Bakteriel vaginose

Halvdelen af kvinder med BV oplever ikke symptomer.

Den hyppigste klage er ildelugtende vaginalsekret med fiskeagtig lugt, ofte mest markant efter menstruation eller ubeskyttet samleje. Udflåddet er letflydende, klæbrigt og ofte let skummende. På grund af udflåddet kan der være irritation af hud og slimhinder omkring skedeåbningen.

Den normale vaginale bakteriesammensætning domineres af mælkesyrebakterier (Lactobacillus spp). Ved BV forsvinder mælkesyrebakterierne og erstattes med en betydelig overvækst af anaerobe bakterier som Prevotella, Gardnerella og Mobiluncus.

Derudover findes talrige bakterier, som ikke, eller kun meget vanskeligt kan dyrkes, fx Fannyhessea vaginae, Sneathia spp. samt Bacterial Vaginosis-Associated Bacteria, BVAB1 (Candidatus Lachnocurva vaginae), BVAB2 og BVAB3 (Mageeibacillus indolicus). Overvæksten af disse bakterier leder til frigørelse af ildelugtende kemiske forbindelser (aminer) som kan give den fiskelignende lugt.

BV findes ofte sammen med infektioner, som kan udløse en betændelsesreaktion i skedens slimhinde eller ved livmoderhalsen (fx klamydia). Ved BV alene er der ikke tegn på inflammation af vaginalslimhinden eller livmoderhalsen (cervix).

Den egentlige årsag til BV er ukendt.

BV kan ikke betragtes som en seksuelt overført infektion, men er dog forbundet med seksuel adfærd. Kendte risikofaktorer er nylig skift af partner, ubeskyttet samleje, kvindelig sexpartner, højt antal skiftende partnere i de sidste 12 måneder m.m.

Brug af kondom nedsætter risikoen for BV, men forhindrer ikke tilstanden i at opstå.

BV kan behandles med metronidazol eller clindamycin som tabletter eller vaginalgel. Der er ikke forskel i behandlingseffekten, men der er større risiko for tilbagefald ved kortere behandlingsforløb. Trods effektiv behandling ses der tilbagefald hos ca. 30%.

Der er ingen dokumenteret behandlingseffekt af mælkesyrepræparater eller mælkesyrebakterier som er tilgængelige på det danske marked.

Der er ingen dokumenteret effekt af behandling af mandlige partnere.

Diagnostik

Klinisk diagnose kan stilles efter Amsel’s kriterier (mindst 3 ud af 4 fund):

• Homogent, tyndt udflåd
• pH > 4,5
• Positiv amintest (fiskelugt ved tilsætning af 10% kaliumhydroxid til en dråbe vaginalsekret)
• Clue-cells (vaginale pladeepitelceller dækket med talrige bakterier) ved mikroskopi

Abnorm vaginal mikrobiota (molekylær BV) kan påvises ved kvantitativ undersøgelse for G. vaginalis og A. vaginae. Hvis den ene eller begge bakterier er til stede i forhøjede mængder, tyder det på BV.

Normal flora

Bakteriel vaginose

Behandling

BV kan behandles med metronidazol 500 mg x 2 p.o. i 7 dage eller 2 g dag 1. og 3. p.o. eller vaginalgel 0,75% med en applikatordosis til natten i 5 dage. Ligeværdig behandlingseffekt kan nås med clindamycin 300 mg x 2 p.o. i 7 dage eller vaginalcreme 2%, en gang intravaginalt til natten i 7 dage. De længerevarende behandlinger har signifikant bedre effekt end de kortvarige, men trods dette ses recidiv hos ca. 30%.

Der er ingen dokumenteret effekt af behandling af mandlige partnere; i lesbiske forhold vil begge kvinder ofte have BV, og partnerbehandling mindsker recidivraten.

Behandling med metronidazol under graviditet er ikke kontraindiceret.

Forskning

Der forskes på SSI i betydningen af vaginale bakterier for graviditetskomplikationer og for succesraten af assisteret reproduktion (IVF). Disse projekter omhandler ikke alene BV, men anvender molekylærbiologiske metoder til karakterisering af hele den vaginale bakterieflora.