Fnat
Fnat forårsages af fnatmider, som graver gange i den øverste del af huden, hvor de også parrer sig og lægger æg. Miden foretrækker huden mellem fingre, ved albuer, armhuler, kønsdele, baller, knæhaser, vriste og fødder. Hos små børn findes miden også i ansigtet og hårbunden.
Det mest dominerende symptom er pludselig udvikling af intens kløe, som optræder 2-6 uger efter smitte.Hos personer, som tidligere har været smittet, kan kløen begynde allerede 1-3 dage efter smitte. Kløen er værst ved sengetid, da kløen forværres af varme. Der vil komme udslæt i form af små blegner eller vabler, der efterhånden afløses af kradsningsmærker.
Smitte sker ved tæt hudkontakt i familier og ved seksuel kontakt.
En særlig variant af fnat, den såkaldte skorpefnat (tidligere norsk fnat), ses hyppigst hos personer med nedsat immunforsvar og ældre. Her udvikles skorper i huden, og denne fnatform er meget smitsom efter berøring med inficeret hud.
Diagnosen stilles ved påvisning af en levende mide eller en fnat-/scabiesgang. Diagnosen skorpefnat skal altid stilles af en hudlæge.
Oftest vil fnat optræde hos seksualpartnere eller i familier. Der ses af og til udbrud med fnat i børneinstitutioner, skoler, efterskoler og institutioner med døgnpleje, fx plejehjem. Der er også set udbrud på hospitalsafdelinger.
Information om fnat til forældre samt pjece om håndtering af fnat på efterskoler findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.