Hepatitis E

Hepatitis E er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis E virus. Ligesom ved hepatitis A vil mange smittede ikke få symptomer. Dette gælder især børn, mens voksne i højere grad kan udvikle symptomer, fx i form af gulfarvning af hud og øjne (gulsot).

Hepatitis E er mest almindelig i udviklingslande med utilstrækkelig forsyning med rent vand og dårlige hygiejniske forhold. Det smitter oftest fra vand forurenet med afføring.

Hepatitis E erhverves hyppigst i forbindelse med rejser til udviklingslande. Der ses dog også hepatitis E tilfælde, som ikke er erhvervet på udlandsrejser. Her skyldes smitten formentlig importerede forurenede fødevarer, herunder svinelever.

Selvom hepatitis E oftest er en sygdom med et mildt forløb der går over af sig selv, kan den i sjældne tilfælde hos immunsupprimerede/transplanterede give et kronisk forløb ligesom gravide kan blive mere alvorligt syge end andre. Alvorlig sygdom hos gravide er dog meget sjældent i Danmark.

Inkubationsperioden, dvs perioden fra man er udsat for smitte, til man udvikler symptomer, er for hepatitis E gennemsnitligt 40 dage men varierer fra 15-60 dage. Ligesom for andre hepatitis virus, kan man smitte i inkubationsperioden. 

Symptomer

De fleste hepatitis E tilfælde har et selvafgrænset forløb ofte uden symptomer. Når der er symptomer, ses ukarakteristiske symptomer i form af feber, træthed, kvalme og mavesmerter. En del af de smittede vil udvikle typiske hepatitis symptomer som gulfarvning af det hvide i øjnene og huden (gulsot eller ikterus) samt mørkfarvning af urinen og lys afføring.

Jo ældre man er, når man bliver smittet med hepatitis E, jo større er risikoen for at man udvikler symptomer og komplikationer. Særligt blandt gravide i udviklingslande er beskrevet alvorligere forløb såfremt de smittes sidst i graviditeten. Årsagen til den højere sygelighed og dødelighed blandt gravide er forsat omdiskuteret. I Danmark er hepatitis E i graviditeten ekstrem sjælden og Statens Serum Institut (SSI) har ingen oplysninger om, at danske gravide skulle være blevet alvorligt syge af hepatitis E.  Det bør dog nævnes, at Hepatitis E ikke er anmeldelsespligtig, og at SSI derfor kun modtager sporadisk kliniske informationer om hepatitis E patienter.

Hepatitis E infektioner har normalt intet kronisk forløb (i modsætning til hepatitis B og C infektioner). Der ses dog kroniske forløb i sjældne tilfælde hos immunsupprimerede/transplanterede.   

Hepatitis symptomer kan have mange årsager. Hepatitis E virus er blot en blandt mange forskellige virus, og herudover findes mange andre årsager end virus til hepatitis. Laboratoriediagnostik er derfor vigtig for at finde årsagen. Hvor længe der er beskyttelse (immunitet) mod udvikling af sygdom efter overstået infektion er omdiskuteret.

Der er 4 genotyper af virus, men man danner kun én type antistof (dvs. mod én serotype). Smitte med én genotype giver dog immunitet over for alle genotyper.

  Genotype 1 Genotype 2 Genotype 3 Genotype 4
Sted Afrika og Asien   Mexico, Vest Afrika I-lande  Kina, Taiwan, Japan
Smitteveje Via vand
Fra afføring
Person-til-person 
Via vand
Fra afføring  
Via fødevarer (kød) Via fødevarer (kød)
Risikogrupper Unge voksne  
Unge voksne  Ældre voksne (>40 år) og mænd
Immunsupprimerede
Unge voksne
Smitte fra dyr Nej Nej Ja Ja

Årsag

Hepatitis E infektion skyldes infektion med hepatitis E virus. Selve udviklingen af symptomer, mener man skyldes både immunforsvarets reaktion på virus i levercellerne, samt at virus direkte påvirker levercellerne.

Smitteveje

Personer smittet med hepatitis E virus udskiller virus i afføringen. Under dårlige hygiejniske forhold overføres virus til drikkevand eller fødevarer (hyppigst genotype 1 og 2). Modtagelige personer bliver således smittet ved indtagelse af forurenet vand og mad.

Derudover kan hepatitis E også smitte fra understegt kød fra fx svin (genotype 3 og 4). Virus ødelægges ved varmebehandling.

Der ses kun sjældne tilfælde af person-til-person smitte. Generelt er hepatitis E virus ikke så smitsomt som hepatitis A virus.

Sjældne smitteveje er fra mor til foster og ved blodtransfusioner, mens der er ikke beskrevet smitte seksuelt.

Forebyggelse

Der er udviklet en vaccine, den er på nuværende tidspunkt ikke godkendt i EU.

God hygiejne og rent drikkevand er vigtigt på rejser i udviklingslande. Derudover er det vigtigt kun at spise gennemstegt kød.

Behandling

Der findes ingen specifik behandling af akut hepatitis E virus infektion. Der er det udelukkende symptom behandling.

Ved kronisk hepatitis E infektion er der set gavn af ribavirin og/eller interferon behandling samt, for patienter under behandling med immunsupprimerende stoffer, en reduktion i behandlingsdosis eller omlægning af behandling med henblik på at mindske effekten på immunsystemet midlertidigt.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Diagnostik

Påvisning af IgM og IgG antistoffer mod hepatitis E virus tyder på akut hepatitis E infektion. IgM antistoffer dannes tidligt i sygdomsforløbet og forsvinder efter 4-5 måneder. IgG dannes også tidligt i forløbet kort tid efter IgM, og IgG stiger i løbet af sygdomsforløbet og forbliver højt i 1-14 eller flere år efter.

Direkte påvisning af virus RNA i blod og fæces vha. PCR er også en måde at konfirmere en akut infektion på. Hepatitis E virus kan påvises i fæces 1 uge før symptomdebut op til 2 uger efter symptomophør. Hepatitis E virus kan kun kortvarigt påvises i serum. PCR-diagnostik er vigtig i forbindelse med diagnostik af immunsupprimerede, der ikke nødvendigvis kan danne antistoffer og i forbindelse med typebestemmelse af virus. Herudover er PCR diagnostikken vigtig til opsporing af udbrud.

Referencer

Mandell
CDC: http://www.cdc.gov/hepatitis/hev/hevfaq.htm#section1
WHO: http://www.who.int/wer/2015/wer9018.pdf?ua=1

Diagnostiske undersøgelser

Hepatitis E virus (HEV) (RNA) genotypning (R-nr. 2046)
Hepatitis E virus (HEV) antistof (IgG, IgM) (R-nr. 219)
Hepatitis E virus (HEV) (RNA) (R-nr. 672)