PDF-ikonPrintikon

Difteri

Difteri skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae, og sygdommen viser sig som en akut infektion i de øvre luftveje. Difteribakterien danner et giftstof (toksin), som kan påvirke hjertemusklen, nyrerne og nervesystemet, og sygdommen kan være dødelig.

Difteri var tidligere en almindelig infektion i Danmark, og så sent som i 1943 var der en epidemi i København. Efter indførelse af vaccination i 1950 faldt hyppigheden drastisk, og der har ikke været tilfælde af egentlig difteri i Danmark siden 1998.

På grund af udbrud af difteri i flere tidligere øst-blok lande i starten af 1990’erne, udvidede man i 1996 vaccinen til revaccination mod stivkrampe til også at beskytte mod difteri.

Difteri forekommer stadig i mange lande, og alle bør være beskyttet mod sygdommen via vaccination. Efter 4 doser i barndommen, bør man revaccineres mindst hver 10. år.

Symptomer Ikon symptomer

Ved difteri ses pludselig opstået halsbetændelse med synkesmerter og  feber. Ved alvorlig infektion ses tykke hvid-grålige belægninger på mandlerne, den bløde gane og bagsiden af svælget. Belægningerne kaldes ofte pseudomembraner.

Der kan ses hævede og ømme kirtler på halsen, eventuelt så voldsomt, at patienten bliver hæs og får vejrtrækningsbesvær.

Toksinet fra difteribakterien kan forårsage komplikationer i form af muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og nervepåvirkning, eventuelt med lammelser, og sygdommen kan være dødelig.

Kutan (hud) difteri kan ligne børnesår (impetigo).

Årsag

Difteri er en luftvejsinfektion forårsaget af bakterien Corynebacterium diphteriae, eventuelt af Corynebacterium ulcerans eller meget sjældent Corynebacterium pseudotuberculosis.

Bakterien kan producere et toksin (giftstof), der kan angribe forskellige organsystemer, herunder hjertemusklen og centralnervesystemet. Bakterierne kan som nævnt findes i sår, men det er sjældent, at man får de generelle og alvorlige symptomer som følge af toksinet i forbindelse med disse sårinfektioner.

Smitteveje Ikon smitteveje

Smitte overføres via dråbesmitte ved tæt kontakt til en smitsom person (syg eller rask bærer af bakterien), gennem hoste, nys og sjældent via kontakt til spyt eller sårsekreter. Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er 2-5 dage.

Smitteperioden er normalt under 2 uger, sjældent op til 4 uger. Smitten afbrydes effektivt ved behandling med antibiotika.

I de seneste år er beskrevet overførsel af Corynebacterium ulcerans til mennesker fra husdyr som hunde og katte.

Forebyggelse Ikon forebyggelse

Den primære forebyggelse er via vaccination. I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres mod difteri i 3, 5 og 12 måneders-alderen (Di-Te-Ki-Pol-Hib). Der gives desuden en booster i 5-års alderen. Beskyttelse mod difteri efter disse fire vaccinationer anses at vare i mindst 10 år. Herefter anbefales revaccination hvert 10. år.

Ved udbrud af sygdommen skal de personer, som har været i kontakt med den syge tilbydes forebyggende behandling med antibiotika og eventuelt vaccination. Afgrænsningen af hvem, der skal tilbydes forebyggende behandling, sker i samråd med Embedslægeinstitutionen.

I særlige situationer kan undersøgelse af immunitet i form af tilstrækkeligt niveau af antistoffer mod difteritoksin være relevant.

Behandling Ikon behandling

Behandlingen består i injektion af difteriantitoksin og antibiotika (penicillin eller erythomycin i.m.). Ved stærk mistanke om difteri med klassiske symptomer fra halsen eller påvirkning fra toksinet bør behandling startes, inden bakteriologisk diagnose foreligger.

Der kan ikke forventes immunitet efter at infektion er overstået. Derfor anbefales det altid, at man fuldender et påbegyndt vaccinationsprogram mod difteri.

