i begyndelsen af 2014 og spredte sig derfra til det sydamerikanske fastland, hvor Brasilien rapporterede de første bekræftede tilfælde i maj 2015. Herefter har zikavirus bredt sig til det meste af landet og nu også til en række andre lande.

Pr. 2. december 2015 var der rapporteret om mange tilfælde af zikavirus-infektioner i Brasilien (18 stater) og Columbia samt en del tilfælde i Kap Verde. På det amerikanske kontinent er også rapporteret om få tilfælde i Surinam, Paraguay og Venezuela og i de nord- og mellemamerikanske stater Mexico, Guatemala og El Salvador. I 2015 er desuden påvist tilfælde på Fiji, Vanuatu, Samoa, Ny Kaledonien og Salomonøerne samt i Indonesien.

Zikavirus overføres via myg (primært Aedes aegypti, men også A. hensilii og A. albopictus) og er som oftest en mild infektion, som hovedsageligt forløber helt uden symptomer. Det anslås, at kun én ud af fire infektioner medfører symptomer. Inkubationstiden er 3-12 dage.

Symptomer

Zikavirus minder om andre patogene vektoroverførte flavivirus som dengue-, vestnil- og japansk encephalitis-virus, men giver kun relativ mild sygdom hos mennesker. Symptomer kan være let feber (normalt under 38,5 grader), forbigående ledsmerter og muligvis hævelse af de mindre led på hænder og fødder, et udslæt, som typisk begynder i ansigtet og breder sig til resten af kroppen, røde øjne eller øjenbetændelse uden pus samt mere uspecifikke symptomer som muskelsmerter, træthed og hovedpine. Sygdommen er kortvarig, fra 2-7 dage.

Tidligere under epidemien har tilfælde af muskellammelse (Guillan-Barré syndrom) været knyttet til infektionen, men en eventuel årsagssammenhæng er endnu ikke fastlagt.

I 2015 har myndighederne i Brasilien observeret en stor stigning i nyfødte med mikrocephali (hovedomfang <5 %-percentilen), primært i de østligste stater, og som falder tidsmæssigt sammen med udbredelsen af zikavirus i landet. En mulig forbindelse mellem zikavirus-infektion hos gravide kvinder og abort/fødsel af børn med mikrocephali er også observeret i Fransk Polynesien, hvor der var en zikavirus-epidemi i perioden september 2013 til marts 2014, og hvor der efterfølgende i 2014 og 2015 er observeret en stigning (12 tilfælde mod normalt 0-2 tilfælde årligt) i antal aborterede fostre/børn født med mikrocephali og andre anatomiske udviklingsdefekter i hjernen/centralnervesystemet, og hvor moderen var gravid i 1. eller 2. trimester under epidemien.

Der er også beskrevet fem tilfælde med manglende synkefunktion hos nyfødte født i samme periode, og hvor de fire undersøgte mødre alle havde antistoffer mod flavivirus, som zikavirus tilhører. Normalt ses denne tilstand sjældent i Fransk Polynesien.

Der er tale om en tidsmæssig sammenhæng, og der er endnu ikke påvist en sikker årsagssammenhæng. Zikavirus er i to tilfælde påvist i amnionvæsken hos gravide, som har haft relevante symptomer, og hvor begge fostre har vist tegn til mikrocephali in utero, hvilket viser, at virus er i stand til at krydse placentabarrieren og er forudsætningen for, at virus kan forårsage infektion hos fosteret.

Diagnostik

Læger bør overveje zikavirus-infektion som differentialdiagnose hos patienter med feber efter ophold i de berørte områder, primært i Sydamerika og Fransk Polynesien. Diagnosen stilles på Statens Serum institut under akut sygdom ved specifik PCR ”Zikavirus RNA” (R2027, Diagnostisk Håndbog) i EDTA-blod. Denne påvisning af virus kan suppleres med serologiske tests for zikavirus IgG- og IgM-antistoffer (R2017) ved akut eller nylig overstået infektion. Der kan optræde antistof-krydsreaktion til andre flavivirus som dengue, mens en titerstigningen er specifik for zikavirus.

Kommentar

Zikavirus kan potentielt spredes til nye områder, hvor Aedes-myggen findes. Der er rapporteret om importerede tilfælde til Europa fra Asien og Fransk Polynesien, men der er ikke set transmission af zikavirus i Europa endnu. Det aktuelle større udbrud i Sydamerika kan betyde flere rejserelaterede tilfælde. Risikoen for at infektionen kan spredes i Europa er tilstede, da vektoren Aedes albopictus er til stede i flere europæiske lande, især omkring Middelhavet. Denne risiko vurderes aktuelt som meget lav af det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol, grundet de klimatiske forhold med lave vintertemperaturer i Europa.

Indtil videre anbefales rejsende til de berørte områder, og særligt gravide, at beskytte sig mod myggestik hele dagen fra solopgang til solnedgang. Aedes-myggene er dagmyg, der er særligt aktive omkring solopgang og solnedgang, men stikker hele dagen. For gravide sker beskyttelse bedst ved at bære langærmet og langbenet beklædning og at begrænse anvendelsen af myggespray til eksponerede hudområder. Tøjet kan med fordel imprægneres med repellent eller insekticid.

Læger bør overveje zikavirus-infektion som differentialdiagnose til blandt andet dengue- og chikungunyafeber hos patienter med feber og nylig rejse til risikoområder.
(P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi, A. Fomsgaard, Virus Forskning og Udviklings laboratoriet (ViFU), Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

2. december 2015