Uge 10 - 2024

Resultater om vaccinationstilslutningen i Danmark fra determinantrapporter om influenza-, covid- og pneumokokvaccination

Opsummering

Som led i Statens Serum Instituts overvågning af infektionssygdomme og vaccinationstilslutning er der udarbejdet fire rapporter, der beskriver tilslutningen til influenza-, covid-, og pneumokokvaccinationsprogrammerne for sæson 2022/23. Formålet med disse rapporter er at undersøge, hvilke determinanter (faktorer) der har betydning for vaccinationstilslutningen, samt at identificere grupper med lav tilslutning.

Se de fire determinantrapporter her.

Influenzavaccination til børn

I sæsonen 2022/23 var der et tilbud om vaccination af børn på 2-6 år. Formålet med at influenzavaccinere børn var, udover at beskytte børnene, at nedbringe den samlede influenzasygdomsbyrde i samfundet og beskytte sundhedsvæsnet mod en dobbeltepidemi med influenza og covid-19. Vaccination af børn blev tilbudt som næsespray med levende svækket influenzavirus. Vaccinationstilslutningen i 2022/23 blandt børnene var lav på 22 %, og lidt lavere for de 4-6-årige sammenlignet med de 2-3-årige børn. Tilslutningen i sæsonen 2022/23 var lavere end forrige sæson (32 % i 2021/22). Der var ikke stor forskel på vaccinationstilslutningen blandt børn med dansk eller udenlandsk herkomst (hhv. 22 % og 26 %), men der var betydelig forskel på baggrund af børnenes fødeland. Børn født i Bulgarien, Litauen, Ukraine, Polen og Rumænien, samt børn født på Færøerne og i Island havde særlig lav tilslutning (7-15 %), hvorimod børn født i Indien havde den højeste tilslutning (55 %). Der var en vis geografisk variation i vaccinationstilslutningen, idet børn bosiddende i landkommuner havde den laveste tilslutning (11-12 %) modsat børn bosiddende i flere kommuner i Nordsjælland og omkring storbyerne, hvor tilslutningen var højest (29-30 %). Generelt havde børn med kroniske sygdomme en højere tilslutning til influenzavaccination end børn uden.

Influenza-, covid- og pneumokokvaccination til voksne

Der har været et tilbud om influenzavaccination til voksne i en årrække, men tilslutningen er steget væsentligt over de seneste år fra ca. 50 % før covid-19-pandemien til ca. 80 % efter pandemien. I sæsonen 2022/23 blev influenzavaccination tilbudt til alle personer på 65 år og derover, til gravide i 2. eller 3. trimester, til personer under 65 år i øget risiko for alvorlig sygdom, til sundheds- og plejepersonale og som ovenfor beskrevet også til børn på 2-6 år.

Der har været forskellige covid-19-vaccinationsprogrammer siden udrulning af det første covid-19-vaccinationsprogram ultimo 2020. I 2022/23, var der tilbud om covid-19-vaccination til alle personer på 50 år og derover, til gravide i 2. eller 3. trimester, til personer under 50 år i øget risiko for alvorlig sygdom og til sundheds- og plejepersonale.

På grund af covid-19-pandemien blev der i april 2020 indført et gratis pneumokokvaccinationstilbud til personer på 65 år og derover, samt til personer under 65 år, som var i særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom, såsom meningitis og blodforgiftning. Formålet med vaccinationsprogrammet var at reducere antallet af personer med alvorlige og behandlingskrævende infektionssygdomme, samt reducere risikoen for at sundhedsvæsnet blev overbelastet under covid-19-pandemien. Determinantrapporten for pneumokokvaccination er baseret på data fra april 2020-januar 2023, som er hele den periode, der har været et tilbud om pneumokokvaccination. Data til influenza- og covidrapporterne er baseret på data specifikt for sæsonen 2022/23.

Resultaterne fra de tre rapporter viser, at der overordnet var en høj vaccinationstilslutning blandt personer på 65 år og derover for både influenza-, covid-19-, og pneumokokvaccinationsprogrammerne med en tilslutning på hhv. 81 %, 86 % og 77 %, men også med markant variation på tværs af geografi og herkomst. Personer med kronisk sygdom havde generelt en højere vaccinationstilslutning sammenlignet med personer uden kronisk sygdom.

Generelt var vaccinationstilslutningen lidt lavere blandt de 65-74-årige end dem på 75 år og derover. Derudover var der lavere vaccinationstilslutning blandt personer med udenlandsk herkomst, og blandt personer som ikke var vaccineret i tidligere sæsoner. Disse fund indikerer, at det i høj grad er de samme personer, der følger vaccinationsprogrammerne. Der var desuden geografisk variation i vaccinationstilslutningen, idet eksempelvis Københavns vestegn, visse landkommuner og udvalgte øer havde en lavere tilslutning. Den procentvise andel vaccinerede personer varierede betydeligt efter fødeland. Personer født i Ukraine, Rusland, Rumænien og Somalia havde den laveste vaccinationstilslutning (11-36 %).

Overvågning af vaccinationstilslutning og kommende vaccinationsindsatser

Resultaterne fra disse determinantrapporter giver et indblik i, hvilke grupper der har lav vaccinationstilslutning, herunder personer født i udvalgte lande i bl.a. Østeuropa, samt personer bosiddende i kommuner på Københavns vestegn, i visse landkommuner og på udvalgte øer. Rapporterne kan ikke give svar på årsagen til den lavere vaccinationstilslutning blandt disse grupper og områder men understreger vigtigheden af, at man i planlægningen af fremtidige sæsonvaccinationsprogrammer tager højde for, at der nu er dokumentation for, at nogle grupper som udgangspunkt er sværere at nå med de eksisterende programindsatser. Ved planlægningen af fremtidige vaccinationsprogrammer kan man både nationalt og lokalt anvende resultaterne fra rapporterne til at overveje indsatser målrettet grupper med en påvist lavere vaccinationstilslutning.

Det gælder for alle fire rapporter, at betydningen af socioøkonomisk status ikke er undersøgt, men dette anbefales undersøgt i fremtidige rapporter, særligt der hvor der kan være et interventionspotentiale.

(A.C. Nordholm, I.R. Moustsen-Helms, B. Søborg, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)