Uge 47 - 2026

DANMAP 2025

DANMAP 2025

Det danske overvågningsprogram DANMAP fejrer i 2026 sit 30-årsjubilæum. DANMAP blev grundlagt i 1995 og har siden overvåget forbruget af antibiotika hos mennesker og dyr samt forekomsten af antibiotikaresistens i bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker. DANMAP undersøger også årsagssammenhænge mellem antibiotikaforbrug og forekomsten af resistens og bidrager dermed med viden til myndigheders og politikeres risikovurderinger og beslutningsprocesser.

Statens Serum Institut (SSI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) varetager overvågningen og formidler resultaterne til relevante samarbejdspartnere og offentligheden. Hvert år udgives en ny DANMAP-rapport med resultater fra overvågningen i det foregående år samt analyser af udviklingen over tid. Siden 2021 har SSI og DTU desuden udgivet en opsummerende rapport, Summary DANMAP, som er en kortfattet og lettilgængelig oversigt over resultaterne, målrettet en bredere målgruppe, herunder journalister, politikere og offentlige myndigheder.

30-årsjubilæet har givet anledning til refleksion over, hvordan formidlingen af DANMAP kan forbedres og gøres mere relevant. DANMAP-teamet har derfor videreudviklet Summary DANMAP, så den indeholder flere intersektorielle perspektiver, et større fokus på One Health, en mere integreret fortolkning af antibiotikaforbrugs- og resistensdata samt monitoreringen af de nationale handlingsplaner på antibiotikaområdet. Den nye rapport ”Perspectives of DANMAP 2025” kan læses på www.danmap.org sammen med hovedrapporten, DANMAP 2025.

DANMAP 2025 rapporten er den 30. i rækken af årlige rapporter. Meget har ændret sig gennem 30 år; sundhedsvæsenet har udviklet sig, demografien har fået en anden sammensætning, dataregistrene er blevet flere og bedre, og overvågningsmetoderne er blevet mere avancerede og præcise. Dette afspejler sig i DANMAP’s overvågningsresultater. Neden for præsenteres de vigtigste resultater i DANMAP 2025 fra den humane sektor.

Antibiotika til mennesker

Gennem DANMAP’s første overvågningsår steg forbruget af antibiotika til mennesker i Danmark frem til 2011, hvor det højeste antibiotikaforbrug blev registeret, figur 1. Herefter faldt forbruget frem til 2021. I årene efter covid-19, 2022-2023, steg antibiotikaforbruget igen pga. den normaliserede cirkulation af luftvejsinfektioner efter ophævelsen af covid-19-restriktionerne. Siden 2024 har antibiotikaforbruget været faldende.

EPI-NYT_47_2026_figur1

I 2025 var det samlede humane forbrug af antibiotika på 15,35 definerede døgndoser per 1.000 indbyggere per dag (DID), hvilket er 6 % lavere end forbruget i 2024 (16,27 DID), og 12,4 % lavere end for 10 år siden (17,53 DID i 2016).

Antibiotika i primærsektoren

I primærsektoren var forbruget af antibiotika 13,48 DID i 2025, hvoraf penicillinerne udgjorde 65 %. Forbruget af antibiotika til børn i primærsektoren steg markant fra 2021 til 2023, men i 2024 og 2025 faldt forbruget igen betydeligt. I 2025 blev 203 børn mellem 0-4 år behandlet med antibiotika per 1.000 0-4-årige. Dette er 12 % lavere end i 2024 (230 patienter per 1.000 indbyggere). For de lidt ældre børn mellem 5-9 år faldt forbruget med 32 % fra 172 til 118 patienter per 1.000 indbyggere i hhv. 2024 og 2025, figur 2. Årene 2022 og 2023 var præget af en tidlig RSV-epidemi og influenzasæson samt et udbrud af gruppe A-streptokokinfektioner. De virale infektioner kan lede til sekundære bakterielle infektioner, som kræver behandling med antibiotika og kan dermed bidrage til det forhøjede forbrug af antibiotika. Faldet i antibiotikaforbruget i 2024 og 2025 afspejler en normalisering af niveauet af luftvejsinfektioner.

EPI-NYT_47_2026_figur2

Antibiotika til ældre patienter

Ældre beboere på plejehjem (≥ 65 år) fik i 2025 fortsat markant flere recepter på antibiotika sammenlignet med ældre, der boede i eget hjem. Urinvejsinfektioner var den hyppigste årsag til den højere behandlingsfrekvens på plejehjemmene (henholdsvis 991 og 433 recepter på antibiotika mod urinvejsinfektioner pr. 1.000 ældre i 2025). Antibiotikaforbruget til ældre har været faldende siden 2016, med et stejlere fald i forbruget til ældre på plejehjem, figur 3.

