Uge 12 - 2013

Zoonotiske tarminfektioner 2012

Zoonoser er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker. Zoonotiske tarminfektioner opstår efter indtagelse af forurenede fødevarer eller vand, eller kontakt til inficerede dyr eller mennesker. Bakterielle tarmpatogener overvåges via laboratoriemeldesystemet. Verocytotoksin-producerende E. coli (VTEC)-infektioner og tilfælde af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) er endvidere klinisk anmeldelsespligtige på blanket 1515. Det samme er tarminfektioner (uanset ætiologi), hvor der er mistanke til smitte fra en bestemt fødevare eller vandforsyning.

Generel udvikling

Figur 1 viser antallet af registrerede tilfælde med Campylobacter spp, Yersinia enterocolitica, VTEC samt zoonotiske serotyper af Salmonella enterica i perioden fra 1980 til 2012. Den aldersspecifikke incidens fremgår af tabel 1.

Antallet af registrerede salmonellatilfælde lå i 2012 på 1198 (21 pr. 100.000), hvilket var på samme niveau som i 2011, hvor der var 1167 tilfælde. S. Enteritidis og S. Typhimurium var, som i foregående år, de hyppigste serotyper, tabel 2. Antallet af S. Typhimurium-tilfælde lå på 223 tilfælde, hvilket repræsenterede et fald på 18 % i forhold til året før. Til gengæld var der flere tilfælde af den monofasiske variant af S. Typhimurium, i alt 192 tilfælde, 36 % flere end året før. Monofasisk S. Typhimurium omfatter isolater med antigenformel 1,4,[5],12:i:-, dvs. de er identiske med de sædvanlige S. Typhimurium men kan ikke udtrykke anden-fasen af h-antigenet og får derfor en ukomplet antigenformel.

Antallet af tilfælde med S. Enteritidis var fortsat faldende og lå i 2012 på 241 tilfælde, 15 % færre end i 2011. Gruppen af øvrige serotyper, i alt 515 tilfælde, fordelte sig på 113 forskellige serotyper. De 10 hyppigste serotyper fremgår af tabel 2. I alt 13 isolater tilhørte andre underarter end Salmonella enterica spp enterica, og serotypen var ukendt for 27 tilfældes vedkommende.

Der blev i 2012 registreret 3722 tilfælde (66 pr. 100.000) af Campylobacter jejuni/C. coli infektioner, et fald på 9 % i forhold til året før.

Der blev registreret 290 tilfælde (5,2 pr. 100.000) af Yersinia enterocolitica, 29 % flere end i 2011.

Der blev registreret 204 tilfælde (3,6 pr. 100.000) af VTEC, hvilket var 9 % færre end året før. Heraf blev henholdsvis 163 og 193 tilfælde anmeldt gennem det kliniske og det laboratoriebaserede meldesystem. Isolater var til rådighed for 181 VTEC-tilfælde; de to hyppigste serogrupper var O157 og O145, med henholdsvis 39 (22 %) og 19 (10 %) tilfælde. Der blev anmeldt 11 tilfælde med HUS, hvoraf syv kunne konfirmeres som VTEC ved dyrkning og to ved positiv serologi for O157.

For yderligere oplysninger kan man besøge statistik.ssi.dk, der henviser til ”Overvågning i tal og grafer” på SSI's hjemmeside. Her kan data for laboratorieanmeldelse af de bakterielle tarminfektioner ses direkte. Under ”Laboratorieanmeldelser” kan man vælge mellem bakterierne og selv danne opgørelser pr. tid, sted og person.

Infektioner erhvervet i udlandet

I 2012 har SSI indhentet oplysninger om evt. smitte under udlandsrejse, i det omfang disse ikke var omfattet af anmeldelserne. Dette skete via telefoninterview med alle salmonella-patienter samt de af campylobacter-patienterne, der blev indberettet fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger i Odense og Aalborg. Patienterne blev spurgt om dato for sygdomsdebut, og om de i perioden syv dage inden debut havde været i udlandet. Disse interview er endnu ikke fuldstændig tilendebragt, men resultaterne blandt de patienter, hvor rejseinformation nu foreligger, viser, at 38 % af campylobacter-tilfældene blev erhvervet i udlandet, mens det for S. Enteritidis var 70 %, S. Typhimurium 16 %, de monofasiske S. Typhimurium 15 % og for gruppen af øvrige salmonella-serotyper 45 %. For salmonellas vedkommende var de tre lande, hvor flest patienter blev smittede, Thailand, Tyrkiet og Ægypten. For campylobacter var disse hyppigste smittelande Tyrkiet, Thailand og Spanien.

Kommentar

Antallet af salmonella-infektioner lå på samme niveau som sidste år; hvilket svarer til forekomsten før salmonella blev et generelt problem i Danmark i slutningen af 80’erne. En stor del af salmonella-epidemien, som kulminerede i 1997, kan tilskrives S. Enteritidis infektioner erhvervet fra danske æg, og denne serotype har i mange år været den mest almindelige i Danmark. Siden 2008 er det imidlertid S. Typhimurium (inkl. den monofasiske variant), der er den hyppigste serotype blandt de danske patienter, og S. Enteritidis-infektionerne er overvejende erhvervet i udlandet.

