Listeriainfektion

Listeriainfektion er en fødevarebåren sygdom, der skyldes bakterien Listeria monocytogenes. Infektionen viser sig primært som blodforgiftning eller meningitis hos personer, der har nedsat immunforsvar og gravide. Sygdommen kan desuden være farlig for den gravides ufødte barn. Det er disse alvorlige invasive infektioner, der overvåges i Danmark og omtales som "listeriainfektion" her.

I Danmark ses normalt ca. 50 sygdomstilfælde om året. 2009, 2014 og 2022 var undtagelser med høj forekomst, idet der disse år var imellem 90-100 tilfælde. Dødeligheden er ca. 25 %.

Listeria monocytogenes kan findes overalt i miljøet og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer. De fleste danskere vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge. Det sørger immunforsvaret for.

Se overvågningsdata for listeriainfektioner i Danmark.

Synonym: Listeriose

Symptomer

En listeriainfektion kan give mild febersygdom evt. med diarré, men hos personer, der er særligt modtagelige fx pga. et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom som blodforgiftning (bakteriæmi/sepsis) eller hjernehindebetændelse (meningitis).

Oftest bliver patienter indlagt med symptomer som feber, hovedpine almen svækkelse og eventuelt diarré og opkast.

Listeriose viser sig i tre hovedformer:

  1. Blodforgiftning (bakteriæmi/sepsis)
  2. Meningitis
  3. Mor-barn-infektion
    Gravide kan have ukarakteristiske symptomer som feber, eventuelt sammen med muskelsmerter, diarré eller mave- eller rygsmerter. Gravide kan smitte det ufødte barn uden selv at være syg. Infektion hos en gravid med L. monocytogenes kan føre til for tidlig fødsel eller fosterdød. Smitte hos det nyfødte barn vil vise sig som alvorlig infektion med blodforgiftning (sepsis) eller meningitis, hvor barnet er slapt, irritabelt og evt. har kramper. Der registreres omkring 1-3 listeriainfektioner hos gravide eller deres nyfødte børn om året i Danmark. 

Inkubationstiden, dvs. tiden fra man bliver smittet til man får symptomer, for listeriose er oftest 2-3 uger, men kan variere fra 1-70 dage.

Listeriose er en livstruende sygdom, og den samlede dødelighed er ca. 25 %. Dødeligheden afhænger af alder og tilstedeværelsen af andre sygdomme (især nedsat immunforsvar).

Årsag

Listeriainfektion er en fødevarebåren sygdom, der skyldes infektion med bakterien Listeria monocytogenes.

Høj alder, immundæmpende behandling, graviditet, alkoholisme, eller underliggende sygdomme som kræft, hæmatologiske lidelser (blodsygdomme) og diabetes øger risikoen for en alvorlig listeriainfektion.

Smitteveje

Listeria monocytogenes findes overalt i miljøet og derfor også i de fleste rå eller let forarbejdede madvarer. Alle mennesker spiser bakterien fra tid til anden, men kun meget få bliver syge af det.

Listeria kan vokse ved køleskabstemperatur, og kendte risikofødevarer er skiveskåret kødpålæg, fiskepålæg som fx koldrøget og gravad fisk samt bløde oste (især de som er fremstillet af upasteuriseret mælk). Risikoen for at få en listeriainfektion er højere, hvis man spiser ovennævnte fødeemner, der har overskredet holdbarhedsdatoen. Især rullepølse og koldrøget og gravad fisk har givet sygdomsudbrud med listeria i Danmark de senere år.

Listeria smitter ikke fra person til person, men en gravid kvinde, der er smittet, kan overføre smitten til fosteret under graviditeten eller fødslen.

Listeria forekommer i hele verden.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod listeriose.

Fødevarestyrelsen har guider til, hvordan man undgår listeria under sin graviditet, eller hvis man er alvorligt syg eller har nedsat immunforsvar.

Her lyder rådene blandt andet:

  • Spis kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk så friskt som muligt- respekter holdbarhedsdatoen.
  • Hold køleskabstemperaturen på 5 °C eller koldere.
  • Undgå upasteuriseret mælk og bløde råmælksoste.

Fødevarestyrelsens vejledninger:
Sådan undgår du listeria – hvis du er syg.
Sådan undgår du listeria – hvis du er gravid.

Behandling

Listeriose kan behandles med antibiotika (fx penicilliner). Listeria er naturlig resistent over for cefalosporiner.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Tilfælde af listeria meningitis skal ikke længere hverken anmeldes telefonisk eller skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), men overvåges laboratoriebaseret.

Diagnostik

Sundhedspersoner bør være opmærksomme på listeriose som differentialdiagnose, når personer henvender sig med relevante symptomer, og hvis de har en konkret eksponering for en risikofødevare.

Listeria påvises ved dyrkning fra blod (bloddyrkning), spinalvæske eller andre normalt sterile områder. Undersøgelse af Listeria bakterie i fæces anbefales generelt ikke da denne kan påvises i afføringen hos ca. 5% af asymptomatiske personer (Håndtering af patienter, der rapporterer at have spist en fødevare, der kan være blevet kontamineret med Listeria monocytogenes). Der er heller ikke indikation for undersøgelse med serologiske markører ved mistanke om akut infektion.

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg skal gravide undersøges for listeria i graviditeten ud fra eksposition og relevante symptomer (se ovenfor). Gravide uden symptomer behøver ikke undersøgelse for listeriose. Man skal være opmærksom på, at listeriose hos gravide kan have et mildt sygdomsforløb.

Ved mistanke om listeriose hos gravide kvinder, kan der evt. konfereres med gynækologisk-obstetrisk afdeling.

For diagnostik i fæces mv. henvises til Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologis vejledning om diagnostik af bakterielle mave-tarminfektioner

Diagnostiske undersøgelser

Listeria monocytogenes overvågning (R-nr. 1041)