Urinvejsinfektioner, som omfatter infektioner i urinblæren (blærebetændelse, cystitis) og nyrebækken (pyelonephritis), er som regel forårsaget af bakterier.
Urinvejsinfektioner inddeles traditionelt i en:
- ukompliceret form: ikke-gravide kvinder i den fødedygtige alder, som ikke har haft urinvejsinfektion inden for de sidste 3 måneder og uden disponerende faktorer, fx dårlig urinløb eller nedsunken livmoder
eller
- kompliceret form: børn og mænd og hos patienter med lidelser i urinvejene eller nedsat immunforsvar.
Dårligt urinafløb (forstørret prostata, misdannelser, nedsunken livmoder osv.), fremmedlegemer (sten, blærekateter, m.m.) i urinvejene er eksempler på forhold, der kan øge risiko for urinvejsinfektioner.
Ukomplicerede urinvejsinfektioner ses især hos unge kvinder med Escherichia coli og Staphylococcus saprophyticus som de vigtigste patogener.
Sygehuserhvervet urinvejsinfektion omfatter infektioner, som patienten har fået under en hospitalsindlæggelse. Dette ses specielt i forbindelse med anlæggelse af blærekateter og ved operative indgreb på urinvejene.
De vigtigste sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som er årsag til sygehuserhvervede urinvejsinfektioner, er E. coli, Enterococcus spp., Klebsiella spp., Enterobacter spp., Proteus spp. og Pseudomonas spp.
Man kan godt have bakterier i urinen, uden at der er symptomer; såkaldt asymptomatisk bakteriuri som normalt ikke nødvendiggør behandling (undtagen hos gravide).