Nipah-virus (NiV) er et virus, som kan smitte mellem dyr og mennesker og i visse tilfælde også direkte mellem mennesker. Smitte kan desuden ske via forurenede fødevarer. Virusset bæres naturligt af frugtflagermus (slægten Pteropus), også kendt som flyvende hunde, som fungerer som det primære reservoir.
Hos mennesker kan infektion med Nipah-virus give meget varierende sygdomsforløb. Nogle personer får ingen symptomer, mens andre udvikler influenza-lignende symptomer. Nogle få udvikler encefalitis (hjernebetændelse), som ofte er dødelig. Den globale dødelighed blandt påviste tilfælde anslås til at ligge mellem 40 % og 75 %, afhængigt af den epidemiologiske overvågning og den kliniske behandling. Der findes i øjeblikket ingen godkendte vacciner eller specifik antiviral behandling mod Nipah-virus.
Nipah-virus blev første gang identificeret i 1999 i forbindelse med et større udbrud blandt svin og mennesker i Malaysia og Singapore. I dette udbrud blev omkring 300 personer syge, og mere end 100 døde. Flagermus overførte virusset til svin, og mennesker blev smittet gennem tæt kontakt med de inficerede dyr.
Siden 2001 er der gentagne gange rapporteret Nipah-udbrud i Indien, herunder i delstaten Vestbengalen i 2001 og 2007 samt regelmæssigt i Kerala siden 2018. Udbruddene i Vestbengalen har fundet sted i distrikterne Siliguri og Nadia, som grænser op til Bangladesh, hvor der siden 2001 næsten årligt rapporteres Nipah-udbrud. Områderne deler lignende økologiske forhold, herunder tilstedeværelsen af frugtflagermus.
Selv om Nipah-udbrud kun er rapporteret fra få lande i Asien, findes de flagermusarter, som bærer virusset, i store dele af Asien, det sydlige Stillehav og Australien. I januar 2026 blev der konstateret to tilfælde blandt sundhedspersonale på et hospital i Vestbengalen, hvor man ikke umiddelbart kunne identificere smittekilder. Dette medførte, at nogle lande i Sydøstasien indførte screening for tegn på Nipah-virus af rejsende fra Vestbengalen, ikke fordi der var fundet tilfælde i disse lande, men for at forhindre spredning af virus dertil.
Symptomer
Nogle personer smittet med Nipah-virus får ikke symptomer, men de fleste udvikler influenzalignende symptomer med feber, hovedpine, hoste, ondt i halsen og vejrtrækningsbesvær, der typisk varer 3-14 dage. Hos nogle udvikler tilstanden sig til hjernebetændelse med forvirring, træthed og kramper, der kan udvikle sig til koma og død.
Inkubationstiden er typisk 4-14 dage.
Årsag
Nipah-virus er et RNA-virus i Paramyxoviridae familien og dermed i familie med bl.a. mæslingevirus og parainfluenzavirus. Den naturlige vært for Nipah-virus er frugtflagermus (flyvende hunde).
Smitteveje
Mennesker kan blive smittet med Nipah-virus ved direkte kontakt med inficerede dyr, såsom flagermus eller svin, ved indtag af fødevarer eller drikkevarer, for eksempel frugt eller rå daddelpalmesaft, som er forurenet af inficerede dyr, primært flagermus, og ved tæt kontakt med kropsvæsker fra en smittet person.
Forebyggelse
Hvis man rejser til eller bor i et område, hvor der har været udbrud af Nipah-virus, bør man vaske hænder ofte med vand og sæbe; undgå kontakt med flyvende hunde (frugtflagermus) og syge grise; undgå områder, hvor flagermus opholder sig; undgå at røre ved genstande, som kan være forurenet af flagermus; undgå at spise rå dadelpalmesaft eller frugt, som kan være forurenet af flagermus og undgå kontakt med blod eller kropsvæsker fra personer, der har Nipah-virus.
Smittede personer skal isoleres, og der skal gennemføres smitteopsporing.
Der er ingen vaccine mod Nipah-virus, men flere kandidatvacciner er under udvikling.
Behandling
Der findes ingen specifik behandling mod Nipah-virus. Behandling er symptomatisk og organ-understøttende.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Nipah-virus diagnosticeres ved RT-PCR af luftvejssekret, blod eller cerebrospinalvæske. Antistoffer mod Nipah-virus kan påvises ved ELISA-metode.
Anmeldelse
Nipah-virus-infektion er opført på Sundhedsstyrelsens liste 1a over smitsomme sygdomme. Det betyder, at der skal ske telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og skriftlig anmeldelse til både Styrelsen for Patientsikkerhed og til Statens Serum Institut, samt laboratorieanmeldelse og indsendelse til Statens Serum Institut.