Human Papillomavirus (HPV) infektion
Der er over 100 forskellige typer human papillomavirus (HPV), som kan give infektion i hud og slimhinder. Nogle typer er årsag til godartede sygdomme som hudvorter og kønsvorter, mens andre typer er årsag til kræft. Den hyppigste kræftform forårsaget af HPV er livmoderhalskræft.
Human Papillomavirus (HPV) er en meget udbredt virus, som de fleste bliver smittet med i løbet af livet. De fleste infektioner går over af sig selv, men nogle kan udvikle sig til kræft.
Der findes over 100 forskellige typer af HPV. Virussen kan give infektion i både huden og slimhinderne. Nogle typer HPV kan give godartede sygdomme som fx hudvorter eller kønsvorter, mens andre typer kan føre til kræft. Den mest almindelige kræftform, som HPV kan forårsage, er livmoderhalskræft. HPV-infektioner kan også give en række andre mere sjældne kræftformer fx analkræft, kræft i skeden, peniskræft og nogle kræfttyper i hoved-hals området.
HPV kan smitte seksuelt og give infektioner i slimhinderne, som er meget almindelige, fx i form af kønsvorter. Næsten alle seksuelt aktive mænd og kvinder bliver smittet med HPV én eller flere gange i livet. Hos langt de fleste går infektionen over af sig selv, men nogle få vil opleve, at infektionen bliver langvarig eller kronisk. Det er især de langvarige infektioner, som kan føre til celleforandringer eller kræft, hvis man er smittet med en HPV-risikotype.
HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009 for piger og for drenge i 2019, og efter dette er der set et markant fald i tilfælde af celleforandringer, kønsvorter og andre sygdomme forårsaget af HPV. Men det er også vist, at vaccinerede har en markant lavere risiko for at få livmoderhalskræft.
Der findes flere forskellige vacciner mod HPV, og fælles for dem alle er, at de beskytter mod HPV-type 16 og 18. HPV-type 16 og 18 er de to risikotyper, som er skyld i 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
Den HPV-vaccine, som anvendes i børnevaccinationsprogrammet i Danmark, beskytter mod syv forskellige kræftrelaterede typer af HPV (16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58). Disse typer er tilsammen ansvarlig for op mod 90 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Desuden beskytter vaccinen mod HPV-type 6 og 11, som er skyld i 90 % af alle tilfælde af synlige kønsvorter (kondylomer) - en godartet, men meget generende og smitsom tilstand.
Symptomer
Nogle HPV-infektioner kan være uden symptomer, mens andre viser sig som fx synlige vorter på hud eller som kønsvorter på slimhinderne.
Ud over kønsvorter kan nogle HPV-typer forårsage irritation og ubehag i slimhinderne, kroniske rifter i de udvendige kvindelige kønsorganer samt føre til udvikling af livmoderhalskræft (cervixcancer) og andre kræftformer (fx vulvakræft).
Årsag
HPV-infektion forårsages af smitte med HPV. Det findes over 100 forskellige HPV-typer, hvor nogle typer forårsager hudinfektioner (fx hudvorter), andre typer forårsager infektioner på slimhinderne, (fx kønsvorter og kroniske revner). Blandt disse mange undertyper er der nogle typer, som – hvis infektionen bliver kronisk – kan udvikle sig til kræft. Risikoen varierer afhængigt af typen af HPV.
Den hyppigste kræftform forårsaget af HPV er livmoderhalskræft. HPV-infektioner er dog også ansvarlige for en række andre mere sjældne kræftformer, herunder analkræft, kræft i skeden og de udvendige kvindelige kønsorganer, peniskræft og visse typer kræft i hoved-hals-regionen, fx kræft i mandlerne og tungeroden.
Smitteveje
HPV smitter både ved direkte og indirekte kontakt.
Slimhindetyperne af HPV er seksuelt overført og smitter fx ved samleje. Selvom brugen af kondom kan nedsætte risikoen for at blive smittet med HPV, giver det ikke fuld beskyttelse.
