TBE (Tick Borne Encephalitis)

TBE, også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse, skyldes en virus fra familien af flavivirus. TBE-virus overføres til mennesker via bid fra skovflåter. Læs mere og find spørgsmål og svar om TBE her.

TBE-virus forekommer udbredt i Skandinavien, Baltikum, Rusland og Sibirien, på Balkan, i visse dele af Tyskland og Østrig.

Kort over forekomsten af sygdom på subnationalt niveau, for de lande hvor disse data er tilgængelige.

I Danmark har de fleste tilfælde været forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-virus og sygdommen har forekommet i over 50 år, men siden 2018 er der også forekommet tilfælde uden for Bornholm, især i Tisvilde Hegn og enkelte andre steder i Nordsjælland, se information længere nede på siden.

 

Spørgsmål og svar

Hvad er TBE-virus
TBE (Tick-borne encephalitis, centraleuropæisk hjernebetændelse) er en virussygdom, der overføres til mennesker med flåter. TBE er en meget sjælden sygdom i Danmark med sædvanligvis 2 til 4 tilfælde om året. Det er et virus, som kan give infektion i hjernen, hjernens hinder og nerverødder.

Hvordan bliver man smittet?
Den hyppigste smitte skyldes bid af flåter. Flåter med TBE-virus findes i små, afgrænsede områder som eksempelvis en eng eller lysning, mens flåter med borrelia kan findes i en hel skov.

I modsætning til borrelia, hvor smitten først overføres efter ca. ét døgn, så kan smitte med TBE-virus ske inden for få minutter efter, at flåten har bidt en.

Flåterne findes især fra maj til oktober med højsæson for at blive smittet fra juli til september.

Hvad er symptomerne på TBE?
TBE har normalt et tofaset sygdomsforløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage (efter et flåtbid) optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Herefter vil ca. 2/3 af alle blive raske igen, mens cirka 1/3 vil udvikle tegn på hjernehinde- og/eller hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse med involvering af nerverødderne. Dette sker efter et symptomfrit interval på få dage til tre uger. Infektionen forløber dog oftest helt ubemærket, eller den kan debutere med symptomer fra centralnervesystemet.

Hvor stor er risikoen for at få TBE-virus af en flåt?
Der er en lille risiko. Størst risiko for smitte har jægere og andre, der opholder sig meget i naturen uden for stier i krat og vegetation i de bestemte områder, hvor TBE findes.

Hvor farligt er det at få TBE-virus?
For de få, som udvikler hjernebetændelse, kan omkring 1/3 af patienterne udvikle årelange eller varige neurologiske skader i form af lammelser, høretab, tremor og/eller kognitiv dysfunktion som indlæringsvanskeligheder og paranoide vrangforestillinger.

Findes der en behandling mod TBE-virus?
Der findes ingen behandling mod TBE-virusinfektion.

Hvilke områder har flåter med TBE-virus?
De seneste år ser det geografiske område med flåter med TBE-virus ud til at have udvidet sig.
I 2019 påviste SSI og DTU et nyt TBE-virus i skovflåterne omkring en naturlegeplads i Tisvilde Hegn, efter at fire personer fik TBE i Tisvilde Hegn og Vinderød Skov, heraf to på Naturlegepladsen.

I 2020 blev i alt fem patienter smittet med TBE-virus i Danmark. Tre i Tisvilde Hegn, ét på Lolland Falster og ét på Bornholm. Yderligere en person blev smittet i Sverige.

I 2021 blev der påvist syv TBE-tilfælde i Danmark, og alle på nær én formodes at være smittet forskellige steder i Nordsjælland, den sidste var formodet smittet på Bornholm. Yderligere fire blev smittet i hhv. Sverige, Tyskland og Polen.

I 2022 blev der diagnosticeret 14 TBE-tilfælde, hvoraf de fem er smittede i Danmark. De dansk-smittede tilfælde var, på nær ét tilfælde (smittet på Bornholm), alle smittet i Nordsjælland nemlig to tilfælde omkring Asserbo plantage, ét i Hareskoven og ét tilfælde, der formodes smittet ved Arboretet i Hørsholm.

