Norovirusinfektion (Roskildesyge)
Norovirusinfektion, også kendt som Roskildesyge, er en meget almindelig form for maveonde og en hyppig årsag til fødevarebårne udbrud i Danmark.
Norovirusinfektion er en af de mest almindelige årsager til akut maveonde verden over. Den viser sig typisk som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré af få døgns varighed. Er man i øvrigt sund og rask, vil sygdommen ikke være farlig. Dog kan væsketab og saltubalance i sjældne tilfælde medføre alvorligere og livstruende sygdom. Dette gælder især for mindre børn og ældre samt personer med svækket immunforsvar.
Norovirus er overordentligt smitsomt og giver ofte anledning til udbrud. Smitte sker især i sammenhænge, hvor mange mennesker er samlet indendørs og ses fx ofte i institutioner, på hoteller, arbejdspladser, hospitaler og krydstogtsskibe, men også i børnefamilier, hvor smitten kan ske fra person til person eller fra forurenede overflader. Smitte skyldes også ofte fødevarer, der er blevet forurenet med virus og viser sig så som udbrud blandt restaurantgæster, kantinebrugere eller lignende.
Symptomer
De typiske symptomer er diarré, opkastninger, kvalme og mavesmerter. Kvalme og opkastninger kan opstå ret pludseligt.
Et typisk sygdomsforløb varer 1-2 døgn og for børn ofte op til en uge længere.
Perioden fra man bliver smittet, til man bliver syg, er på 1-2 døgn, typisk 1½ døgn. Man kan føle sig meget påvirket og svag, mens sygdommen står på, men langt de fleste bliver hurtigt friske igen. Mange vil blot få sygdommen i en mildere form, der hovedsageligt karakteriseres af ubehag og kvalme.
Årsag
Norovirus og i sjældnere tilfælde sapovirus giver begge anledning til Roskildesyge. Begge virus tilhører familien calicivirus og er små RNA-virus.
Når sygdommen på dansk kaldes Roskildesyge, skyldes det en beskrivelse af et udbrud i Roskilde, der stod i Ugeskrift for Læger i 1936. I andre lande bliver andre betegnelser anvendt. På engelsk bliver sygdommen ofte kaldt "winter vomiting disease", fordi sygdommen især forekommer om vinteren og er karakteriseret af pludseligt opståede opkastninger.
Smitteveje
Smitte sker enten fra menneske til menneske eller indirekte via overflader eller fødevarer. Smitte sker ved, at virus indtages gennem munden. Virus overføres typisk fra opkast eller afføring fra et andet menneske, som regel via en overflade, man rører ved, eller en fødevare.
Norovirus er meget smitsomt, og nogle få viruspartikler kan være nok. Når man er smittet med norovirus og kaster op, er der milliarder af partikler i hvert gram opkast. Hvis en syg person kaster op, kan der således komme store mængder virus ud i det rum, hvor der blev kastet op, og mange mennesker vil kunne blive smittet efterfølgende.
Virus kan sidde på overflader indendørs og være smitsomt i dage, uger eller ligefrem måneder. Med overflader menes fx et tykt gulvtæppe, gulv og møbler i børnehaven, toilettet på et kursuscenter, gulvet på en hospitalsgang eller køkkenbordet i storkøkkenet. Fra alle disse overflader kan virus bl.a. komme fra vores hænder ind i munden, evt. med en sandwich som mellemled. Fødevarebåren smitte kan også skyldes, at maden som udgangspunktet er forurenet med virus. Det er fx set med frosne hindbær, østers og grøn salat.
Forebyggelse
Smitte bliver forebygget ved at begrænse videresmitte og gennem god hygiejne og rengøring. Norovirus er et hårdnakket virus, som tåler indtørring og har ringe følsomhed for flere desinfektionsmidler som fx alkohol, herunder håndsprit. Der skal i stedet anvendes desinfektionsmidler med klor, og særligt persyre er virksomt. Virus nedbrydes også af UV-lys (sollys).
Mad, der kan være forurenet med norovirus, bør blive kasseret, og storkøkkener skal rengøres efter særlige retningslinjer.