Forebyggelse
I børnevaccinationsprogrammet tilbydes 12-årige gratis vaccination mod HPV. Vaccinen beskytter mod HPV-typerne 6, 11, 16, 18, 31, 33, 45, 52, 58. Vaccinen beskytter mod de kræftfremkaldende HPV-typer, som er skyld i 90 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft, og mod HPV-typerne 6 og 11, som ikke er årsag til kræft, men er skyld i 90 % af alle synlige kønsvorter.
Da HPV-vaccination ikke yder 100 % beskyttelse mod livmoderhalskræft, bl.a. fordi vaccinen ikke indeholder alle højrisiko HPV-typer, er det vigtigt, at man som kvinde følger det almindelige screeningsprogram, uanset om man er vaccineret eller ej. I screeningsprogrammet undersøger man for celleforandringer, der i nogle tilfælde kan udvikle sig til kræft. Mulige celleforandringer fundet ved undersøgelsen skal følges op af en særlig gynækologisk undersøgelse, hvor man tager en biopsi for at be- eller afkræfte en mistanke om reelle celleforandringer.
Vaccinerne virker kun som forebyggelse, og kan ikke anvendes til behandling af livmoderhalskræft eller af kønsvorter.
Behandling
Hvis der påvises en potentielt kræftfremkaldende undertype af HPV i en podning fra livmoderhalsen hos en person under 30 år, bør undersøgelsen gentages efter et halvt til et helt år for at konstatere, om der er tale om en forbigående eller en kronisk persisterende infektion med den pågældende risikotype. Såfremt der hos personer over 30 år påvises kræftfremkaldende HPV-typer i en podning, vil der oftest være tale om en kronisk infektion, som med tiden kan udvikles til kræftformer. For at finde ud af, om der er forstadier til livmoderhalskræft eller kræft, foretages en biopsi i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, som bagefter undersøges i mikroskop.
Der er påvist årligt omkring 15.000 tilfælde af celleforandringer, og ikke alle udvikler sig til kræft.
Påvises der HPV-typer i området ved kønsorganerne, fx ved kroniske rifter eller flade kondylomer, bør kvinden også undersøges for HPV i livmoderhalsen for ikke at overse en kronisk infektion med en kræftfremkaldende HPV-type.
Der er ingen specifik behandling af selve HPV-infektionen. Udvendige tilstande kan evt. behandles med imiquimid creme, som stimulerer og hjælper immunsystemet til at bekæmpe virus. Synlige vorter på hud eller slimhinder kan behandles/fjernes med fx pensling, skæring, frysning eller ætsning. Lokaliseret livmoderhalskræft eller forstadier til livmoderhalskræft kan behandles med kegleoperation af livmoderhalsen eller anden kirurgisk behandling.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Man undersøger for celleforandringer med smear til patologisk undersøgelse. Hvis man her får mistanke om celleforandringer, kan man supplere med HPV-undersøgelse (fx ved "atypiske celler"). Selve diagnosen kræft stilles på baggrund af vævsbiopsier, som tages hos gynækolog ved gynækologisk undersøgelse med kolposkopi. Vævsbiopsierne undersøges af patologisk afdeling.
Man undersøger for HPV-infektion med genteknologiske tests som fx PCR og microarray.
Påvisning og typebestemmelse af HPV i en podning eller biopsi ved hjælp af fx microarray-analyse giver samtidig typning af alle HPV-typer der er i en prøve, og alle andre virus i prøven identificeres samtidig. Der anvendes typisk en podning eller biopsitagning af et HPV-suspekt område på hud eller slimhinder.
SSI foretager diagnostik af HPV og alle andre virus i podninger og biopsier fra hud eller slimhinder, fx fra suspekte hudelementer omkring anus. Rutineanalyse af cervix screeningsmateriale for kun almindelige HPV-slimhindetyper udføres på Hvidovre Hospital.