Den foreløbige opgørelse for smittede i 2023, finder du i vores sygdomsovervågning under TBE - opgørelse over sygdomsforekomst 202-2023.  

Skal jeg være bekymret for den stigning, der er af flåter med TBE-virus?
Det korte svar er nej. Der er tale om få tilfælde, og man skal være svært uheldig for at blive smittet med TBE-virus.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er blevet bidt af en flåt?
Flåten skal bare af med det samme med en negl eller andet. De må ikke få lov at sætte sig, da TBE-virus sidder ude i spytkirtlerne. Det vil sige, at den sætter tænderne i en og sprøjter spyt ind, lige så snart den sætter sig, og overførslen af TBE-virus begynder.

Hvordan undgår jeg bedst at blive smittet af en flåt?
Man kan beskytte sig mod TBE-virus ved enten at forsøge at undgå flåtbid, hurtigt at fjerne flåter og/eller lade sig vaccinere, hvis man færdes jævnligt i skov og krat uden for stier i områder, hvor TBE forekommer.

Med tegn til øget spredning af TBE-virus i Danmark, i særdeleshed i områder i Nordsjælland, er det vigtigt at oplyse om forebyggende tiltag og eventuel vaccination af risikogrupper. Det er dog vigtigt at vide, at vaccination ikke giver 100 % beskyttelse.

Kan man blive testet for, om man er blevet smittet med TBE?
Man kan ikke blive testet for TBE, blot fordi man har haft en flåt på sig, men i øvrigt ikke har nogen symptomer. I Danmark er det kun ved fx indlæggelse eller ved alvorlige symptomer, der testes for TBE.

Hvem bør blive testet?
Indlagte eller dem med alvorlige symptomer.

Hvem anbefaler Statens Serum Institut vaccineres mod TBE-virus?
Færdes man jævnligt i et kendt risikoområde uden for stier i vegetation, hvor rådyr, og dermed koncentrationen af flåter med potentiel TBE-smitte er høj, kan man overveje at lade sig vaccinere. Det kan fx være jægere, campere, svampesamlere, orienteringsløbere og skovarbejdere.

SSI vurderer fortsat, at de primære risikoområder i Danmark er på Bornholm og Tisvilde Hegn og omegn.

SSI følger udviklingen i de mulige nye mikrofoci andre steder i Nordsjælland tæt og vil løbende melde evt. udvidede vaccinationsanbefalinger ud.

Det er dog vigtigt at vide, at vaccination heller ikke giver 100 % beskyttelse.

Hvordan får man en vaccine?
Hvis man mener, at man kunne være i særlig risiko for at blive smittet med TBE, kan man tale med sin læge eller en vaccinationsklinik om evt. vaccination.

Er der vacciner nok?
Statens Serum Institut (SSI) oplever lige nu en utrolig stor efterspørgsel efter vacciner mod TBE-virus. Derfor opfordres det til, at det kun er personer, der jævnligt færdes uden for stier i kendte risikoområder, der bliver vaccineret. 

Hvordan vaccinerer man færdig hvis man ikke kan få den vaccine man er startet med?
I de tilfælde, hvor den vaccine man er begyndt med (enten Encepur eller Ticovac ) ikke kan skaffes inden for en rimelig periode under hensyn til det normale vaccinationsprogram, dvs. svarende til 3 måneder mellem 1. og 2. dosis og 12 måneder mellem 2. og 3. dosis for begge vacciner, og for både børne- og voksendosis, kan man i denne mangelsituation færdiggøre vaccinationsserien med den anden TBE-vaccine, der er til rådighed. Man skal dog tilstræbe at give de to første doser med samme produkt.

Denne vejledning om at et vaccinationsprogram (både grundvaccination og boostervaccination) der er startet med en af vaccinerne og er færdiggjort med den anden vaccine gælder for begge vaccineprodukter under hensyntagen til de forskellige aldersgrænser for anvendelse af børnedoseringen. Dog gælder det ikke for Encepur ekspresprogram,  hvor der skal anvendes Encepur ved alle 4 vaccinationer.