EPI-NYT_47_2026_figur3

Antibiotika til hospitalspatienter

Udviklingen i antibiotikaforbruget på hospitalerne afhænger af den anvendte måleenhed. Opgjort i DDD per 1.000 indbyggere per dag (DID), var forbruget af antibiotika 1.87 DID i 2025 i hospitalssektoren, hvilket er sammenligneligt med de forgangne år. Når man tager højde for aktiviteten på hospitalerne (antal indlæggelser), er forbruget af antibiotika steget med 23 % over de seneste 10 år (540,7 DDD per 100 indlæggelser i 2025 og 438 DDD per 100 indlæggelser i 2016). Den observerede stigning var drevet af et stigende forbrug af penicilliner kombineret med beta-laktamase-hæmmere (75 % stigning fra 2016 til 2025). I samme periode faldt forbruget af kritisk vigtige antibiotika (cephalosporiner, fluorquinoloner og carbapenemer) med 13 %, figur 4.

I et kortere perspektiv, var forbruget af antibiotika i hospitalssektoren i 2025 4-5 % lavere end i 2024. Særligt i øjenfaldende ses et fald i forbruget af kombinationer af penicilliner og beta-lactamasehæmmere (4-5 % i 2025) efter flere års stigende forbrug.

EPI-NYT_47_2026_figur4

Antibiotika i restordre

Forsyningen med antibiotika er i stigende grad udfordret af leveringsvanskeligheder. I 2024 blev levofloxacin and metronidazol ramt og var dermed utilgængelige i en lang periode. Dette forsøgte man at løse ved indkøb af ikke-registrerede præparater via udleveringstilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen. Tidligere har penicillin/beta-laktamase-hæmmere og nitrofurantoin været ramt af leveringsvanskeligheder. Teamet bag DANMAP er engageret i en række nationale, nordiske og europæiske initiativer, som forsøger at løse problemerne med leveringsvanskeligheder for at bevare adgangen til antibiotika, især de ældre smalspektrede præparater.

Antibiotikaresistens i bakterier af klinisk relevans hos mennesker

Forekomsten af invasive bakterielle infektioner i Danmark var 12.738 tilfælde i 2025 blandt de overvågede bakteriearter. Forekomsten har været stigende gennem en længere årrække. Fra 2016 til 2025 steg antallet af invasive infektioner med 18 % (fra 10.442 til 12.738 tilfælde). Escherichia coli var fortsat den hyppigste årsag til invasive infektioner og udgjorde knap halvdelen af tilfældene (6.056 tilfælde), efterfulgt af Staphylococcus aureus (2.543 tilfælde) og Klebsiella pneumoniae-komplekset (1.718 tilfælde). Antallet af invasive infektioner med disse tre bakteriearter er alle steget siden 2016.

Antallet af invasive infektioner med Streptococcus pneumoniae steg fra 600 tilfælde i 2024 til 685 tilfælde i 2025, hvilket er det højeste antal siden 2018 (798 tilfælde). Stigningen understreger, at forekomsten fortsat varierer, selvom pneumokokvaccination har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 2007, og vaccination af ældre og risikogrupper ligeledes har indgået eller indgår i forebyggelsesindsatsen. I 2025 blev 50 isolater rapporteret med enten nedsat følsomhed ved øget eksponering eller resistens over for penicillin.

Efter covid-19-pandemien har resistensudviklingen i de seneste år generelt været præget af stabile eller svagt stigende forekomster for flere af de overvågede bakteriearter. Særligt for E. coli og K. pneumoniae ses der stigende resistens over for flere antibiotikagrupper. Det understreger behovet for fortsat at begrænse antibiotikaforbruget og anvende så smalspektrede antibiotika som muligt.

Efter et fald i antallet af ESBL- og pAmpC-positive E. coli fra bakteriæmier i 2021 (254 tilfælde) steg antallet til 316 i 2024 og videre til 387 i 2025. Dette svarer til en stigning på 22,5 % fra 2024 til 2025. Blandt de sekventerede isolater var CTX-M-15 fortsat det hyppigst forekommende ESBL-enzym, og andelen steg fra 40 % i 2024 til 59 % i 2025. Der blev desuden identificeret fire carbapenemaseproducerende E. coli blandt de sekventerede blodisolater. Overvågning af disse E. coli er vigtig, idet ESBL- og/eller pAmpC-producerende bakterier er resistente over for en række betalaktamantibiotika, herunder 3. generations cefalosporiner.

