Fåresyge
Fåresyge skyldes infektion med parotitisvirus, og er en af de fem såkaldte børnesygdomme. Sygdommen forårsager - udover almindelig utilpashed og feber - en karakteristik hævelse af ørespytkirtlerne (heraf navnet fåresyge).
Sygdommen medfører hævelse af spytkirtlerne og let feber. Ikke sjældent, hos 1-10 %, giver sygdommen anledning til en mildere hjernehindebetændelse, meningitis, og før indførelsen af MFR-vaccinen (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde) i 1987 var parotitisvirus den hyppigste årsag til viral meningitis. Varige mén efter fåresyge er sjældne, men der kan indtræde ensidig døvhed. Hos ca. en tredjedel af større drenge eller mænd med fåresyge forekommer testikelbetændelse. Denne komplikation er hyppigst i alderen 15-29 år. Sterilitet hos mænd pga. fåresyge er dog sjælden.
Vaccination mod fåresyge indgår i det danske børnevaccinationsprogram. Siden indførelsen af MFR-vaccination i 1987 har fåresyge været sjældent forekommende i Danmark. Der påvises dog jævnligt tilfælde af fåresyge, hvilket kan forklares med dalende vaccinebeskyttelse samt ophobede grupperinger i befolkningen af ikkevaccinerede personer. Desuden er fåresygekomponenten den mindst effektive del af MRF-vaccinen.
Fåresyge forekommer i øvrigt over hele verden og normalt kun hos mennesker.
Se overvågningsdata for forekomsten af fåresyge i Danmark.
Synonymer: Parotitis epidemica, Viral parotitis