Uge 42/43 - 2020

DANMAP 2019

Årets DANMAP-rapport beskriver resultaterne fra den nationale overvågning af antibiotikaresistens og antibiotikaforbrug i mennesker, dyr og fødevarer i Danmark. DANMAP-samarbejdet har eksisteret siden 1995, og der er årligt udgivet rapporter siden 1997.

Den samlede rapport og rapporter fra tidligere år kan findes på DANMAP’s hjemmeside.

Det totale forbrug af antibiotika til både dyr og mennesker er lavt i Danmark sammenlignet med EU og resten af verden. Humant er det især i primærsektoren, at forbruget er lavt. Den samlede forekomst af antibiotikaresistente isolater fra infektioner er tilsvarende lav i Danmark, og for de fleste bakteriearter er der ikke observeret store stigninger i andelen af resistens. Alligevel er det samlede antal behandlingskrævende infektioner stigende, hvor flere patienter får påvist en invasiv infektion med en resistent bakterie end tidligere. Dette driver antibiotikaforbruget på hospitalerne – som er relativt højt, også i et europæisk perspektiv. Det er derfor fortsat vigtigt at fokusere på at nedbringe antibiotikaforbruget, der hvor det skønnes muligt, samt at behandle med så smalspektrede antibiotika som muligt.

Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, der udkom i juli 2017, har til formål at mindske antallet af antibiotikarecepter, at øge brugen af smalspektrede antibiotika frem for bredspektrede, og at reducere forbruget af de kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. I primærsektoren er der siden 2012 observeret et stabilt fald i antallet af indløste recepter, både blandt praktiserende læger, speciallæger og tandlæger. Siden introduktion af handlingsplanen har denne tendens været endnu tydeligere med en betydelig reduktion, der kan observeres i alle danske kommuner og regioner. På hospitalerne har det samlede forbrug været stigende, dog ses der her en hensigtsmæssig ændring af forbrugsmønstret. Særligt brugen af de kritisk vigtige antibiotika (cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer) har ændret sig, således at andelen af disse i forhold til det samlede forbrug er faldende.

Nedenfor beskrives de vigtigste fund for året 2019.

Antibiotikaforbruget hos dyr

Det samlede forbrug af antibiotika til dyr var i 2019 på omtrent 97 tons. Dette er det laveste niveau siden 2002 og svarer til et fald på 24% siden 2010.

Antibiotikaforbruget hos mennesker

I 2019 var det samlede humane antibiotikaforbrug på 15,76 definerede døgndoser per 1.000 indbyggere per dag (DID), hvilket er lavere end forbruget i 2018 (15,97 DID) og også lavere end for ti år siden (18,31 DID). Primærsektoren står for omkring 90% af antibiotikaforbruget i Danmark, mens de resterende 10% bliver brugt i hospitalssektoren. I primærsektoren toppede forbruget i 2011 og har siden vist en faldende tendens, mens forbruget på hospitalerne fortsat er stigende. Penicilliner fortsatte i 2018 med at være den mest brugte antibiotikagruppe både i primærsektoren (65%) og på hospitalerne (54%).

De tre kritisk vigtige antibiotikagrupper (fluorkinoloner, cefalosporiner og carbapenemer) udgjorde i 2019 18% af antibiotikaforbruget på hospitalerne, målt i definerede døgndoser (DDD) per 100 sengedage, hvilket er et fald fra de 20%, de udgjorde året før og de 31%, de udgjorde i 2010.

Antibiotikaresistens i kliniske bakterier hos mennesker

Inden for de seneste ti år er antallet af DANMAP-overvågede invasive infektioner (blodforgiftninger) hos mennesker steget betydeligt, og denne tendens fortsatte for flere bakterietypers vedkommende i 2019.

