PDF-ikonPrintikon

Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA)

MRSA er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner.

Grafik der viser at MRSA er en blandt mange stafylokokker

MRSA består af mange forskellige undertyper, som alle er resistente over for de antibiotika, der normalt anvendes mod stafylokokinfektioner. Husdyr-MRSA er én af disse undertyper.

De fleste, der smittes med MRSA vil være raske smittebærere. Det betyder, at de har bakterien på sig, typisk i næsen og på huden, men mærker ikke noget til den, og har ikke tegn på infektioner.

Når der opstår infektioner med MRSA, vil de typisk vise sig som infektioner i huden, fx børnesår og bylder. MRSA infektioner kan pga. bakteriernes resistens behandles med specialantibiotika.

MRSA var tidligere næsten udelukkende et problem på hospitaler, men de sidste 15 år har sygdomsmønstret ændret sig og i dag er der meget få tilfælde som følge af smitte på hospitaler, men stadigt flere som findes positive uden at have særlige risikofaktorer (samfundserhvervet MRSA). I starten af 2000 tallet opstod desuden en ny type MRSA, som primært findes hos husdyr (først og fremmest svin), hvorfra de kan spredes til mennesker = husdyr- eller svine-MRSA.

Husdyr-MRSA udgør et særligt og tiltagende problem, fordi den i stigende grad forekommer i de danske svinebesætninger, hvor især de, der arbejder i stalden, bliver smittet. Statens Serum Institut har en særlig rådgivningstjeneste om MRSA CC398 (link til nye sider).

MRSA er et stigende problem både i Danmark og udlandet. I perioden 2007-2014 er antallet af personer smittet med alle typer MRSA steget fra 662 i 2007 til 2964 i 2014. For MRSA CC398 har stigningen været fra 14 personer i 2007 til 1224 i 2014. Disse tal indeholder også de personer, som bærer bakterien uden at være syg (rask smittebærer).

Læs mere om MRSA og husdyr-MRSA under ”Viden og råd om MRSA”.

Se overvågningsdata for MRSA i Danmark. 

Symptomer Ikon symptomer

De fleste MRSA infektioner viser sig som infektioner i huden, fx børnesår og bylder. MRSA giver sjældent alvorlig sygdom hos i øvrigt raske personer. En stor del af befolkningen har stafylokokker som en del af den naturlige bakterieflora.

Hos personer med andre alvorlige sygdomme og/eller svækket immunforsvar er der en øget risiko for alvorlig sygdom, herunder blodforgiftning.

Har man sår, der ikke vil hele, eller sår der fortsætter med at være betændte trods almindelig behandling (vask med vand og sæbe og evt. plaster), bør man altid søge læge. Arbejder man med svin, eller bor man sammen med en der gør, skal man oplyse det til lægen. Det sikrer, at lægen kan give den mest effektive behandling.

Årsag

MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokok-bakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. MRSA er en fællesbetegnelse for flere MRSA-typer, der alle er resistente for en eller flere antibiotika.

Staphylococcus Aureus (S. aureus), og hermed også varianten MRSA, er en naturlig del af menneskers bakterieflora.  Almindelige S. aureus bæres , typisk i næsen og på huden, af op til halvdelen af befolkningen i perioder eller permanent, mens MRSA i Danmark kun findes hos 0,1-0,3 % af befolkningen (dog betydeligt højere hos risikogrupper).

Størsteparten af de som bærer MRSA-bakterier er ikke syge. Bakterierne lever typisk på huden og i næsen, hvor de ikke kan mærkes, men hvis MRSA bakterier kommer i kontakt med væv, fx i et sår, fx fra fingrene til en rift eller et sår, er der risiko for, at der udvikles infektion. Ved operation er der ligeledes risiko for, at bakterien kommer ind i operationssåret og giver infektion.

