Vestnilfeber
Vestnilfeber er udbredt særligt i tropiske og subtropiske områder, men har bredt sig til tempererede områder som fx USA og Europa. Vestnilfeber er endnu ikke påvist i Danmark
Sygdommen vestnilfeber skyldes infektion med vestnilvirus, som tilhører gruppen af flavivirus.
Vestnilvirus er zoonotisk, dvs. at virus kan smitte både dyr og mennesker. Særligt vilde fugle som spurve- og kragefugle er modtagelige for vestnilvirus, og tjener som reservoir for smitte til pattedyr, hvor særligt heste og mennesker er følsomme.
Smitten fra fugle til heste og mennesker sker primært via stik af myg af slægten Culex, som er udbredt i hele Europa, inklusive i Danmark.
De fleste mennesker, som bliver smittet med vestnilvirus, oplever ingen symptomer. Man anslår at ca. 20 % af smittede udvikler sygdom, typisk i form af feber og milde influenzalignende symptomer. Ca. 1 % af smittede udvikler dog symptomer fra centralnervesystemet, som hos ældre og immunsvækkede personer kan udvikle sig alvorligt og medføre dødsfald.
De fleste tilfælde hos mennesker forekommer mellem juli og september, dvs. når myggene er aktive i den varmeste del af året.
Vestnilfeber er udbredt i Afrika, Mellemøsten, Nord- og Sydamerika og Asien. Den reelle forekomst er dog usikker i mange lande pga. mangelfuld overvågning.
I gennem de seneste ca. 15 år er der set en stigende udbredelse i Europa, særligt i Syd- og Centraleuropa, dvs. hvor klimaet er varmest. I 2018 oplevede Europa en usædvanlig høj forekomst i relation til en langvarig hedebølge i mange lande. I de senere år er vestnilfeber også påvist flere steder i Nordtyskland.
Vestnilfeber er ikke påvist i Danmark.