Escherichia coli er den bakterie, der hyppigst findes ved blodforgiftninger. Fra 2010 til 2019 steg antallet af bloddyrkninger med fund af E. coli med 64%, fra 3.418 tilfælde årligt til 5.613 tilfælde årligt. I samme periode steg andelen af E. coli med resistens over for cefuroxim fra 8,4% resistente i 2010 til 10,2 % resistente i 2019.

For Staphylococcus aureus, Klebsiella pneumoniae og Enterococcus faecium er antallet af blodforgiftninger ligeledes steget de seneste ti år. Andelen af methicillin-resistente S. aureus i bloddyrkninger er gennemsnitligt steget med 4% siden 2005 men er stadig blandt de laveste i Europa og lå på 2,1% i 2019. Generelt har der været et fald i andelen af resistente K. pneumoniae, hvis man sammenligner med for ti år siden, men det er primært i perioden 2010 til 2015, at dette fald er foregået. Andelen af E. faecium fra bloddyrkninger med resistens over for vancomycin (VRE) har været i betydelig stigning fra 1,8% (ni patienter) i 2010 til 11% (79 patienter) i 2019. Fra 2018 til 2019 er andelen dog ikke steget, hvorfor 2018, med 12% VRE (97 patienter), indtil videre er den højeste resistensandel observeret i Danmark i E. faecium fra bloddyrkninger. Derimod var der en fortsat stigning i 2019 i antallet af patienter med VRE-fund andre steder end i blodet.

Referencelaboratoriet på SSI modtager isolater af Gram-negative bakterier med mistænkt carbapenemresistens (carbapenemaseproducerende organismer, CPO), både fra rektalscreeninger og kliniske prøver til videre undersøgelse for mulige resistensgener. I 2019 steg antallet af disse verificerede CPO til i alt 221 tilfælde hos 187 patienter, en stigning på 25% i forhold til året før. Samtidig med verificeringen af resistensgener giver helgenomsekventering af CPO-isolater mulighed for at sammenholde bakteriernes DNA-profiler og på den måde opdage og inddæmme udbrud med spredning af CPO. Der var 16 udbrud med CPO, som involverede nye patienter i 2019. De fleste af udbruddene strakte sig over flere år. Tre større langstrakte udbrud involverede henholdsvis 19, 39 og 41 patienter, men størstedelen af udbruddene var mindre (2-9 patienter).

Resistens i zoonotiske bakterier, bakterier som smitter (direkte eller indirekte) mellem dyr og mennesker

Som i de foregående år var der også i 2019 et højere niveau af resistens i Campylobacter jejuni hos patienter, der aktuelt havde været i udlandet sammenlignet med infektioner erhvervet i Danmark. Makrolid (erythromycin)-resistente C. jejuni blev observeret i 4% af patienterne med kendt rejsehistorik, mens der ikke blev påvist makrolidresistens i C. jejuni fra patienter, hvor infektionen var erhvervet i Danmark. Fluorkinolonresistens sås derimod hyppigt, både i rejserelaterede tilfælde såvel som i tilfælde erhvervet i Danmark, og 70% af alle C. jejuni-isolaterne var resistente over for ciprofloxacin.

Inden for Salmonella fokuserer DANMAP-overvågningen specielt på S. Typhimurium, og for denne serotype gælder, at omkring to tredjedele af de humane infektioner er forårsaget af en nært beslægtet klon, der er resistent over for ampicilllin, sulfonamid og tetracyklin. Hos Salmonella observeres resistens over for kritiske antibiotika, dvs. 3. generations cefalosporiner, carbapenemer, gentamicin og colistin, sjældent (< 1% for cefalosporin- og carbapenemresistens i S. Typhimurium i 2019). Resistens over for fluorkinoloner forblev på et højt niveau i 2019 for isolater fra rejseassocierede tilfælde (14%) sammenlignet med 4% blandt isolater fra infektioner erhvervet i Danmark. Mindre end én procent af S. Typhimurium-isolaterne var resistente for azithromycin.

(S. Skovgaard, M. Attauabi og J. Boel, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)