Vestnilfeber (VNF) er udbredt særligt i tropiske og subtropiske områder, men har bredt sig til tempererede områder som fx USA og Europa. Tegn på smitte med vestnilfeber er for nylig fundet hos heste i Danmark.
Vestnilfeber (VNF) skyldes infektion med vestnilvirus, som tilhører gruppen af flavivirus.
Vestnilvirus er zoonotisk, dvs. at virus kan smitte både dyr og mennesker. Særligt vilde fugle som spurve- og kragefugle er modtagelige for vestnilvirus, og tjener som reservoir for smitte til pattedyr, hvor særligt heste og mennesker er følsomme.
Smitten fra fugle til heste og mennesker sker primært via stik af myg af slægten Culex, som er udbredt i hele Europa, inklusive i Danmark.
De fleste mennesker, som smittes med vestnilvirus, bliver ikke syge. Man anslår at ca. 20 % af smittede udvikler sygdom, typisk i form af feber og andre influenzalignende symptomer. Under 1 % af smittede udvikler dog symptomer på hjernebetændelse, som hos ældre og immunsvækkede personer kan udvikle sig alvorligt og medføre dødsfald.
De fleste smittetilfælde hos mennesker forekommer under og efter den varme sommerperiode, dvs. når forekomsten af stikmyg er højest, og myggene er mest aktive.
Vestnilfeber er udbredt i Afrika, Mellemøsten, Nord- og Sydamerika og Asien. Den reelle forekomst er dog usikker i mange lande pga. mangelfuld overvågning.
I gennem de seneste ca. 20 år er der set en stigende udbredelse i Europa, særligt i Syd- og Centraleuropa, dvs. hvor klimaet er varmest. I 2018 oplevede Europa en usædvanlig høj forekomst i relation til en langvarig hedebølge i mange lande. I de efterfølgende år har vestnilfeber spredt sig i nordlig retning i Europa, og er bl.a. blevet påvist hos både fugle, heste og mennesker flere steder i Tyskland, inklusive i områder omkring nordtyske byer som Berlin og Hamborg. Vestnilvirus er også i det seneste år påvist i de baltiske lande og i indsamlede myg i England.
Indtil for nylig er vestnilfeber ikke påvist i Danmark eller i resten af Skandinavien. Men nylige forskningsresultater fra 2025 indikerer, at heste i den sydlige del af Danmark har været smittet. Der er ikke påvist smitte til mennesker i Danmark, men der ses importerede tilfælde.
På grund af de globale klimaforandringer er der risiko for, at vi i fremtiden vil se hyppigere forekomst af vestnilfeber hos dyr og mennesker, også i Danmark.
Symptomer
Symptomerne på vestnilfeber minder om influenza, dvs. hovedpine, utilpashed, feber, muskelsmerter, opkastning, træthed, øjensmerter og i nogle tilfælde udslæt samt hævede lymfekirtler. Op til 80% af smittede mennesker har dog ingen symptomer.
Mindre end én procent af personer med vestnilfeber får neuroinvasiv sygdom i form af hjernebetændelse og andre symptomer fra centralnervesystemet.
Ældre personer, immunsvækkede og personer med underliggende sygdomme (som fx forhøjet blodtryk, sukkersyge eller nyresygdom) er i øget risiko for alvorlig sygdom ved infektion. Dødeligheden blandt patienter, der udvikler neuroinvasiv sygdom, kan være op til 10-20%.
Årsag
Vestnilfeber er en myggeoverført virusinfektion. Vestnilvirus er medlem af familien Flaviviridae i slægten af Orthoflavivirus-sammen med fx TBE-virus, gul feber-virus, denguevirus, zikavirus og japansk hjernebetændelsesvirus.
Det antages, at patienter, som har været inficeret med vestnilvirus, opnår livslang immunitet, som vil beskytte dem imod at blive smittet igen.
Smitteveje
Vestnilfeber spredes normalt til mennesker fra inficerede myg af arterne Culex modestus (på dansk ”febermyg”) og Culex pipiens (på dansk ”almindelig husmyg”). Myggene bliver inficeret, når de suger blod hos inficerede fugle og myg menes ikke at overføre virus fra menneske til menneske eller mellem andre pattedyr, da de er såkaldte ’dead-end-hosts’.
Virussen kan dog potentielt spredes mellem mennesker gennem blodtransfusion og organtransplantation. Andre måder, hvorpå virussen kan sprede sig, er fra mor til barn under graviditet og amning samt gennem laboratorieeksponering.
Forebyggelse
Der findes ikke en vaccine til at forebygge vestnilfeber. Den vigtigste beskyttelsesmetode er at undgå myggestik. Ved ophold i områder med vestnilfeber anbefales brug af myggenet, brug af myggebalsam og at bære tøj, der dækker det meste af kroppen.
Behandling består i symptomatisk behandling. Der findes ingen specifik behandling af vestnilfeber.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Påvisning af IgM-antistoffer mod vestnilvirus tyder på akut eller nylig infektion og bør konfirmeres med direkte påvisning af virus RNA ved PCR, eller ved signifikant stigning af specifikke IgG-antistoffer mod vestnilvirus. Direkte påvisning af RNA fra vestnilvirus i blod, urin eller spinalvæske bekræfter akut infektion, men vil ofte kun være positiv i de første få dage af et sygdomsforløb.
Anmeldelsespligt
Sygdommen er siden november 2023 anmeldelsespligtig. Sygdommen tilhører ”liste 2” og er derfor alene laboratoriemeldepligtig til Statens Serum Institut. Undersøgende laboratorium skal indsende restprøvemateriale af positive prøver til laboratoriebaserede overvågning på SSI [R-nr 2117].