Særligt for sundhedsfagligt personale Ikon sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Til undersøgelse for difteribakterier podes fra nasopharynx, tonsiller, larynx eller fra evt. belægninger med kulpodepind, der sendes i Stuarts transportmedium til den lokale KMA, eller evt. direkte til SSI efter forudgående aftale. Ved kutan difteri podes fra skorpen. På den ledsagende prøveseddel skrives tydeligt, at prøven ønskes undersøgt for difteribakterier. 

Corynebacterium diphtheriae indgår ikke i normalfloraen. Fund af denne bakterie er derfor udtryk for sygdomstilstand eller bærertilstand.

Difteri forårsages af C. diphteriae eller eventuelt C. ulcerans. Begge stammer kan detekteres på SSI. Dyrkning kan foretages på alle KMA, som imidlertid ikke kan skelne imellem toksinproducerende og ikke–toksinproducerende stammer.

PCR (gentest) kan laves enten på det primære prøvemateriale (svælg eller hudpodning) eller det fremdyrkede isolat. PCR kan konfirmere C. diphteriae-diagnosen og samtidig afdække, om bakterien indeholder generne for difteri-toksinet, som består af to delkomponenter. Analysen laves kun på SSI. Selvom bakterien har generne, betyder det ikke nødvendigvis, at den udtrykker dem, dvs. at den er toksin-producerende. Dog vil ca. 90 % af de C. diphteriae, der har toksingenerne, også udtrykke dem, dvs. være toksin-producerende.

Elek er en immundiffusionstest, der afdækker, om bakterierne udtrykker toksinerne. Denne test er dermed gold-standard til at afdække, om bakterien er toksin-producerende. Prøven foretages kun på SSI, og fra prøven er sat op, til den kan aflæses, går 24-36 timer.
Der er set enkelte isolater, hvor PCR er positiv, som udtryk for at bakterien indeholder genet, der koder for toksindannelse, men hvor Elek-testen er negativ, som udtryk for at bakterien ikke producerer toksin på trods af, at den indeholder toksin-genet. Den kliniske betydning af disse isolater er ikke endeligt afklaret. Patienten skal fortsætte i isolation, indtil resultatet af Elek-testen foreligger. Håndtering af kontakter sker som beskrevet nedenfor.

Da der ikke er døgnberedskab på SSI, kan der gå flere dage, før det definitivt kan afdækkes, om en C. diphteriae stamme er toksin-producerende. 

Håndtering af mistænkte difteritilfælde i Danmark

Indikationsstilling og eventuel udlevering af difteriantitoksin sker efter aftale med Afdeling for Infektionsepidemiologi på SSI.

Beslutningen om at iværksætte kontrolforanstaltninger i form af indlæggelse, isolation, behandling og smitteopsporing, baseres på patientens klinik, anamnese (epidemiologisk link til verificeret tilfælde og rejseanamnese) samt foreliggende prøveresultater og tidsudsigten til endelige prøveresultat. 

Ved epidemiologisk link forstås kontakt til verificeret tilfælde.

Ved relevant rejseanamnese forstås rejse i land, hvor difteri forekommer (Østeuropa, Afrika eller Asien).

Patienter med karakteristiske symptomer på luftvejsdifteri har grå-hvidlige membraner på tonsiller, svælg eller forreste ganebue evt. med symptomer på toxinforgiftning.

Undersøgelse for beskyttelse gennem vaccination
I særlige situationer kan undersøgelse af immunitet i form af tilstrækkeligt niveau af antistoffer mod difteritoksin være relevant. Til beskyttelse mod difteritoksin kræves > 0,01 int.enh./ml serum. Er indholdet < 0,1 int.enh./ml serum, anbefales givet en eller flere injektioner af difterivaccine, afhængigt af patientens vaccinationshistorie.

Meldepligt

Ved mistanke om difteri og/eller ved påvisning af toksin-producerende C. diphteriae skal tilfældet anmeldes telefonisk til Embedslægeinstitutionen samt skriftligt til både embedslæge og Afd. for Infektionsepidemiologi, SSI. (Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1102 af 20. september 2007).

Diagnostiske undersøgelser

Sidst redigeret 9. august 2017