Uge 16/17 - 2014

Vancomycin-resistente enterokokker
Ornitose 2013

Vancomycin-resistente enterokokker

Enterokokker (Enterococcus faecalis og Enterococcus faecium) er en naturlig del af tarmfloraen, men kan give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner som hjerteklapbetændelse og andre former for blodforgiftning, især blandt ældre patienter med disponerende faktorer.

Enterokokker er medfødt resistente overfor en lang række antibiotika. Vancomycin er primær behandling ved alvorlige infektioner med antibiotikaresistente enterokokker, men både i Danmark og internationalt er der observeret en stigende forekomst af vancomycin-resistente enterokokker (VRE). Mange VRE er desuden resistente overfor ampicillin og gentamicin, hvilket efterlader få behandlingsmuligheder. Linezolid og daptomycin kan bruges til behandling af VRE, men begge antibiotika er associeret med alvorlige bivirkninger.

Stigende forekomst af VRE på danske hospitaler

Siden 2005 har alle landets klinisk mikrobiologiske afdelinger på frivillig basis kunnet sende deres VRE-isolater til Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på Statens Serum Institut til bestemmelse af vancomycin-resistensgener (vanA, vanB, vanC) samt til brug for den nationale overvågning, figur 1 og EPI-NYT 43/13.

EPI-NYT uge 16-17 2014 figur 1

I 2010 og 2011 sås en stigning af vanA Enterococcus faecium på hospitalsafdelinger i Region Midtjylland. Typning af isolaterne bekræftede udbrud med flere kloner. Stigningen i forekomst af kliniske VRE-infektioner fortsatte i 2012, hvor SSI modtog 54 VRE-isolater fra urinvejsinfektioner, sårinfektioner og blodinfektioner (kun ét isolat per patient er medregnet). I 2013 steg antallet til 248 kliniske VRE-isolater. Størstedelen af patienterne med VRE-infektioner var over 60 år. Herudover blev der i 2013 modtaget 168 isolater fundet ved screening af fæces fra patienter uden kliniske symptomer, figur 1.

Stigningen i 2013 sås primært på sjællandske hospitaler, især fra Region Hovedstaden men også fra Region Sjælland. Der var fortsat et større antal isolater fra Region Midtjylland, og i de øvrige regioner blev der ligeledes fundet VRE men i mindre omfang. Langt de fleste af VRE-isolaterne i 2012 og 2013 var af typen vanA E. faecium.

Typning af isolater fra 2012 og 2013 viser, at det er flere forskellige stammer, der spredes. Der er imidlertid også set spredning af de samme klon-typer inden for de enkelte hospitaler samt imellem hospitalerne. Årsagen til den øgede forekomst er ikke kendt, men er sammenfaldende med et øget brug af vancomycin til behandling af alvorlige Clostridium difficile-infektioner, hvilket tilsvarende primært er set på Sjælland.

Kommentar

Den beskrevne spredning af VRE er bekymrende, idet der er få behandlingsmuligheder for alvorlige VRE-infektioner. Erfaringerne fra både Danmark og udlandet viser, at det kræver langvarig og intensiveret fokus, herunder screening og isolation af VRE-patienter på hospitalerne, for at få VRE under kontrol. Dette hænger formentlig sammen med, at miljøsmitte er en væsentlig smittefaktor, samt at VRE kan bæres asymptomatisk i tarmen. Der findes ingen behandling for bærertilstand. De kendte screeningsmetoder er tids- og ressourcekrævende, og iværksættelse af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler er således en stor udfordring for hospitaler og plejesektor.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nationale infektionshygiejniske retningslinjer for VRE, hvilket dog aktuelt overvejes med baggrund i den påviste stigning. Det er vigtigt, at der lokalt er opmærksomhed på VRE-infektioner, så videre smitte så vidt muligt undgås.
(A. M. Hammerum, L. Jakobsen, B. Kristensen og R. Skov, Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Ornitose 2013

I 2013 blev 12 personer anmeldt med ornitose, papegøjesyge, som forårsages af den zoonotiske bakterie Chlamydophila psittaci. Blandt tilfældene var én kvinde og 11 mænd, og medianalderen var 58 år (spændvidde 45-84 år). Elleve var oplyst som smittet i Danmark og én i udlandet.

Diagnostik og klinik

Alle havde været indlagt og diagnosen blev bekræftet ved PCR. For 11 tilfælde var prøvematerialet nedre luftvejssekret, og for ét tilfælde podning fra øvre luftveje.

Syv patienter havde pneumoni. For tre var klinik ikke oplyst, men der var sandsynligvis pneumoni (bedømt på prøvematerialet). For ét tilfælde var sygdommen årsag til behandling i hjerte-lunge-maskine (ECMO-behandling).
Hos to tilfælde var der ikke pneumoni men høj feber, hoste eller influenzalignende symptomer. For klinik og smitteveje, se EPI-NYT 5/08 og EPI-NYT 19-20/10.

To tilfælde mentes smittet fra vilde fugle enten fra haven eller via arbejdet, én fra en gås i haven, to via jagt/fodring af ænder og/eller fasaner, to fra stuefugle, én fra privat duehold, og én ved rengøring af privat hønsehus. For én er der ingen kendt fugleeksposition. For to var mulig smittekilde uoplyst på anmeldelsen.

Region Syddanmark havde flest tilfælde med seks ud af 12. Blandt de resterende tilfælde var to fra Region Hovedstaden, ét fra Region Sjælland og tre fra Region Midtjylland. I 2013 blev der heller ikke konstateret epidemiologisk sammenhæng mellem nogen af tilfældene.

Kommentar

Antallet af anmeldte tilfælde af ornitose var på niveau med de foregående år. Sygdommen diagnosticeres oftest hos midaldrende mænd, der fortrinsvis smittes i Danmark ved fritids-fuglekontakt.
(C. Kjelsø, Afdeling for Infektionsepidemiologi, S. Uldum, Mikrobiologi og Infektionskontrol)

Opgørelse over individuelt anmeldelsespligtige sygdomme og udvalgte laboratoriepåviste infektioner (pdf)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

23. april 2014