Den danske og europæiske indsats mod S. Enteritidis-infektioner må betegnes som en succes for folkesundheden. Samlet er det knap halvdelen af salmonella-tilfældene som erhverves under rejse i udlandet, og der optrådte i 2012 kun få, mindre udbrud med salmonella. I modsætning hertil ligger antallet af campylobacter-infektioner fortsat højt, om end der sås et beskedent fald i incidensen. Omkring en tredjedel af patienterne blev smittet i udlandet, og der optrådte ingen generelle udbrud med campylobacter i 2012.

Antallet af VTEC-infektioner lå på samme niveau som i de foregående år. I efteråret 2012 sås for første gang i Danmark et større fødevarerelateret udbrud med HUS-tilfælde. Det viste sig at være forårsaget af en VTEC-stamme af serotype O157:H7, og det kunne sandsynliggøres, at kilden til udbruddet var forurenet hakket oksekød, EPI-NYT 45/12.

(S. Ethelberg, K. Mølbak, Afdeling for Infektionsepidemiologi, K.E.P. Olsen, F. Scheutz, M. Torpdahl, Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol)

World TB Day

Ekstrapulmonal tuberkulose

Den 24. marts er det World TB Day. Dagen markeres hvert år af ECDC og WHO, og datoen er valgt, fordi Robert Koch bekendtgjorde opdagelsen den sygdomsfremkaldende bakterie Mycobacterium tuberculosis den 24. marts 1888. I år er fokus på ekstrapulmonal tuberkulose (TB), dvs. TB udenfor lungerne, og de diagnostiske- og behandlingsmæssige udfordringer, som knytter sig dertil.

I 2011 blev globalt rapporteret om 6,2 mill. tilfælde af TB, heraf var ca. 800.000 ekstrapulmonale. Ekstrapulmonal TB er sjældent smitsom, men bidrager betydeligt til den samlede sygelighed pga. de potentielle komplikationer og sekvelae som følger af den ekstrapulmonale lokalisation.

I Danmark blev i 2011 anmeldt 380 tilfælde af TB, heraf var 84 (22 %) lokaliseret ekstrapulmonalt, med evt. samtidig lunge-TB (syv tilfælde), EPI-NYT 50/12. Den hyppigste ekstrapulmonale manifestation i Danmark er TB i lymfeknuder. I 2011 blev anmeldt 46 tilfælde med TB i lymfeknuder, svarende til godt halvdelen af alle ekstrapulmonale tilfælde.

Smitteopsporing, miljøundersøgelse & screening

I forhold til bekæmpelse og kontrol af TB er grundig smitteopsporing og miljøundersøgelse en hjørnesten: Hvem har smittet den aktuelle patient, og hvem andre har smittekilden og den aktuelle patient evt. bragt smitten videre til? Principperne for smitteopsporing er beskrevet i Det Nationale Tuberkuloseprogram fra 2010. Programmet er aktuelt under opdatering. Samtidig har Sundhedsstyrelsen taget initiativ til en større revision af Vejledning om forholdsregler ved optræden af tuberkulose af 28. november 1996. Begge publikationer forventes klar i efteråret 2013.

Som supplement til smitteopsporing og miljøundersøgelser har Lungemedicinsk Klinik på Gentofte Hospital, som et pilotprojekt, indsamlet ekspektorater blandt udsatte befolkningsgrupper i København, hvor TB er hyppigt forekommende.

Første indsamling blev foretaget i september 2012, og der blev indsamlet ét ekspektorat pr. person. Ud af 335 indsamlede ekspektorater viste 11 personer sig at have TB (10 personer med dyrkningspositiv TB og én person med mikroskopi-positiv TB) svarende til ca. 3 % af alle undersøgte. Blandt disse var syv grønlændere, to svenskere og to danskere.

Anden indsamling blev foretaget i januar 2013. Ud af 240 indsamlede prøver er der foreløbigt fundet seks dyrkningspositive prøver, alle hos grønlændere.

Det er planen, at denne screeningsmetode skal gentages hver 3.-4. måned i den kommende tid. Næste indsamling vil blive foretaget i maj 2013.

Kommentar

De første to pilotprojekter tyder på, at dyrkning af ekspektorater indsamlet i risikomiljøer kan være en effektiv måde at finde TB i udsatte befolkningsgrupper på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet (mikroskopi-negative). Dog viser tidligere erfaringer fra Gentofte Hospital, at det er vigtigt, at en erfaren person, fx en sygeplejerske, superviserer prøvetagningen, så der produceres et godt ekspektorat og ikke kun ”mundvand”. Samtidig med ekspektorat-undersøgelserne har Region Hovedstaden indkøbt en bus, som indrettes med røntgenudstyr, og som fremover skal anvendes til at optimere screeningen for aktiv TB i risikomiljøer, EPI-NYT 51a/12.
(P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi, T. Lillebæk, Nationalt Referencelaboratorium for TB & Mykobakterier, N.W. Olsen, Lungemedicinsk klinik, Gentofte Hospital) 

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

20. marts 2013