Ovenstående anbefaling om krydsvaccination er en dansk anbefaling ud over hvad der nævnes i SPC. Samme anbefaling anvendes i andre europæiske lande i perioder med mangel på TBE-vacciner.

 

TBE forekommer i såkaldte mikrofoci, som er små afgrænsede områder, fx en eng eller lysning ved et vandløb hvor dyr drikker. Dette i modsætning til Borrelia, som kan findes i flåter i en hel skov.

Selvom TBE-virus kun er påvist i flåter ved to foci omkring Tisvilde naturlegeplads, EPI-NYT 25/2020, tyder de nyeste rapporterede TBE-tilfælde på, at virus fra 2020 til 2022 kan være blevet spredt til flere forskellige lokaliteter i Nordsjælland, men det skal understreges, at antallet der findes smittede fortsat er meget lavt. En udbredt hjorteforekomst og varmere temperaturer kan medvirke til en evt. spredning. Der er også set stigning i det nærliggende Skåne med 20 tilfælde i 2021 og 12 tilfælde i 2022. I Sverige, hvor sygdommen er mere udbredt diskuteres bl.a. ændringer i klima og social adfærd blandt mennesker med mere færden i skov og krat, samt stigning i bestanden af gnavere og rådyr som nogle af årsagerne. I Sverige er der i 2022 i alt anmeldt 465 tilfælde, hvilket giver en incidens på 4,62 pr. 100.000 indbyggere.

Der bliver registreret få tilfælde af TBE om året på Bornholm. I blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har man påvist antistoffer mod TBE-virus hos 20 % (EPI-NYT 17/2001). Tilstedeværelsen af antistoffer viser, at disse skovarbejdere på et eller andet tidspunkt har været smittet, men mange af dem har ingen erindring om at have været syge.

I 2020 blev påvist i alt fem TBE-tilfælde med formodet smitte i Danmark: tre i Tisvilde Hegn, ét på Lolland-Falster og ét på Bornholm, se EPI-NYT 34-35/2020 hvor de fire af tilfældene er beskrevet i detaljer.

I 2021 blev syv TBE-tilfælde smittet i Danmark, og alle på nær én formodes at være smittet forskellige steder i Nordsjælland.

I 2022 blev der diagnosticeret 14 TBE-tilfælde, hvoraf de fem var smittet i Danmark, heraf fire i Nordsjælland og ét på Bornholm. Alle er undersøgt med serologi og/eller PCR. I et enkelt tilfælde er det lykkedes at finde TBE-virus ved PCR-undersøgelse af blodet. Dette ses sjældent, da virus kun er til stede i blodet i to-ti dage, som oftest er i fasen med feber og influenzalignende symptomer, før man udvikler symptomer fra centralnervesystemet. For yderligere information, se EPI-NYT 23/2023.

Flåterne findes især fra maj til oktober med højsæson for at blive smittet fra juli til september.

Synonymer: Centraleuropæisk hjernebetændelse, Früh-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME), Østeuropæisk hjernebetændelse.

Symptomer

Er man blevet smittet forløber infektionen asymptomatisk hos ca. 75%. Hos de resterende 25% som udvikler symptomer, vil sygdommen oftest manifestere sig i to faser. Efter en inkubationsperiode på 7-14 dage efter flåtbiddet indtræffer første fase med 2-7 dages ukarakteristiske, influenzalignende symptomer såsom feber, muskelømhed, træthed og hovedpine. Mellem en og to tredjedele vil, efter en symptomfri periode på mellem få dage og op til 3 uger, udvikle infektion i centralnervesystemet (hjernebetændelsen), med symptomer som ny feber, hovedpine, kramper, ensidige pareser, bevidsthedspåvirkning og personlighedsændringer.

Der findes ingen behandling mod TBE-virusinfektion. Omkring 1/3 af patienterne med CNS-symptomer kan udvikle årelange eller varige neurologiske skader i form af lammelser, høretab, tremor og/eller kognitiv dysfunktion som indlæringsvanskeligheder og paranoide vrangforestillinger.

Årsag

TBE skyldes en virus, der tilhører familien af flavivirus.