Smitteveje Ikon smitteveje

MRSA smitter først og fremmest ved kontakt med mennesker eller dyr, der bærer MRSA. MRSA kan også smitte ved at man rører ved overflader fx dørhåndtag, tøj, håndklæder, mobiltelefoner, tastaturer mm., som en person med MRSA har været i berøring med, denne smittevej er dog ikke nær så hyppig som direkte tæt kontakt.

Selvom man udsættes for MRSA, er det imidlertid langt fra hver gang, at man bliver bærer af bakterien. I praksis sker smitte oftest først ved gentagen, tæt social kontakt – som fx når man bor sammen med en person, der er MRSA positiv.

Samfundserhvervet MRSA stammer i høj grad fra kontakt til mennesker i udlandet – hvor MRSA forekomsten generelt er meget højere end i Danmark og de andre Nordiske lande.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Forebyggelse af smitte med MRSA på hospitalerne
I Danmark gøres der store bestræbelser for at holde MRSA infektioner på hospitaler på et meget lavt niveau. Disse forholdsregler er beskrevet i detaljer i Sundhedsstyrelsens Vejledning om MRSA fra 2012.

Tiltagene indebærer, at personer med øget risiko for at bære MRSA bliver undersøgt ved en evt. indlæggelse. MRSA smittede kommer på enestue og personalet anvender handsker og overtrækskitler for at forhindre, at de bærer bakterien videre til andre patienter.

For at mindske at antallet af bærere af samfundserhvervet MRSA, herunder mindske antallet af gange at MRSA bæres ind på sygehuse, opfordres alle med MRSA (og deres husstand) til at blive behandlet for MRSA bærertilstand – også selvom man ikke er syg.

Forebyggelse af smitte med MRSA C98 (husdyr-MRSA)
For MRSA 398 gælder det især om at forhindre at personer bringer smitte fra svinene ud for staldene. Personer der arbejder med svin skal derfor følge en række regler for god hygiejne bl.a. i forbindelse med at de bevæger sig ud og ind af staldene. Dertil kommer en række forholdsregler, særligt omkring god håndhygiejne.

Læs mere om hygiejneforholdsregler, der begrænser smitten.

Gravide
Gravide, der er raske smittebærere, vil blive tilbudt behandling mod MRSA. Det sker både for at forhindre, at smitte overføres til barnet, og for at forhindre at moren får en MRSA-infektion, hvilket fx kan ske ved kejsersnit.

Behandling Ikon behandling

Let betændelse i overfladiske sår kan oftest behandles ved vask med vand og sæbe. Ved mere alvorlige infektioner, som kræver antibiotika, vil lægen tage en prøve, som sendes til en Klinisk Mikrobiologisk afdeling til resistensbestemmelse og typebestemmelse. Af svaret kan lægen se hvilke antibiotika, der kan bruges til behandling.

Raske smittebærere opfordres til at blive behandlet med antibiotikasalve i næsen og bakteriedræbende sæbe. Se sundhedsstyrelsens vejledning.

Behandling af MRSA bærertilstand anbefales dels for at forhindre, at personen senere udvikler en egentlig infektion, dels for at mindske smitten og risikoen for at MRSA kommer ind på de danske sygehuse, hvor den kan være farlig for svækkede medpatienter.

Er man smittet med MRSA, skal man desuden være særlig opmærksom på den personlige hygiejne, især håndhygiejnen og rengøring i hjemmet. Læs mere om hygiejneforholdsreglerne her.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Anmeldelse

MRSA er anmeldelsespligtig.

Diagnostik

Ved infektioner stilles diagnosen ved podning og dyrkning fra det mistænkte infektionsfokus fx et sår.

Bærertilstand diagnosticeres ved podning fra næse, tonsiller(i svælget) samt gerne perineum (i skridtet) (sidstnævnte inkluderes altid ved indlagte patienter).

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 29. april 2016

Søg i Sygdomsleksikon

Aktuelle EPI-nyt

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.