Resistensforekomsten over for piperacillin-tazobactam hos K. pneumoniae-komplekset har været stigende gennem det seneste årti. I invasive infektioner steg resistensen fra 5,8 % i 2016 til 10,9 % i 2024, men faldt til 10,0 % i 2025. For urinvejsinfektioner hos indlagte patienter var resistensforekomsten 10,6 % i 2025 mod 10,8 % i 2024. Udviklingen er fortsat bekymrende, da piperacillin-tazobactam er et vigtigt behandlingsvalg ved alvorlige infektioner med gramnegative bakterier. Det skal bemærkes, at overvågningen fra 2025 omfatter hele K. pneumoniae-komplekset, og at data fra tidligere år er korrigeret retrospektivt som følge af ændringen.

Kombineret resistens over for 3. generations cefalosporiner, ciprofloxacin og gentamicin er fortsat relativt sjælden for både E. coli og K. pneumoniae-komplekset i invasive infektioner. I 2025 var forekomsten henholdsvis 1,1 % og 0,9 %. For E. coli har forekomsten været faldende siden 2016, hvor den var 1,8 %.

Antallet af carbapenemaseproducerende organismer (CPO) og i særdeleshed carbapenemaseproducerende Enterobacterales (CPE) fortsatte med at stige i 2025, figur 5. Der blev registreret 760 CPO-isolater fra 591 patienter mod 677 isolater fra 527 patienter i 2024. Stigningen kan blandt andet tilskrives et øget antal udbrud med CPE på danske hospitaler samt påvisning af CPO hos patienter fra Ukraine. I 2025 blev der registreret 34 CPO-udbrud mod 33 i 2024, og 176 nye patienter var tilknyttet udbrud mod 166 året før. Rejseoplysninger manglede for 28 % af patienterne, hvilket begrænser muligheden for at vurdere betydningen af rejserelateret smitte.

EPI-NYT_47_2026_figur5

Det er bekymrende, at CPO fortsat spredes i sundhedsvæsenet, og at flere udbrud har været langvarige og vanskelige at kontrollere. I 2025 blev der blandt andet beskrevet et udbrud med NDM-1-producerende Klebsiella oxytoca, hvor bakterierne blev identificeret i hospitalsmiljøets toiletter, og hvor genetisk beslægtede isolater efterfølgende blev fundet hos patienter. Det understreger betydningen af fortsat fokus på både de generelle og supplerende infektionshygiejniske forholdsregler, der i år er blevet simplificeret og opdateret, samt systematisk forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet.

Antallet af invasive infektioner med enterokokker, og særligt E. faecium, har været faldende siden 2021, og med en betydelig nedgang i antallet af invasive tilfælde fra 2024 til 2025. Blandt de invasive E. faecium-isolater var 7,7 % resistente over for vancomycin (VRE) i 2025. Blandt de 38 VRE-isolater fra bakteriæmier, som blev helgenomsekventeret i 2025, var tre vanA-positive og 35 vanB-positive E. faecium. Der blev ikke påvist vancomycinresistente E. faecalis fra blodbanen. Overvågningen blev ændret i 2025, så kun VRE/VVE-isolater fra bakteriæmier blev helgenomsekventeret. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på ændringen ved sammenligning med tidligere års samlede VRE-opgørelser.

Antallet af nye tilfælde af methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) faldt fra 3.372 i 2024 til 3.301 i 2025. Infektioner udgjorde 58 % af tilfældene, mens de resterende 42 % blev identificeret ved screening. Antallet af infektioner med MRSA har efter Covid-19 pandemien været højere end inden, og det synes i særdeleshed at være drevet af smittespredning i samfundet, figur 6. Der blev registreret 36 MRSA-udbrud på hospitaler, plejehjem og andre institutioner med i alt 127 tilfælde, hvoraf MRSA var isoleret fra infektioner i 60 af tilfældene. Der blev desuden registreret en markant stigning i antallet af MRSA-bakteriæmier, med 66 tilfælde i 2025, heraf syv husdyrassocierede MRSA-tilfælde (LA-MRSA). LA-CC398 udgjorde samlet 18 % af de nye MRSA-tilfælde (591 tilfælde), hvilket var den laveste andel i det seneste årti.

EPI-NYT_47_2026_figur6

Vil du vide mere?

DANMAP 2025 og Perspectives of DANMAP 2025 er udgivet på www.danmap.org, hvor tidligere års rapporter også ligger.

EPI-NYT_47_2026_danmap2025

(M. Attauabi, M. Lindegaard, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)