Uge 6 - 2016

Rabies 2015

Rabiesprofylakse

I Danmark er bid fra flagermus normalt den eneste indikation for profylaktisk behandling mod rabies. Hvis der efter bid fra andre dyr er begrundet mistanke om rabies, bør dyret undersøges af en dyrlæge. Dyrlægen vil, om nødvendigt, aflive dyret, og foranstalte videre undersøgelse for rabies.

I andre dele af verden er rabies mere udbredt. Smitteoverførsel sker ved penetrerende bid fra et rabiesinficeret dyr eller i sjældne tilfælde ved direkte kontakt mellem inficeret spyt og slimhinder eller sår.

Anbefalingerne for profylakse efter eksposition ses i EPI-NYT 37/10, som omfatter profylakse såvel før som efter eksposition (pre- og post-exposure).

Post-exposure-profylakse

I 2015 blev i alt 188 personer sat i behandling mod rabies efter bid fra rabiesmistænkte dyr, tabel 1. Kun to af disse personer var pre-exposure-vaccineret. Bid fra flagermus i Danmark var årsag til, at 16 personer blev sat i profylaktisk behandling, heriblandt ét barn. For én person blev behandlingen afbrudt, da flagermusen blev testet negativ for rabiesvirus.

EPI-NYT uge 6 2016 tabel 1

I alt 172 danskere var muligt eksponeret for rabies i udlandet: 111 i Asien, (heraf 65 i Thailand, 15 i Indonesien og 12 i Indien), 24 i Tyrkiet, 12 i Europa, 11 i Afrika, ni i Syd- og Mellemamerika, tre i MENA (Mellemøsten og Nordafrika) og én i Grønland. For én person var landet uoplyst.

I alt 97 personer, som var muligt eksponeret for rabies i udlandet, blev behandlet med rabies immunglobulin (RIG), for 66 personer dog først efter hjemkomst til Danmark, heraf 30 personer der ikke havde søgt læge i udlandet. Af tabel 2 fremgår hvor mange personer, der modtog henholdsvis RIG og første vaccine i Danmark eller udlandet.

EPI-NYT uge 6 2016 tabel 2

Blandt de 65 personer, som var muligt eksponeret for rabies i Thailand, var 29 bidt af hunde, 28 af aber og otte af katte.
Ud af de 65 personer påbegyndte 58 behandling i Thailand, mens syv først påbegyndte behandling efter hjemkomsten til Danmark. Ud af de 58, som påbegyndte behandling i Thailand, var det kun 20, der fik både vaccination og RIG.

Blandt 24 personer eksponeret for rabies i Tyrkiet blev 22 vaccineret i Tyrkiet, kun én af disse fik samtidig RIG.

Udlevering af post-exposure-profylakse

Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut, også uden for almindelig arbejdstid. Hvis der findes indikation for post-exposure-profylakse, kan Statens Serum Institut hasteudlevere RIG og vacciner til praktiserende læger på regionens regning.

Uden for almindelig arbejdstid kan RIG og vacciner kun hasteudleveres til hospitaler, der selv dækker udgifterne inkl. transportomkostninger.

Der kan ikke udleveres RIG og vacciner til post-exposure-behandling til vaccinationsklinikker og lignende.

Kommentar

Ved bid af flagermus i Danmark, bør flagermusen om muligt indfanges og sendes til undersøgelse for rabies ved DTU Veterinærinstituttet efter aftale med Fødevareregionen. Det er vigtigt at følge forekomsten af rabies i flagermusene i Danmark. Prævalensen af rabies blandt flagermus i Danmark kendes ikke, da kun få flagermus undersøges. Findes en flagermus negativ ved undersøgelse, afbrydes vaccinationsserien.

Mulig eksponering for rabies i udlandet er den hyppigste årsag til post-exposure-profylakse, dette gjaldt for 172 (91 %) af alle behandlede i 2015. I 2015 var to af de eksponerede pre-exposure-rabiesvaccineret og behøvede derfor kun to vacciner post-exsposure.
Ved rådgivning før udlandsrejse er det vigtigt at nævne risikoen for rabies ved kontakt med dyr og at tilråde restriktiv dyrekontakt og hurtig lægekontakt i tilfælde af dyrebid.

Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at anbefale pre-exposure-vaccination mod rabies. Herfor taler især omstændigheder ved rejsen, der gør det vanskeligt at nå til lægebehandling inden for få dage. Det er også vigtigt at orientere rejsende om, at det ikke er muligt at blive behandlet med RIG i mange dele af verden.

Patienter, der er pre-exposure-vaccineret, og som udsættes for dyrebid, behøver ikke at få RIG, da de allerede har produceret antistoffer, men de skal have to vacciner dag 0 og 3, EPI-NYT 37/10.
(A.H. Christiansen, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi)

Rabies hos dyr

Rabies forårsages af lyssavirus og forekommer enten som klassisk rabiesvirus eller European Bat Lyssavirus (EBLV), også kaldet flagermusrabies. Klassisk rabies er endemisk forekommende i det meste af Østeuropa, mens det er udryddet i den vestlige del af Europa. Illegal import af kæledyr fra tredjeverdenslande til Europa udgør dog fortsat et problem, og jævnligt rapporteres der om tilfælde af rabies i hunde og katte indført fra Nordafrika til det sydlige Europa.

I 2015 blev i alt 16 dyr fra Danmark undersøgt for klassisk rabies og/eller flagermusrabies, og alle undersøgte dyr blev fundet negative, tabel 3. 

EPI-NYT uge 6 2016 tabel 3

Danmark har været fri for klassisk rabies siden 1982, mens flagermusrabies, der anses for værende endemisk forekommende, blev påvist første gang i 1985. Senest er flagermusrabies påvist i en flagermus i 2009.

Klassisk rabies forekommer endemisk i Grønland, hvor polarrævene jævnligt spreder smitten til andre pattedyr. I 2015 blev der påvist klassisk rabiesvirus i 2 polarræve, tabel 3.
(T.B. Rasmussen, DTU Veterinærinstituttet, Lindholm)

Læs tidligere numre af EPI-NYT

10. februar 2016