Smitteveje

TBE-virus overføres gennem bid fra skovflåter, som findes i skove og græsklædte vegetationer. Det forekommer i flerårige mikrofoci (små afgrænsede områder på størrelse med blot en busk eller en håndboldbane). Årsagen til den meget varierende og uens forekomst begrænset til mikrofoci er ikke klart belyst. Der kan derfor være stor forskel på risiko i forskellige områder inden for samme land.

TBE-virus kan også smitte via inficeret upasteuriseret gedemælk og -ost.

Virus findes hos rådyr og mus samt husdyr, fx katte, og kan overføres til skovflåter, når disse bider og suger dyrenes blod. Dernæst kan flåten ved et nyt bid overføre virus til mennesker. Smitte fra menneske til menneske sker ikke. TBE-virus overførslen ved flåtbid starter inden for få minutter fra flåtens spytkirtler og varer i timer, hvorfor flåten bør fjernes så hurtigt som muligt, straks den opdages.

Størst risiko for smitte har jægere og andre, der opholder sig meget i naturen i de bestemte områder, hvor TBE findes.

Forebyggelse

TBE kan forebygges ved vaccination af børn og voksne. Risikoen for at få symptomgivende CNS-infektionen stiger med alderen. Dette gælder særligt mænd over 50 år. Færdes man derfor jævnligt i et kendt risikoområde uden for stier i vegetation, hvor rådyr, og dermed koncentrationen af flåter med potentiel TBEV-smitte er høj, kan man overveje at lade sig vaccinere. Det kan fx være jægere, campere, svampesamlere, orienteringsløbere, skovarbejdere og sommerhusejere. Uden for Danmark er TBE-risikoområderne typisk Skandinavien med de Baltiske lande, og især de centrale dele af Europa, som Polen, Tyskland og Østrig. Se yderligere information.

Risikoen for flåtbid ved ture i skov og krat kan mindskes ved at bære støvler og lange bukser og ved brug af visse myggespraymidler, som har afskrækkende effekt på flåter (fx Autan, der indeholder Icaridin).

Endvidere bør man hyppigt se huden efter for flåter og børste disse af eller hurtigt fjerne dem med en pincet, flåtfjerner eller bare neglene fra én selv, børn og hunde. Hvis flåten har sat sig fast, fjernes den bedst ved at tage fat i flåten så tæt på huden som muligt, ved hovedet. Træk langsomt opad og pas på ikke at klemme eller knuse flåten imens. Hvis der bliver en smule af flåten siddende i huden, gør det ikke noget. Det vil blive afstødt i løbet af få dage. Hos børn er det vigtigt at se godt efter i hårbunden, hårgrænsen og bag ørene.

TBE-virus overføres på minutter, mens borreliabakterien overføres langsommere (over timer), så hurtig fjernelse af flåter er vigtig.

Behandling

Der findes ingen specifikke antivirale stoffer til behandling af infektionen. Dødeligheden er 1-2 %.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Prøve fra spinalvæske og blod sendes til et laboratorium til analyse (måling af TBE IgM-antistoffer og påvisning af TBE-virus). Da serum IgG-antistoffer mod andre flavivirus, fx efter vaccination mod gul feber, japansk hjernebetændelse eller tidligere infektion med Dengue, kan krydsreagere delvist, undersøges der også for anti-TBEV IgG-titerstigninger i to på hinanden følgende serumprøver samt evt. IgM anti-TBEV i spinalvæske. Specifikke antistoffer kan også konfirmeres ved virusneutralisationstest (efter aftale).

Meldepligt

TBE-hjernebetændelse har været en del af den europæiske overvågning siden 2012. I Danmark arbejdes der på at leve op til denne indberetningspligt.

Forskning

I Danmark søger flere projekter at undersøge for forekomsten af TBE i Danmark. På Statens Serum Institut har man bestemte genetiske koder for Danske TBE-isolater og samarbejder med europæiske partnere om forbedret diagnostik og overvågning af TBE.

Læs mere i Ugeskrift for Læger

Tick-borne infections in Denmark.
Clinical manifestations, diagnosis and treatment of Lyme borreliosis.

Diagnostiske undersøgelser

Tick-borne encephalitisvirus (RNA) (R-nr. 679)
Tick-borne encephalitisvirus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 227)