Trikinose
Infektion med trikiner, dvs. orme af slægten Trichinella er meget sjælden i Danmark og opstår som følge af indtagelse af fødevarer fra andre lande end Danmark.
Man bliver smittet ved at indtage råt eller delvist råt inficeret kød af fx svin, vildsvin og andre kødædende dyr.
I Danmark og Vesteuropa (bortset fra Finland og Spanien) har kødkontrol stort set elimineret forekomsten af trikiner. Men uden for Vesteuropa findes parasitten stadig, og det anslås at op mod 11 millioner mennesker kan være inficeret globalt.
I Danmark ses sygdommen hos især indvandrere, sandsynligvis på grund af indtagelse af inficeret kød fra udlandet. Eksempelvis var der i 2004 et udbrud af trikinose hos syv patienter, der havde spist en pølse hjembragt fra Rumænien. Og i 2007 blev en dansk kvinde smittet via en polsk tepølse. Det viste sig senere, at hun var en del af et større udbrud, hvor mere end 200 mennesker i Polen blev smittet.
I Grønland har der i første halvdel af 1900-tallet været større epidemier af trikinose. I dag ses stadig enkelte udbrud.
Trikinose forebygges primært ved grundig gennemstegning eller -kogning af kød fra kødædende dyr.
Symptomer
Symptomerne i starten af sygdommen er almen utilpashed og mave-/tarm-symptomer forårsaget af de voksne orme. Efter få uger, når larverne er migreret til muskulaturen, opstår hævelse omkring øjnene, feber, muskelsmerter, eventuelt udslæt og i nogle tilfælde også små hudblødninger.
Nogle infektioner med trikiner forløber uden symptomer. Den kroniske sygdom præges af træthed, muskelsmerter og svedtendens.
Jo mere udbredt cysterne er i musklerne, desto flere symptomer kan der forventes hos patienten.
Årsag
Trikinose skyldes infektion med cyster af rundormen Trichinella spiralis og andre Trichinella-arter fra råt eller delvist råt kød fra kødædende dyr.
Efter indtagelse af inficeret kød frigøres larver fra kødet, og larverne modnes til voksne orme (1-2 mm lange) i tyndtarmen. De voksne orme giver ophav til larver, der gennembryder tarmvæggen og spredes med kredsløbet til muskelvæv. I muskelvævet indlejres larverne i cyster, som kan smitte til nye værter.
Smitteveje
Smitte kan ske ved indtagelse af råt eller delvist råt, inficeret kød fra kødædende dyr. Parasitten smitter ikke mellem mennesker.
Forebyggelse
Den vigtigste forebyggelse er effektiv kødkontrol. Man skal undgå at spise ikke gennemstegt svine- og især vildsvinekød. I lande med usikker kødkontrol må alt kød betragtes som potentielt smittefarligt i rå tilstand.
Behandling
Hvis diagnosen stilles i det tidlige stadie, dvs. inden larverne når at lejre sig i cyster i musklerne, er behandling med albendazol sandsynligvis virksom. Der bør samtidig behandles med et steroidpræparat, idet der kan udløses en voldsom allergisk reaktion, når larverne går i forfald.
Albendazol er ikke registreret i Danmark, og behandlingen vil altid være en infektionsmedicinsk specialistopgave. Symptomerne aftager oftest gradvist, men kan vare i mange år.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Meldepligt
Modsat mange af vore nabolande, er der ikke nogen skriftlig anmeldepligt vedrørende humane tilfælde af trikinose i Danmark.
Referencer
A case of trichinellosis in Denmark, imported from Poland, June 2007, Stensvold CR, Nielsen HV, Mølbak K. Euro Surveill. 2007 Aug 9;12(8):E070809.3.
Epidemiology, diagnosis, treatment, and control of trichinellosis, Gottstein B, Pozio E, Nöckler K. Clin Microbiol Rev. 2009 Jan;22(1):127-45.
Diagnostik
Undersøgelse for trikinose beror almindeligvis på påvisning af antistoffer mod Trichinella i blodet. PCR på DNA udvundet fra muskelvæv er i visse tilfælde en mulighed.