Hjernebetændelse forårsaget af fritlevende amøber
Amøber er encellede organismer, lidt større end bakterier. Der findes talrige slægter og arter. De medicinsk mest velkendte lever som parasitter i tarmen hos dyr og mennesker, eksempelvis Entamoeba histolytica som forårsager amøbedysenteri.
Der findes ganske få fritlevende amøber, som i sjældne tilfælde kan få adgang til hjernehinderne og hjernen, typisk gennem næsehulen. Disse omfatter amøber som Naegleria fowleri og Acanthamoeba-arter; noget sjældnere ses Balamuthia mandrillaris.
Hvis disse amøber trænger ind i hjernen, kan de forårsdage akut eller kronisk hjernebetændelse (encephalitis); den akutte form, primær amøbær meningoencephalitis (PAM), som typisk skyldes N. fowleri, kan udvikle sig hurtigt. Den kroniske form, granulomatøs amøbær encephalitis (GAE), som typisk skyldes Achanthamoeba-arter og B. mandrillaris udvikler sig derimod oftest langsomt.
Dødeligheden ved den kroniske form er mindre end den ved den akutte form. Risikoadfærd omfatter ophold i svømmebassiner eller søer, eller næseskylning med fx vandhanevand under rejse i troperne.
Der er ingen overvågning af hjernebetændelse grundet fritlevende amøber i Danmark. Antallet af episoder i Danmark er yderst begrænset, og på Statens Serum Institut har man de seneste år kun kendt til et eneste fatalt tilfælde i Skandinavien, hvor en ellers rask nordmand blev smittet i Thailand pga. næseskylning med lokalt vandhanevand.