Dyrebid

Det drejer sig i Danmark især om bid af hunde og katte.

Infektioner efter dyrebid kan vise sig som større eller mindre bylder svarende til bidstedet. Infektionerne kan også sprede sig i hud og underhud. Hvis bakterierne spredes i blodet, vil det kunne medføre blodforgiftning. C. canimorsus kan meget hurtigt (få dage) spredes i blodet og give en svær blodforgiftning med høj dødelighed, selv ved optimal behandling.

Ca. 1% af henvendelser på skadestuer i Danmark skyldes bidsår, inklusive bid fra mennesker. Hyppigheden af infektioner efter dyrebid angives meget forskelligt, fra ca. 2% til ca. 60%. Blodforgiftning med hundebidsbakterien Capnocytophaga canimorsus (se nedenfor) forekommer med ca. 0,5 tilfælde pr. million indbyggere pr. år. Infektioner med rabiesvirus omtales særskilt.

Ved infektioner i bidsår findes oftest blanding af flere forskellige bakterier. Der er ofte tale om bakterier, der normalt forekommer på hud eller i mundhulen. Typiske bakterier kan være forskellige arter af streptokokker og stafylokokker. Efter dyrebid findes ofte Pasteurella arter ( P. canis efter hundebid, P. multocida efter kattebid og P. aerogenes efter bid fra svin), som findes i mundhulen hos de pågældende dyr. Hundebid (og anden tæt kontakt med hunde samt evt. katte) kan forårsage infektion med C. canimorsus.

Ved bylder og lignende infektioner efter dyrebid er der sjældent tvivl om sammenhængen. Hvilke(n) bakterieart(er), der er tale om, kan afgøres ved dyrkning i et mikrobiologisk laboratorium. Nogle af de aktuelle bakterier stiller særlige krav til dyrkningsmediets og atmosfærens sammensætning for at kunne vokse. Chancen for at påvise dem er større, hvis laboratoriet ved, at det drejer sig om bidlæsioner og indretter dyrkningsbetingelserne på det. Blodforgiftning påvises ved bloddyrkning. Patienter, der er inficeret med C. canimorsus, kan ikke altid oplyse om forudgående kontakt med hunde på grund af deres tilstand ved indlæggelsen.

Bylder skal dræneres. Antibiotisk behandling rettes efter de aktuelle bakterier og hvor i kroppen, infektionen har spredt sig til. Ved blodforgiftning kan en række tiltag gøres for at støtte vitale funktioner som respiration, kredsløb, koagulationssystemet mv.

Vaccination mod de ovenfor anførte bakterier er ikke mulig. Systematisk forebyggende brug af antibiotika efter dyre- og menneskebid er kontroversielt. I Danmark anbefales det ikke. Forebyggelse mod stivkrampe og hundegalskab skal overvejes i hvert enkelt tilfælde.