Bakteriel vaginose

Den normale vaginalflora består primært af Lactobacillus spp. Bakteriel vaginose (BV) er en tilstand karakteriseret ved mangel på Lactobacillus spp., men med 1.000-10.000 gange overvækst af anaerobe bakterier som Prevotella, Porphyromonas, Bacteroides, Fusobacterium, Gardnerella vaginalis og Mobiluncus. Derudover findes talrige bakterier, som ikke, eller kun meget vanskeligt kan dyrkes, fx. Atopobium vaginae, Leptotrichia spp. samt de nyligt identificerede Bacterial vaginosis-associated bacteria, BVAB1, BVAB2 og BVAB3. Overvæksten af disse bakterier leder til frigørelse af ildelugtende aminer.Ved BV alene er der ikke samtidige tegn på inflammation af vaginalslimhinden eller cervix, men BV findes ofte sammen med infektioner som kan udløse betændelsesreaktion som fx. klamydia. Den egentlige årsag til BV er ukendt.

BV er den hyppigste årsag til unormalt vaginalt udflåd hos kvinder. Halvdelen af kvinder med BV har dog ingen erkendte symptomer. Den hyppigste klage er ildelugtende vaginalsekret med fiske-agtig lugt, ofte mest udtalt efter menstruation eller ubeskyttet samleje. På grund af udflåddet kan der være irritation af vulvaslimhinden. Udflåddet er letflydende, klæbrigt og ofte let skummende.

BV forekommer i hele verden, men med ret store forskelle i prævalensen. De højeste prævalenser findes hos afrikanske kvinder, men også på Grønland er forekomsten meget høj.

Prævalensen er 10 – 15 % blandt seksuelt aktive skandinaviske kvinder, men op mod 40 - 50 % i områder af Afrika og blandt afroamerikanske kvinder.

BV kan ikke betragtes som en seksuelt overført infektion, men er dog associeret med seksuel adfærd. Kendte risikofaktorer er nylig skift af partner, ubeskyttet samleje, højt antal skiftende partnere, kvindelig seksual partner i de sidste 12 måneder mm.

Klinisk diagnose kan stilles efter Amsel’s kriterier (mindst 3 ud af 4 fund):

• Homogent, tyndt udflåd.
• pH > 4,5.
• Positiv amintest (fiskelugt ved tilsætning af 10 % kaliumhydroxyd til en dråbe vaginalsekret).
• Clue-cells (vaginale pladeepitelceller dækket med talrige bakterier) ved mikroskopi. 

Mikroskopi af vaginalsekret med bedømmelse af bakteriefloraen efter Nugent’s kriterier kan udføres på SSI. Ved denne undersøgelse bedømmes endvidere graden af inflammation og eventuel tilstedeværelse af gærsvampe.

Normal flora

Bakteriel vaginose

BV kan behandles med metronidazol 500 mg x 2 p.o. i 7 dage eller 2 g dag 1. og 3. p.o. eller vaginal gel 0,75 %, en applikatordosis til natten i 5 dage. Ligeværdig behandlingseffekt kan nås med clindamycin 300 mg x 2 p.o. i 7 dage eller vaginal creme 2 %, en gang intravaginalt til natten i 7 dage. De længerevarende behandlinger har signifikant bedre effekt end de kortvarige, men trods dette ses recidiv hos ca. 30 %. Der er ingen dokumenteret effekt af behandling af mandlige partnere; i lesbiske forhold vil begge kvinder ofte have BV og partnerbehandling mindsker recidivraten. 

Behandling med metronidazol under graviditet er ikke kontraindiceret.

Der er ingen dokumenteret behandlingseffekt af mælkesyrepræparater eller mælkesyrebakterier.