PDF-ikonPrintikon

Fåresyge

Fåresyge skyldes infektion med parotitisvirus, og er en af de såkaldte 5 børnesygdomme. Sygdommen forårsager - udover almindelig utilpashed og feber - en karakteristik hævelse af ørespytkirtlerne (heraf navnet fåresyge).

Sygdommen medfører hævelse af spytkirtlerne og let feber. Ikke sjældent, hos 1-10%, giver sygdommen anledning til en mildere hjernehindebetændelse, meningitis, og før indførslen af MFR vaccinen i 1987 var parotitisvirus den hyppigste årsag til viral meningitis. Varige mén efter fåresyge er sjældne, men der kan indtræde ensidig døvhed. Hos ca. en tredjedel af større drenge eller mænd med fåresyge forekommer testikelbetændelse. Denne komplikation er hyppigst i alderen 15-29 år. Sterilitet hos mænd pga. fåresyge er dog sjælden.

Vaccination mod fåresyge indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Siden indførelse af MFR-vaccination (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde) i 1987 har fåresygeværet sjældent forekommende i Danmark. Imidlertid er antallet af tilfælde steget i løbet af de seneste 10 år, hvilket kan forklares med dalende vaccinebeskyttelse samt ophobede grupperinger i befolkningen af uvaccinerede personer.
 
Fåresyge forekommer i øvrigt over hele verden, og normalt kun hos mennesker.

Se overvågningsdata for forekomsten af fåresyge i Danmark.

Synonymer: Parotitis epidemica, Viral parotitis

Symptomer Ikon symptomer

Symptomerne starter typisk med tiltagende utilpashed, stigende temperatur og tiltagende trykkende fornemmelse ved kæbevinklerne. De følgende dage udvikles en dejagtig hævelse af den ene eller begge ørespytkirtler, som sidder foran ørerne og oftest giver svære smerter.

Almentilstanden og feberens højde kan variere en del, men i svære tilfælde er der høj feber og påvirket almentilstand i et par dage. Sygdommen varer typisk en uges tid.

Hos voksne mænd, der får fåresyge , breder sygdommen sig hos 20-30 procent også til kønskirtlerne (testiklerne og bitestiklerne). Dette sker ofte en uges tid efter det første sygdomsudbrud, og medfører ofte hævelse, smerter, ømhed og ny temperaturforhøjelse. Betændelse af testiklerne kan hos få patienter føre til sterilitet.

En anden komplikation, der kan opstå i forbindelse med fåresyge er meningitis (hjernehindebetændelse). Meningitis opstår 3-10 dage efter sygdomsudbrud, og giver høj feber, hovedpine og lysskyhed. På trods af de ubehagelige symptomer er denne virale meningtitis ofte fredelig og efterlader kun yderst sjældent varige mén.

Årsag

Fåresyge skyldes parotitisvirus, som er en del af paramyxovirus-familien.

Smitteveje Ikon smitteveje

Parotitisvirus er den mindst smitsomme af børnesygdommene. Smitten overføres med spyt, og der kræves en forholdsvis stor mængde virus. Der skal således være tæt kontakt for at smitte overføres. Både patienter med symptomer og smittede individer uden symptomer (subkliniske tilfælde) kan smitte. 

Sygdommen er mest smitsom fra to dage før der kommer symptomer til fire dage efter symptomdebut. Smitte kan dog forekomme både før og efter denne periode helt op til 15 dage efter symptomdebut.

Der er ikke særlige restriktioner i forhold til børn i daginstitutioner udover hvad der normalt gælder for syge børn.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Fåresyge kan forebygges ved vaccination. Vaccination mod fåresyge indgår i det danske børnevaccinationsprogram med MFR-vaccinen, der også beskytter mod mæslinger og røde hunde.

Større udbrud af fåresyge har forekommet i de senere år blandt universitetsstuderende i blandt andet Holland og Irland.

Behandling Ikon behandling

Der findes ikke en specifik behandling mod fåresyge. Behandlingen består derfor i lindring af symptomerne.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Diagnosen bekræftes ved en blodprøve, som sendes til fx. SSI til måling af IgG og IgM antistof. Derudover kan virus påvises med PCR i svælgpodning, nasopharynxsekret og i urin i det akutte forløb og op til flere uger efter den akutte sygdom.

Typning af virus

Alle parotitisvirus positive prøver skal sendes til Virologisk Overvågning på Statens Serum Institut til vederlagsfri virologisk karakterisering som del af Danmarks nationale overvågning af parotitisvirus.

Alle parotitisvirus positive prøver skal sendes til Virologisk Overvågning på Statens Serum Institut til vederlagsfri virologisk karakterisering som del af Danmarks nationale overvågning af parotitisvirus.

Meldepligt

Fåresyge har været individuel anmeldelsespligtig på formular 1515 siden 1994, og overvåges af Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut. Sygdommen skal anmeldes ved klinisk diagnose og samtidig påvisning af virus og/eller specifikke antistoffer.

Forskning

Forskningsteamet i Virologisk Overvågning på Statens Serum Institut indgår i et parotitisvirus forskningsprojekt sammen med Københavns Universitet hvor virus-membran transport kortlægges. Herudover har Statens Serum Institut  dokumenteret en stigning i parotitis forekomsten i Danmark over de seneste årtier.

Mumps resurgence in DenmarkSt-Martin G, Knudsen LK, Engsig FN, Panum I, Andersen PH, Rønn J, Fonager J, Fischer TK.  J Clin Virol. 2014 Nov;61(3):435-8.

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 9. august 2017

Søg i Sygdomsleksikon

Rejsevaccination

Kvinde med kuffert

Se SSI´s anbefalinger til vaccination og malariaforebyggelse ved rejser til udlandet.