Trikinose

Infektion med trikiner, dvs. orme af slægten Trichinella, er meget sjælden i Danmark, og skyldes altid fødevarer fra andre lande end Danmark.

Man bliver smittet ved at indtage råt eller delvist råt inficeret kød af fx svin, vildsvin, og andre kødædende dyr.

I Danmark og Vesteuropa (bortset fra Finland og Spanien) har kødkontrol stort set elimineret forekomsten af trikiner. Men uden for Vesturopa findes parasitten stadig, og det anslås at op mod 11 millioner mennesker kan være inficerede globalt.

I Danmark ses sygdommen hos især indvandrere, sandsynligvis på grund af indtagelse af inficeret kød fra udlandet. For eksempel var der i 2004 et udbrud af trikinose hos syv patienter der havde spist en pølse hjembragt fra Rumænien. Og i 2007 blev en dansk kvinde smittet fra en polsk tepølse. Det viste sig senere, at hun var en del af et større udbrud, hvor mere end 200 mennesker i Polen blev smittet.

I Grønland har der i første halvdel af 1900-tallet været større epidemier af trikinose. I dag ses stadig enkelte udbrud.

Trikinose forebygges primært ved grundig gennemstegning eller –kogning af kød fra kødædende dyr.

Symptomer

Symptomerne i starten af sygdommen er almen utilpashed og mave-/tarmsymptomer forårsaget af de voksne orm. Efter få uger, når larverne er migreret til muskulaturen, opstår hævelse omkring øjnene, feber, muskelsmerter og eventuelt udslæt, i nogle tilfælde små hudblødninger.

Nogle infektioner med trikiner forløber uden symptomer. Den kroniske sygdom præges af træthed, muskelsmerter og svedtendens.

Jo mere udbredt cysterne er i musklerne, des flere symptomer kan der forventes hos patienten.

Årsag

Trikinose skyldes infektion med cyster af rundormen Trichinella spiralis og andre Trichinella arter fra råt eller delvist råt kød fra kødædende dyr.

Efter indtagelse af inficeret kød, frigøres larver fra kødet, og larverne modnes til voksne orme (1-2 mm lange) i tyndtarmen. De voksne orme giver ophav til larver, der gennembryder tarmvæggen og spredes med kredsløbet til muskelvæv. I muskelvævet indlejres larverne i cyster, som kan smitte til nye værter.

Smitteveje

Smitte kan ske ved indtagelse af råt eller delvist råt, inficeret kød fra kødædende dyr. Parasitten smitter ikke mellem mennesker.

Forebyggelse

Den vigtigste forebyggelse er effektiv kødkontrol. Man skal undgå at spise ikke gennemstegt svine- og især vildsvinekød. I lande med usikker kødkontrol må alt kød betragtes som potentielt smittefarligt i rå tilstand.

Behandling

Hvis diagnosen stilles i det tidlige stadie, dvs. inden larverne når at lejre sig i cyster i musklerne, er behandling med albendazol sandsynligvis virksom. Der bør samtidig behandles med et steroid-præparat, idet der kan udløses en voldsom allergisk reaktion, når larverne går i forfald.

Albendazol er ikke registreret i Danmark, og behandlingen vil altid være en infektionsmedicinsk specialistopgave. Symptomerne aftager oftest gradvist, men kan vare i mange år.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Modsat mange af vore nabolande, er der ikke nogen anmeldepligt vedrørende humane tilfælde af trikinose i Danmark.

Referencer

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17868552
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19136437 

Diagnostik

Undersøgelse for trikinose beror almindeligvis på påvisning af antistoffer mod Trichinella i blodet. PCR på DNA udvundet fra muskelvæv er i visse tilfælde en mulighed.

Diagnostiske undersøgelser

Trichinella spiralis antistof (R-nr. 382)