Personer, der arbejder med udsatte grupper (såsom patienter) eller i fx storkøkkener, skal være meget opmærksomme på begyndende symptomer på roskildesyge. Da man kan udskille norovirus i afføringen anbefales det, at man først går på arbejde igen tidligst 48 timer efter, at symptomerne er væk. Desuden skal ansatte i sådanne erhverv tænke på, at syge børn, familiemedlemmer og kolleger evt. kan overføre virus til ens tøj, hår o.l., og man derved kan smitte andre. Håndvask og rent tøj kan medvirke til at nedbringe risikoen for videresmitte.
Behandling
Der er ingen egentlig behandling, og antibiotika har ingen effekt. Man bør drikke rigeligt og også gerne spise en smule mad, hvis man kan. Hyppige opkastninger og/eller hyppige tynde afføringer medfører risiko for større væsketab (dehydrering), og man bør i alvorlige situationer kontakte en læge.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Noro- og sapovirusinfektioner diagnosticeres ved PCR-analyse af afføringsprøver.
Diagnostik er hovedsageligt relevant af epidemiologiske årsager, dvs. i forbindelse med opståede udbrud. I udbrudssituationer er de såkaldte Kaplan-kriterier af diagnostisk værdi i fravær af laboratoriepåvisning.
Kaplan-kriteriet er opfyldt, såfremt mere end 50 % i gruppen kaster op, sygdomsvarighed er mellem 12 og 60 timer, inkubationsperioden mellem 24 og 48 timer, og der ikke er fundet anden forklaring på sygdommen (dvs. negative undersøgelser for tarmpatogene bakterier og evt. parasitter). Tilfælde af sekundærtilfælde er ydermere en indikation på, at et udbrud kan skyldes norovirus.
Det er vanskeligt at påvise norovirus i vand eller fødevarer, men det kan lade sig gøre under visse omstændigheder.
Meldepligt
Noro- og sapovirusinfektioner er ikke anmeldelsespligtige. Derimod overvågesfødevarebårne udbrud med norovirus. Har man mistanke om et udbrud, der skyldes mad, kan man anmelde det til den lokale Fødevareregion. Udbrud kan også rapporteres til SSI. Norovirus-positive prøver fra fødevarebårne udbrud kan indsendes uden vederlag til Virologisk Overvågning & Forskning på Statens Serum Institut, hvor prøven bliver undersøgt med henblik på noroviruskarakterisering (genogruppe og genotype) og med fylogenetiske undersøgelser, som kan blive brugt til at etablere sammenhæng mellem smittekilde og patienter.
Forskning
Epidemiologisk og virologisk forskning lavet på SSI har bl.a. fokuseret på udbrud og deres forebyggelse. En landsdækkende kæde af udbrud forårsaget af krølsalat kunne effektivt optrevles ved brug af epidemiologi og sekventering af virusstammer. Derudover bliver der forsket i anvendelsen af "next generation sequencing"-metoder til endnu mere præcis typning og identifikation af smitteveje i udbrud med norovirus.
SSI deltager i molekylærbiologisk overvågning af fødevarebårne udbrud på europæisk plan via et netværk kaldet NoroNet.
Referencer
Molecular Evidence of Oysters as Vehicle of Norovirus GII.P17-GII.17
Rasmussen LD, Schultz A, Uhrbrand K, Jensen T, Fischer TK. (2016)
Emerg Infect Dis. 2016;22(11):2024-2025. https://doi.org/10.3201/eid2211.161171
Series of Norovirus Outbreaks Caused by Consumption of Green Coral Lettuce, Denmark, April 2016.
Müller L, Rasmussen LD, Jensen T, Schultz AC, Kjelsø C, Barnadas C, Sigsgaard K, Larsen AR, Widstrup Jensen C, Jeppesen S, Uhrbrand K, Hove N, Mølbak K, Ethelberg S. (2016)
PLoS Curr. 2016 Oct 4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5074700/
Detection of norovirus infections in Denmark, 2011–2018.
Korcinska, M., Dalsgaard Bjerre, K., Rasmussen, L.D., Tvenstrup Jensen, E., Fischer, T.K., Barrasa, A., & Ethelberg, S. (2020).
Epidemiology & Infection, 148, E52. https://doi.org/10.1017/S0950268820000461